Fremtiden bragede ind over Danmark. I 1888 kunne besogende pa Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling opleve det bedste og nyeste, det unge industrisamfund kunne prAestere. UtrAettelige dampmaskiner, dynamoer og gasmotorer fik hjulene til at snurre, og cykler, koldt smor og konservesdaser imponerede. De fleste var begejstrede, mens andre sa det nye som vejen til moralsk forfald. For hvad skulle unge mAend bruge de lange vinteraftener pa, nar de kunne kobe en stol i stedet for selv at lave den? Ny teknologi deler vandene og forandrer samfundet. I dag gennemsyrer industrisamfundet dagligdagen pa en made, som udstillingsgAesterne i 1888 ikke kunne forestille sig.
Оглавление
Louise Karlskov Skyggebjerg. Industri pa udstilling
Udstillingsfeber
Fremskridt og kunstindustri
Med varer som våben
Maskiner og varer i tusindvis
Fra dampens kraft til benzinmotorens moder
Industri, håndværk og husflid
Drejebænke og masseproduktion
Landbrug og fiskeri forandres
Viden i spil
Nye transportmidler – kortere afstande?
Global kommunikation
Goddag til robotterne
Lokal eller global
Masseproduceret velfærd
Det mentale industrisamfund
På pension?
Industrihistoriens betydning
Videre læsning
100 danmarkshistorier
Отрывок из книги
100 danmarkshistorier
Louise Karlskov Skyggebjerg
.....
Initiativtageren Industriforeningen i Kjøbenhavn kunne under udstillingen fejre sit 50-års jubilæum. Trods navnet var foreningen ikke en industriel interesseorganisation i moderne forstand, som dens arvtager Dansk Industri, men havde en blandet medlemsskare af især håndværkere, industridrivende og handlende. Industridrivende var datidens udtryk for personer, der ledede en industrivirksomhed, og i årene omkring 1888 udgjorde de ca. 15 % af medlemmerne. Det var da heller ikke primært avancerede industrielle anlæg, der kunne imponere ved deres produktivitet og størrelse, som initiativtagerne ville vise frem. Arrangørerne ønskede at lægge vægt på produktionsgrene, der afhang af udøvernes kundskab, snilde og skønhedsånd. Man mente nemlig, at de egenskaber var nødvendige for mindre folkeslag som det danske, hvis vi skulle kunne klare os i verdenskonkurrencen.
I centrum for udstillingen stod altså kunstindustrien, og ikke mindst de danske porcelænsfabrikker havde kronede dage. Bing & Grøndahl udviklede deres hejrestel til udstillingen og viste dermed, hvad fabrikken kunne, når den teknisk og kunstnerisk stod på tæerne. Stellet solgte især godt på verdensudstillingen i Paris året efter.
