Реклама. ООО «ЛитРес», ИНН: 7719571260.
BRUN SKOLING ”Din klamme negerbolle”
Farvekoordinering
Brun, etnisk, tosproget eller …
Fra race til racialisering
Farvetest
Passende elevhed
EN HVID SKOLEKULTUR. Social ulighed – også i skolen
Ulige adgang til skolen
En helt almindelig, hvid skole
Undervisning, der bygger bro
(Under)tryk avler modtryk
HVORNÅR ER MAN DANSK NOK? En verden i sort-hvid
Farveblindhed
Mathias eller Yousef
Intentionel racisme
En almenmenneskelig præmis
FORVENTNINGER SKABER VIRKELIGHED. Selvopfyldende profetier
Forventningsfattigdom
HVAD KAN SKOLEN OG LÆRERNE GØRE? Forebyg marginalisering
Skab plads til forskellighed
Positive fortællinger
Et svensk eksempel
Interkulturelle forholdemåder
Problemer i skolen løses bedst af skolen
Skolen går forrest
KRITISK FARVEBEVIDSTHED. Vend den negative spiral
Inddrag eleverne
Ansvaret tilbage til skolen
Hvad med læreruddannelserne?
Kritisk farvebevidst pædagogik
LAILA ANBEFALER
Laila Colding Lagermann
FARVEDE
.....
Myong peger samtidig på, at det kan være problematisk, hvis ’race’ opfattes som noget, der er et overstået kapitel efter 2. verdenskrig, og som vi derfor ikke længere kan tale om. En vigtig pointe er nemlig, at vi i stedet for at forstå race som et fast og naturligt system af genetiske forskelle må se det som et system af socialt konstruerede kategorier, som vi sammen er med til at forme og skabe. Det betyder, at raciale fænomener, særligt fysiske markører som hår- og hudfarve, har forskellige betydninger, alt efter hvilken historisk eller social sammenhæng de indgår i.
Vi er altså alle indlejrede i racialiseringsprocesser, der placerer os mere eller mindre fordelagtigt i bestemte kontekster og interaktioner. Derfor må vi ikke være bange for at tale om race og racisme. Tværtimod må vi, som også Myong foreslår, vove det for at blive klogere på, hvordan vi konstruerer forestillinger om race, her altså med særlig vægt på hudfarve, og hvilken betydning vi tillægger den. Samtidig må vi være opmærksomme på, at race ofte ikke står alene, men blander sig med andre sociale kategorier som køn, socioøkonomisk baggrund, alder, nationalitet og religion. Det ser vi for eksempel, når undersøgelser viser, at det især er minoritetsetniske drenge af forældre med en lav uddannelsesmæssig baggrund, der har vanskeligt ved at opnå anerkendelse i skolen. Her kan de tre kategorier vanskeligt skilles ad.
.....