Lyd, litteratur og musik

Оглавление

Birgitte Stougaard Pedersen. Lyd, litteratur og musik

Forord

Intro

Hvad er en gestus?

Bogens kapitler

1. Musik, litteratur og betydning – et anslag

Semiotisk tegn og semantisk udsagn – musikken og sproget

Litteratur og betydning

Musik, betydning og bevægelse

Stemmen som fænomen og nærvær – John Cage og Gunnar Björling – et intermezzo

2. John Cage og stemmens intentionalitet

Stemmen som nærvær og som suggestivt fænomen

John Cage – revisited

Stemmen i kroppen

3. om henvendthed og nærvær — Gunnar Björling

Fra metafysisk til sanset nærvær – forudsætninger for modernismens lyrik

Flertydighedens nærvær

Grammatik og rytmik

Sproget og verden

Kropslig betydningsdannelse

4. Kunstoplevelse og fænomenologi – teoretiske og metodiske ansatser om gestus

Fænomenologien – mellem terapi og filosofi

Filosofisk Fænomenologi

Gestus – kropslige, verbale og musikalske betydningsoperationer

Merleau-Ponty og den kropsligt begrundede gestus

Gestus ifølge Wittgenstein

Wittgensteins verbale gestik

Vekselvirkning/familielighed mellem musik og sprog

Gestik og litterær erfaring

Kropslig intentionalitet

Kropslighed og kunstoplevelse – en meditation

5. Musikfænomenologisk refleksion – øjeblikkets artikulation

Hvordan forstå begrebet musik fænomenologisk?

Maurice Ravel: Klavertrio i a-mol, første sats, “Premier mouvement”, (1911)21

Lytning – strategier og bevidsthed

Metoderefleksion

Musikalsk analyse og gestik – samlende bemærkninger for analysen

6. It don’t mean a thing if it ain’t got that swing – Virginia Woolf

The String Quartet (1917-21)

Refleksioner angående rytme, mening, poesi og prosa

Rytmeanalysens mulighedsbetingelser

“In the Orchard” (1922-25) – om forskydninger og læsningens rytme

Læserytme og tonefald

Rytme og mening – meningsrytme?

Den orakliske rytme, prosa og poesi

Åbningen i tiden

Outro: Gestus revisited – opsummering og epilog

Litteratur

Leksikon

Noter

Отрывок из книги

BIRGITTE STOUGAARD PEDERSEN

Lyd, litteratur og musik

.....

Musik og betydning udgør i sig selv et omfattende forskningsfelt, i hvilket særligt kognitionsforskningen har spillet en afgørende rolle gennem de seneste fire årtier. Leonard B. Meyer betragtes med sit hovedværk Emotion and Meaning in Music fra 1956 som en af den musikalsk funderede kognitionsforsknings vigtigste skikkelser. Meyer betragter her betydning som noget intramusikalsk, men udelukker herved ikke, at der kan opereres med andre typer af ekstra-musikalsk betydning. Han skelner mellem en designative type af betydning, der rummer en reference til noget af en anden art end det, der henviser – f.eks. fra ord til ting (1956, p. 34-35). Heroverfor taler Meyer om en embodied form for betydning – en reference til noget, der er af samme art som det, der henviser, f.eks. det svage morgenlys’ reference til det kommende dagslys. Altså henvisninger, der bl.a. kan vedrøre spændinger og forventninger. Musiks betydningsindhold tilhører ifølge Meyer denne indarbejdende slags, idet musiks referencer går fra ét musikalsk element til et andet; her opererer Meyer f.eks. med tonale forventninger, hvori det kan siges, at der i et samspil mellem musikkens strukturer og lytterens forudsætninger skabes et intentionelt begrundet før, nu og efter.

Man kan således med Meyers optik klarlægge sammenhænge og henvisninger mellem værkets dele; et musikalsk værk kan besidde en tydelig syntaks eller grammatik, men ingen egentlig semantik.

.....