Оглавление
Aarhus University Press. SundhedspAedagogik og sundhedsfremme
Forord
Et sundhedspædagogisk perspektiv på sundhedsfremme og forebyggelse
Indledning
Sundhedsfremme og forebyggelse som forskellige paradigmer?
Sundhedspædagogiske kernebegreber
Handlekompetence
Viden og indsigt
Deltagelse og dialog
Handling
To konkrete projekter
Perspektivering
LITTERATUR
Værdier, ideologi og sundhedsfremme
Definitionen af værdier
Værdier og definitioner af sundhed
Værdier og ideologi
Ideologi og magt
Ideologi, diskurs og narrativ
Medicinsk diskurs og ‘forebyggelsesmodellen’
Forebyggelsesmodellen inden for sundhedsfremme
Udfordring af forebyggelsesmodellen
Sundhedsfremme, sundhedspædagogik og politisk magt
Sammenhængen mellem individuel og kollektiv empowerment
Sundhedspædagogik og individuel empowerment
Handling med henblik på udvikling af en offentlig sundhedspolitik
LITTERATUR
Sundhedspædagogik for ældre – mod nye horisonter
Introduktion
Alderdommen konstrueret
Handlekompetence som udfordring i det sundhedspædagogiske felt for ældre
Ældreliv og læring i hverdagslivsperspektiv
Ældre – en overset, undertrykt og marginaliseret gruppe?
Vidende, indsigtsfulde og erfarne: Alderdom som en positiv ressource?
Afslutning og perspektiver
LITTERATUR
Hverdagsliv og Sundhedspædagogik
Introduktion
Med hverdagslivet som perspektiv
En kvalitativ metodologi
Præsentation af det empiriske grundlag
Analyseniveauer og -kategorier
Diskussion. Kvindernes hverdagsliv
Et hverdagsligt sundhedsbegreb
Restringerede fremtidsorienteringer
Arbejdsliv
Konklusioner og implikationer for sundhedspædagogisk praksis
Implikationer for sundhedspædagogikken – og hvad så?
LITTERATUR
Vurdering af Story/Dialogue-metoden som evalueringsmetode inden for sundhedsfremme
Introduktion
Story/Dialogue
Børn og Story/Dialogue
Metode
Undersøgelsens resultater. Børnenes selvforståelse
Commonsense-forståelsen
De forskellige komponenter i handlekompetence
Workshoppens proces
Diskussion og metodeovervejelser
Afslutning og anbefalinger til sundhedspædagogisk praksis
LITTERATUR
Verdier og ideologier i profesjonelle handlingskompetanser
Innledning
Hva er profesjonelle handlingskompetanser?
Behov og følelser – verdienes og ideologienes psykologiske forutsetninger
Menneskelige behov
Følelser og tenkning i en integrert helhet
Følelser som funksjonelle vurderinger
Følelsesmessig ladning av en selv
Følelsesmessig ladning av handlingskompetanser
Verdier og personlig mening
Fokusering og vurdering
Behovet for faglig anerkjennelse – et eksempel
Personlige verdier som viktige kort i sosiale forhandlinger
Verdienes positive og negative ‘verdier’
Fra verdier til ideologiske formasjoner i profesjonelle handlingsberedskaper
Behov for samhørighet som grunnlag for ideologisk disiplinering
Ideologiske forhandlinger
Ideologiske motsetninger i profesjonell praksis
Konflikt som sammenfletning av følelser, verdier og ideologier
Personlig mening som gjenstand i sosiale forhandlinger
Bevisst håndtering av de profesjonelle. handlingskompetansenes verdier og ideologier
LITTERATUR
Værdier og sundhedspædagogik
Introduktion
‘Det sundhedspædagogiske projekt’ og værdikompleksiteten
Kategorier fra litteraturen
Værdier og de sundhedsprofessionelles syn
Værdier, helbredsrisici og målgruppens involvering
Værdier og etik
Værdier
Udviklingsarbejdet
Det brede og positive sundhedsbegreb
Risikoideologi og pædagogisk refleksion
Konklusion
LITTERATUR
Normer og normalisering – Georges Canguilhem i et sundhedspædagogisk perspektiv
Introduktion
Sygdoms- og sundhedsbegreber i positivismen og hos Canguilhem
Normer, normalitet og livet
Canguilhems sundhedspædagogiske relevans
Konklusion
LITTERATUR
Participation og læring for sundhedsfremme: et sociokulturelt perspektiv
Introduktion
Betydning(er) af elevdeltagelse i sundhedsundervisning og sundhedsfremme
Læring i et sociokulturelt perspektiv
Zonen for nærmeste udvikling
Internalisering og tilegnelse
Intersubjektivitet og gensidighed
Læring i deltagelse og læring som deltagelse
Fokus
Udbytte
Mål for forandring
Konkluderende overvejelser
LITTERATUR
Krop, rum og læring: sundhed
Videnssamfundets kompetente sundhedsperformer – kunstner for eget sundhedsprojekt
Somaæstetik – i en systemteoretisk belysning
Eksempel på en somaæstetisk ‘toolbox’: CityGame
Konstruktion af en teoretisk begrebsramme for en somaæstetisk iscenesættelse
Den somaæstetiske iscenesættelses pædagogiske kultur – etiske spilleregler
Den somaæstetiske iscenesættelses indhold og performative tilbud
Den somaæstetiske iscenesættelses arkitektoniske tilbud
Den somaæstetiske iscenesættelses samlede tilbud som koblingsmedie i undervisningen
Psykosomatisk dannelse
Selv-dannelse
Selv-socialisering
De somaæstetiske iscenesættelsers betydning for elevers kompetenceudvikling i relation til sundhed
LITTERATUR
Mad, kost, ernæring – er det et fedt?
