Kultur

Оглавление

Kirsten Hastrup. Kultur

FORORD

PROLOG. DET SOCIALE MENNESKE

KAPITEL 1. KULTUR SOM IDÉ. MENNESKER, FOLK OG FRIHED

KAPITEL 2. KULTUR SOM ORDEN. SYSTEMER, MØNSTRE OG VIDENSKABER

KAPITEL 3. KULTUR SOM PROBLEM. MANGFOLDIGHED, UORDEN OG TAVSHED

KAPITEL 4. KULTUR SOM DISTINKTION. IDENTITET, GRÆNSER OG FJENDEBILLEDER

KAPITEL 5. KULTUR SOM KUNDSKAB. SPROG, ERFARING OG FÆRDIGHEDER

KAPITEL 6. KULTUR SOM ARV. ERINDRING, RØDDER OG MINDER

KAPITEL 7. KULTUR SOM RETTIGHED. LOV, MORAL OG ANERKENDELSE

KAPITEL 8. KULTUR SOM ILLUSION. SCENER, KARAKTERER OG KONTEKSTER

EPILOG. DET FLEKSIBLE FÆLLESSKAB

LITTERATUR

REGISTER

Отрывок из книги

Kirsten Hastrup

Det fleksible fællesskab

.....

Forestillingen om den naturlige matrix for historien føres her videre til menneskeheden, ud af hvilken der også vokser stadigt højere former. På grund af sine særlige geografiske og klimatiske forhold er Europa blevet det privilegerede sted; kun her er mennesker blevet genuint historiske, i den forstand at de har kunnet fremme en kumulativ historisk udvikling. Andre steder, inklusive Kina og Indien, der anerkendes som civilisationer, står historien i stampe. Ikke direkte på grund af klimaet eller andre geografiske forhold i sig selv, men på grund af befolkningernes natur. Den afgørende faktor i historien er derfor ikke mennesket i almindelighed, men de forskellige typer eller racer af mennesker, hvis særpræg er bestemt ved nedarvede psykologiske karakteristika, som oprindelig er blevet formet af deres omgang med en særlig natur. Herder udvikler altså et komplekst skema for altings forbundethed, alt livs ensartethed og alle menneskers naturgivne bestræbelse på at nå det højeste historiske mål. Målet er ikke ligeligt inden for rækkevidde for de forskellige folk, fordi de er præget forskelligt; de er lige i henseende til at besidde ånd, men de er ikke i lige høj grad i stand til at omsætte denne ånd i historie.

Et centralt begreb for Herder var humanitet. Det er et begreb, der radikalt adskiller det menneskelige fra det ikke-menneskelige i verden, og det rummer de fælles menneskelige anlæg til fornuft, frihed og kultur – og som nævnt ovenfor desuden en vilje til at beherske kloden. I humanitet står alle mennesker lige; alle er fuldkomment menneskelige i den forstand. De har alle samme vilje til at beherske naturen og på den måde skabe historie, som man var blevet opmærksom på i renæssancen, men de omsætter denne vilje i meget forskellige historier – som er kulturbestemte.

.....