Sproget

Оглавление

Hans Arndt. Sproget

FORBEMÆRKNINGER

KAPITEL 1. HVAD ER SPROG?

KAPITEL 2. DET BEGYNDER SOM LYD

KAPITEL 3 … MEN VI VIL GERNE HAVE DET PÅ SKRIFT

KAPITEL 4. ORDENE, VI OG VERDEN

KAPITEL 5. FRA ORD TIL UDSAGN: NOGET OM GRAMMATIK

KAPITEL 6. NAVNE OG BENÆVNELSER

KAPITEL 7. TEKST OG SAMMENHÆNG

KAPITEL 8. SAMTALENS GRAMMATIK

KAPITEL 9. BETYDNING OG MENING

KAPITEL 10. HISTORIEN BAGVED

KAPITEL 11. FRA SPROGVIDENSKAB TIL LINGVISTIK

KAPITEL 12. SPROG OG SAMFUND

EPILOG. HOLDNINGER OG SPROGMAGI

YDERLIGERE LÆSNING

REGISTER

Отрывок из книги

Hans Arndt

Hverdagens mirakel

.....

Også tekster (kapitel 7) og samtale (kapitel 8) danner mønstre. Som sprogbrugere ved vi hvordan sætninger kan kædes sammen til tekster, og hvordan tekster kan eller skal forstås. Den sammenkædning er ikke så regelbundet som sammenføjningen af ord til sætninger, men den er heller ikke fri. Og heller ikke ytringerne i en samtale er selvstændige, selv om samtalens deltagere er selvstændige individer, der hver især bestemmer hvad de vil sige. Valget er ikke ganske frit, men foretages normalt inden for bestemte grænser, der sættes af samtalens struktur, såvel som af sprogbrugernes mening.

Kapitel 9 handler om mening og betydning. Betydningen hører egentlig med alle steder, for der er intet i sproget der ikke bidrager til at skabe betydning. Til gengæld er det ikke nok at skabe betydning – brugen af sproget må også give mening. Det vil måske overraske nogle at betydning og mening er to forskellige ting; men forholdet mellem disse to er langtfra simpelt. Ordene danner et ‘netværk’, hvor de hver især får deres betydning i kraft af deres plads i netværket. Ordenes forbindelser til hinanden er vigtigere for betydningen end ordene taget hver for sig – det er derfor ord læres i sammenhæng, ikke fra en ordbog. Og meningen kan somme tider vise sig at have et overraskende forhold til betydningen.

.....