Lyt til tv

Оглавление

Iben Have. Lyt til tv

1. INDLEDNING

Bogens tværfaglige karakter

Bogens opbygning

2. TV, DOKUMENTAR OG UNDERLÆGNINGSMUSIK

Tv som bearbejdning af den medierede virkelighed

Tv-dokumentariske tendenser

Kontrakten om underlægningsmusikken

3. DR-DOKUMENTARS OG TV 2 DOK.’S UDSENDELSER I ÅR 2000

Udsendelserne og deres musikforbrug

Musikalske tendenser

Signaturerne

4. EN MINISTER KRYDSER SIT SPOR

5. SANSNING, PERCEPTION OG UNDERLÆGNINGSMUSIK SOM ÆSTETISK OPLEVELSESFORM

6. ERFARINGSBASERET MUSIKALSK BETYDNING. Billedskemaer og metaforisk projektion

Musik som et dynamisk vektorfelt

Konceptuelle modeller

Taggs empiriske undersøgelser

Konceptuel blending

7. BUREAUKRATIETS SLAGMARK

8. MUSIKKENS ROLLE I AUDIOVISUELLE MEDIER

Tv som et komplekst vektorfelt

Tv-æstetiske tendenser

Tv-musikkens tekniske og strukturerende funktioner

Kongruens og kohærens i den audiovisuelle oplevelse

Congruence-associationist-modellen

9. NÆSTEN EN DØDSDOM

10. DU ER FOR GAMMEL

11. DEN MUSIKALSKE EMOTIONALITET

Expression-teorien og arousal-teorien

Kategorialfølelser og vitalitetsfølelser

Musikkens kobling til den narrative kontekst

Opsamling i relation til Congruence-associationist-modellen

12. DE PÆDOFILE DANSKERE

13. AFSLUTNING

LITTERATUR

Noter

Отрывок из книги

Iben Have

LYT TIL TV

.....

Hvor musikken i En minister krydser sit spor fortrinsvis kobler sig til personen Birte Weiss, så er der ingen personer at sympatisere eller identificere sig med i den kritiske, dybdeborende, autoritative dokumentar om EU Bureaukratiets slagmark, hvorfor de meget forskellige musikalske temaer i stedet kobler sig til “sagen”. Musikken opleves mere ekspressiv, og betydningen distancerer sig i højere grad fra fortællingen og kobler sig til den visuelle æstetik og fortællerinstansen. Desuden strukturerer, stabiliserer, udpeger og refokuserer musikken vor opmærksomhed. Udsendelsens musikalske hovedtema – finalesatsen fra Beethovens 9. symfoni, der officielt er EU’s europahymne – fungerer både i positiv og negativ forstand som symbol på de ophøjede visioner og ideer bag det EU-bureaukrati, der bliver udsendelsens egentlige “skurk”. De øvrige musikalske temaer relaterer sig på forskellig vis kontrasterende til dette tema, samtidig med at de skaber små refleksionsrum i den informationstætte udsendelse.

I kapitlet “Musikkens rolle i audiovisuelle medier” sætter jeg musikken ind i den audiovisuelle kontekst. Det betydningsmæssige vektorfelt, som musikken i sig selv genererer, kontekstualiseres i det audiovisuelle medium af et yderligere komplekst vektorfelt skabt af mediets øvrige æstetiske virkemidler og af den narrative kontekst. I det dynamiske perceptions-flow opstår hele tiden forskellige former for koblinger mellem musik og kontekst, hvilket gør det vanskeligt at definere musikken med filmmusikanalytiske begreber som enten entydigt parafraserende eller kontrapunkterende i forhold til konteksten. Kapitlet trækker nogle brede medieæstetiske tendenser frem og præsenterer nogle af tv-musikkens mere tekniske og strukturelle funktioner, og det munder ud i en præsentation af Annabel J. Cohens Congruence-associationist-model. Det er en model over den mentale aktivitets betydningsflow i behandlingen af musik i narrative audiovisuelle medier, som hun har opstillet på baggrund af redegørelser fra den eksperimentelle psykologi.

.....