Om krig

Оглавление

Carl von Clausewitz. Om krig

INTRODUKTION VED MIKKEL THORUP

KRIGENS FILOSOF

MANUAL TIL SEJR

EFTER CLAUSEWITZ

MAGT OG AFMAGT

POLITIK MED ANDRE MIDLER

AT FORSTÅ VOLD I FREMTIDEN

OM KRIG. Carl von Clausewitz. FORFATTERENS FORORD

FØRSTE BOG: OM KRIGENS NATUR. FØRSTE KAPITEL. HVAD ER KRIG? 1. Indledning

2. Definition

3. Den mest yderliggående brug af vold

4. Målet er at gøre fjenden værgeløs

5. