Udsatte born i dagplejen

Оглавление

Bente Jensen. Udsatte born i dagplejen

FORORD

UNDERSØGELSENS HOVEDRESULTATER – ET RESUMÉ

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN KAN IDENTIFICERES

INDSATSER FOR UDSATTE BØRN – PROBLEM- ELLER RESSOURCEORIENTEREDE?

TRE TYPER AF PÆDAGOGISKE PRINCIPPER I HVERDAGEN

ARBEJDET MED LÆRING OG LÆREPLANER MODTAGES MED MODSTAND ELLER ÅBENHED

POSITIV OPFATTELSE AF EFFEKT

RAMMEBETINGELSER OG VILKÅR SOM BARRIERER

TO MODSATRETTEDE STRATEGIER TIL HÅNDTERING AF VILKÅR OG OPGAVER I DAGPLEJEN

VISIONER OM INNOVATION I DAGPLEJEN

KONKLUSION: KAN DAGPLEJEN GØRE EN FORSKEL?

KAPITEL 1. INDLEDNING. 1.1 BAGGRUND OG PROBLEMSTILLINGER

1.2 ANDRE UNDERSØGELSER

1.3 FORSKNING OM FORSKELLIGE TILGANGE TIL ARBEJDET MED UDSATTE BØRN

1.4 TEORETISK BAGGRUND OG AFSÆT

1.5 BOGENS STRUKTUR OG LÆSEVEJLEDNING

KAPITEL 2. IDENTIFIKATION AF UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN. 2.1 INTRODUKTION

2.2 HVEM ER DE UDSATTE BØRN?

2.3 HVORDAN KARAKTERISERES UDSATHED?

2.3.1 Familien som bærere af tegn på udsathed

2.3.2 Barnet som bærer af tegn på udsathed

2.4 HVAD HAR UDSATTE BØRN BRUG FOR?

2.4.1 Familien som omdrejningspunkt

2.4.2 Differentieret støtte til det enkelte barn

2.4.3 Ekspertstøtte og tværfagligt samarbejde

2.5 OPSUMMERING

KAPITEL 3. PÆDAGOGIK, INDSATS OG EFFEKT. 3.1 INTRODUKTION

3.2 PÆDAGOGISKE MÅL OG PRINCIPPER

3.2.1 Case 1 – en forudsigelig og ’hjemlig’ hverdag

3.2.2 Case 2 – en hverdag med oplevelser og frirum

3.2.3 Case 3 – selvstændighed i hverdagen

3.3 INDSATSER

3.4 LÆRING OG LÆREPLANER

3.4.1 Modstand – afværgemekanismer

3.4.2 Åbenhed – på vej imod øget faglighed og læring

3.5 EFFEKT

3.5.1 Langtidseffekt

3.5.2 Korttidseffekt

3.6 OPSUMMERING

KAPITEL 4. RAMMEBETINGELSER OG VILKÅR. 4.1 INTRODUKTION

4.2 RAMMEBETINGELSER

4.3 SAMARBEJDSRELATIONER, NETVÆRK OG INVOLVERING

4.4 OPSUMMERING

KAPITEL 5. UDVIKLINGSBEHOV OG -MULIGHEDER I ET LÆRINGSPERSPEKTIV. 5.1. INTRODUKTION

5.2 FAGLIGHED OG OPFATTELSER AF HANDLINGSSTRATEGIER

5.2.1 At bruge hinanden (fleksibilitet som strategi)

5.2.2 At stille krav (kritisk refleksivitet som strategi)

5.3 BEHOV FOR VIDEN, KOMPETENCEUDVIKLING OG LÆRING

5.3.1 Viden og færdigheder – forudsætninger for kompetencer

5.3.2 Handleberedskab og handling – når viden og færdigheder tages i anvendelse

5.3.3 Identitet i kompetenceperspektiv

5.3.4 Videndeling som kompetenceudvikling og læring

5.4 UDVIKLINGSMULIGHEDER – PÅ VEJ IMOD SOCIAL INNOVATION?

5.5 OPSUMMERING

KAPITEL 6. SAMMENHÆNGENDE ANALYSER. 6.1 INTRODUKTION

6.2 FAKTORANALYSE

6.2.1 Datahensyn, inkludering af variable og omkodninger

6.2.2 Indikatorer for dagplejen og udsatte børn

6.3 KLYNGEANALYSE OG TYPOLOGIER

6.3.1 Datahensyn, inkludering af variable og omkodninger

6.3.2 Metodisk redegørelse

6.4 SEGMENTERING OG RESULTATER

6.5 OPSUMMERING

KAPITEL 7. DISKUSSION OG KONKLUSION. 7.1 INTRODUKTION

7.2 DISKUSSION. 7.2.1 Udsathed

