Ting
Описание книги
Det er et sjovt ord, ting. Kun fire sma bogstaver, og alligevel kan det rumme stort som smat: flyvemaskiner og religiose feticher, damesko og dreadlocks, bibler og blode julegaver. Det findes pa alverdens sprog og er lige lost, om vi siger det pa dansk, engelsk eller kinesisk. Men af en eller anden grund rammer det tit hovedet pa sommet. Maske er det derfor, vi sa ofte tyer til det uden at tAenke nAermere over det.Det giver Ting. I nAere og fjerne verdener nu mulighed for. Ting er nemlig meget mere end et bredt begreb. Det er ogsa et nogleord i nyere antropologisk forskning med fokus pa materialitetens betydning for vores verdensopfattelse og identitet. KlAeder skaber folk, siger man, og sporgsmalet er, om der overhovedet er en klar grAense mellem menneske og ting?For uanset om vi bor i Benin eller Bronshoj, taler i smartphone eller bruger jungletromme, skaber vi os selv og vores verden med ting, kulturens hardware. Det er derfor, der er ting overalt, i alle kulturer og samfund: De samler og forbinder, udtrykker og fortryller vores tanker, hab og ideer. – Maske er det pa tide at tAenke mere over tingene?
Оглавление
Inger Sjorslev. Ting
FORORD
KAPITEL 1. TINGENES VERDEN, VERDENS TING
KAPITEL 2. NÆRE TING. KROPPEN I RUMMET
KAPITEL 3. BOLIGENS TING. HJEMMETS BYGGESTEN
KAPITEL 4. TING SOM VARER, TING SOM GAVER. FORBRUG
KAPITEL 5. ORDNEDE OG ORDNENDE TING. MUSEER OG TEKNOLOGI
KAPITEL 6. MONUMENTALE TING. KULTURARV OG GADENS POLITISKE KULTUR
KAPITEL 7. LEVENDE TING. FETICH OG MAGI
KAPITEL 8. TING I SAMMENHÆNGE. MATERIALITETSTEORIER
EPILOG
FORSLAG TIL VIDERE LÆSNING
REGISTER
Отрывок из книги
Inger Sjørslev
I nære og fjerne verdener
.....
Inspirationen kommer tillige fra den virtuelle verden og dens teknologi samt den galopperende tekniske udvikling af ting, der præger menneskers hverdag. Teknologiens virtuelle rum gør det endnu mere påtrængende at forstå betydningen af menneskers forestillinger, fordi disse rum åbner op for håb og drømme i en forestillingsverden. Spørgsmålet bliver så, hvordan forestillinger og drømme kan blive tilgængelige i mere materielle former.
I antropologien omtales den videnskabelige interesse for ting i disse mange forskellige aspekter for en materiel vending. Det er blevet lidt af en kliche at tale om vendinger i samfundsvidenskaberne, men vending kan alligevel være en brugbar betegnelse for de dialektiske processer, den forskningsmæssige og teoretiske udvikling foregår igennem. Når man taler om en vending, må man naturligvis spørge, vending i forhold til hvad? I den materialitetsteoretiske vending kommer det kun indirekte til udtryk, hvad det er, man vender sig imod. Men skal man sammenfatte det på en måde, der uundgåeligt må blive en smule forenklet, kan man sige, at det, man vender sig imod, er en forståelse af kulturelt og samfundsmæssigt liv gennem repræsentationer. Men hvad ligger der i det, og hvordan kan man vende sig imod repræsentationer? Svaret kræver en lidt længere forklaring. En repræsentation kan have mange former. Den kan være sproglig, billedlig, symbolsk, metaforisk eller allegorisk. Den kan være enkel eller sammensat, materiel eller immateriel. En repræsentation kan sagtens være af materiel art. Det danske flag kan for eksempel forstås som en symbolsk repræsentation, nemlig af nationen Danmark, og flaget er jo som bekendt lavet af noget materielt, om det så er stof eller papir. Så pointen med repræsentationen er ikke, at den er sprog eller på anden måde immateriel. Pointen er, at en repræsentation opfattes som noget, der står for noget andet. Som ordet siger, noget der repræsenterer, og dermed ikke først og fremmest skal forstås som noget i sig selv, men fortolkes i forhold til det, repræsentationen henviser, eller med et begreb fra semiotikken, refererer til.
.....