Moderne dydsetik
Реклама. ООО «ЛитРес», ИНН: 7719571260.
Оглавление
Anne-Marie S Christensen. Moderne dydsetik
Forord
Introduktion. Etik og dydsetik
Moderne dydsetik
DEL I. DYDSETIKKENS GENKOMST. 1. Kritik af den. moralfilosofiske tradition. Grundantagelser i moderne moralfilosofi
Dydsetikkens kritiske udgangspunkt
2. Dydsetikkens genkomst. Græsk og moderne dydsetik
Dydsetikkens klassiske grundlag
Hvad er dydsetik?
Hvad er dyd?
DEL II. DYD, HANDLING OG. RATIONALITET. 3. Antiteori versus. normativ dydsetik. Kritikken af de moralfilosofiske teorier
Normativ dydsetik
Moralske dilemmaer
Moralsk motivation
4. Praktisk fornuft. Dyden og den praktiske fornuft
Akrasia: Viljesvaghed
Ukodificerbarhed og partikularisme
DEL III. ARISTOTELISK NATURALISME. 5. Dyden og det vellykkede liv. Afslappet naturalisme og moralbegrundelse
Foots ‘aristoteliske kategorier’
Hursthouses eudaimonisme
Problemer med stopklodsmodellen
Dyden som andennatur
6. Dydsetikkens kritiske potentiale. Rationel evaluering af dyderne
Slotes alternativ til eudaimonismen
Dydsetikkens betydning i dag
Litteratur
Indeks
Отрывок из книги
Anne-Marie S. Christensen
Moderne dydsetik
.....
Dydsetikken tilhører som nævnt en gammel tradition inden for den vestlige filosofi. I den klassiske tænkning udgør dydsetikken rammen om grækernes generelle refleksioner over det vellykkede liv. Grækernes overvejelser om moral er således indlejret i den meget bredere kontekst, som et menneskes samlede liv udgør, og de rækker dermed langt ud over det spørgsmål om ‘rigtig handling’, som ellers er omdrejningspunktet for megen moderne moralfilosofi. Man kan sige, at moralfilosofien, som vi kender den, vokser ud af dydsetikken, eller at den moderne disciplin behandler en underafdeling af klassisk dydsetik.
Denne tætte forbindelse mellem dydsetikken og moralfilosofien ændrer sig dog gennem filosofihistorien. I middelalderen bliver dydsetikken godt nok ved med at være en central kategori for moralfilosofisk tænkning, men den kombineres samtidig med en religiøst funderet tilgang til moralsk retfærdiggørelse. Og i oplysningstiden formindskes dydernes betydning markant. David Humes (1711-1776) etiske tænkning repræsenterer en blanding af overvejelser om almennytte og opfattelsen af dyderne som naturligt ønskværdige og tiltrækkende, mens Immanuel Kant (1724-1804), trods stor respekt for og et omfattende arbejde om dydernes pragmatiske betydning, strengt underlægger dem den idé om selvlovgivning, han udvikler med det kategoriske imperativ.
.....