7.2.2 Indsats

7.2.3 Læring som indsats?

7.2.4 Viden, hverdagsliv og udviklingsmuligheder

7.3 Perspektiver og afslutning

7.4 Konklusion: Dagplejen kan gøre en forskel

LITTERATUR

BILAG 1. TABELMATERIALE. TABELLER TIL KAPITEL 27

TABELLER TIL KAPITEL 3

TABELLER TIL KAPITEL 4

BILAG 2. UNDERSØGELSENS METODE OG DATAGRUNDLAG. INTRODUKTION

SAMPLING

DATAINDSAMLINGSSTATISTIK

KVALITATIV DATAINDSAMLING OG METODE. Datamaterialet

Frafald

Dataindsamling

Dagplejernes profil

ANALYSE AF KVALITATIVE DATA

BILAG 3. PROFIL AF DAGPLEJERE MED SOCIALT UDSATTE BØRN VERSUS DAGPLEJERE UDEN SOCIALT UDSATTE BØRN

KONKLUSIONER

ANALYSE

Noter

Отрывок из книги

Bente Jensen

UDSATTE BØRN I DAGPLEJEN

.....

Det, som er kendetegnende for en ’social arv’, er forestillingen om, at det er ’noget’, man overfører fra generation til generation, og dette ’noget’ kan defineres med begrebet ’habitus’ fra den franske sociolog Pierre Bourdieu (Bourdieu, 1997). Begrebet habitus dækker en samling handle- og holdningsmønstre, dvs. bestemte handlekompetencer, som inkorporeres, ved at yngre generationer overtager mønstre i fortolket form fra forældregenerationen, mens ’reproduktionen’ foregår gennem overdragelse af sociale karakteristika. Det sker bl.a. i kraft af en socioøkonomisk position med alt, hvad den måtte indeholde af statiske forhold såsom materielle goder, boligforhold, økonomisk råderum, nærmiljø etc., men også i form af holdninger og livsstil knyttet til bestemte sociale positioner og gruppetilhørsforhold. Social arv kædes hos Bourdieu sammen med social handlen, som følger forskellige habitus (ibid.), dvs. den måde, mennesker håndterer vilkår på. Mestrer man så at sige spillet i relation den omgivende sociale verden, som Bourdieu udtrykker det (ibid.), er den sociale arv positiv, mestrer man det ikke, forekommer arven at være negativ. Det er altså ikke nødvendigvis det enkelte menneskes økonomiske ’kapital’, der bliver bestemmende for, om mennesker mestrer spillet og dermed for personens livschancer. Det alt-afgørende er derimod koblingen mellem individuelle kompetencer, både socialt, fagligt og vedrørende kreativitet, fleksibilitet og personligt overskud, og evnen til at tage kontrol over og magte situationer.

Det synes indlysende, at familier, der (ofte gennem generationer) har levet under socialt belastede vilkår, har sværere ved at udvikle eller fastholde et personligt, socialt og kulturelt overskud eller de kompetencer, der skal til for at kunne begå sig i et udfordrende samfund (Beck, 1996; Giddens, 1996). Mønsteret af adfærds- og handleformer i familien opfattes derfor som et centralt aspekt i social arv – negativ som positiv – der påvirker børnene i deres eget kompetence- og udviklingsmønster. Det er sådanne på sin vis indirekte former for påvirkningskilder, der er nogle af de mere personlige konsekvenser i en negativ social arv, der overføres fra familie til børn (Jensen, 2002; Jensen, 2007).

.....