Introduktion
Begrebsafklaring
Review
Analyse af interviews
Metode
Madens mange lag
Udsagn om mad og måltider til mig selv
Udsagn om mad og måltider til mig selv og familien
Udsagn om mad og måltider til andre eller generelt
Diskussion
Hård kost eller sund fornuft – sundhedspædagogiske perspektiver
LITTERATUR
Trivsel, omsorg og læring i småbørnspædagogikken – på vej mod educare
Introduktion
Educare
Omsorg
Pædagogiske overvejelser
På vej mod et educare begreb
Begrebet trivsel
Trivsel – en definition
Begrebet læring
Forholdet mellem undervisning og læring
Omsorg, trivsel og læring i småbørnspædagogikken. Metode
Analyse og præsentation af resultater. Danmark
Sverige
Diskussion af resultater og konklusioner
Perspektivering
LITTERATUR
Social kapital som ressourceperspektiv på skolen
Introduktion
Social kapital. Det strukturelle aspekt
Det relationelle aspekt
‘Afgrænsende’ og ‘brobyggende’ social kapital
‘Afgrænsende’ social kapital – skolens passive aktiv
‘Brobyggende’ social kapital – skolens aktive aktiv
Normer for deltagelse og engagement – en kilde til inklusion eller eksklusion?
Diskussion og nye udfordringer
Børns og unges egne perspektiver på social kapital
Social kapital og skolens rolle som uddannelsesinstitution
Afsluttende replik
LITTERATUR
Den sundhedsfremmende mediator
Indledning
Mediatorer – Hvad er det?
Mediatorer på sundhedsområdet
Mediatorenes forskellige roller
Mediatorernes tilhørsforhold
Mediatorerne som pædagogiske aktører – Mål og midler
Mediatorens kompetencer og dilemmaer
Dilemmaet mellem åbenhed og styring
Dilemmaet mellem sagsfokusering og den sociokulturelle helhed
Dilemmaet mellem nærhed og distance
Afslutning
LITTERATUR
Om raskhedsfremme
Indledning
Del I: Jeg lider, altså er jeg ikke optimal
Del II: Lidelsens disorden
LITTERATUR
Sundhedsfremmende settings: Teori, politik og praksis
Indledning
Settingstilgangen: Baggrund og udvikling i internationalt perspektiv
Sundhedsfremmende settings: Teori og praksis. Begrundelse for settingstilgangen
Kendetegn ved settingstilgangen
Modeller og rammer til operationalisering af settingstilgangen
Aktuelle problemstillinger og dilemmaer
Definitionsspørgsmål i forhold til teori og praksis
Standarder, akkreditering, konsistens og diversitet
Sammenkobling af settings
Settings, magt og uligheder
Evidens og evaluering
Kontekster i forandring: Påvirkningen fra informationsteknologi
Konklusion
LITTERATUR
Fokus på evidens inden for sundhedsundervisning og sundhedsfremme
Introduktion
Evidens – begreber og dominerende diskurser
Hvordan er fokuseringen på evidens opstået, spredt og etableret som praksis?
Forskellige tilgange til at skabe evidens
Hvilke evidensspørgsmål stilles?
Hvilken viden konstrueres som evidens?
Gennem hvilke metodologier?
Et bredere evidenslandskab
Sammenfatning og perspektivering: Det ‘omstridte’ evidensbegreb
LITTERATUR
Forfatternes baggrund
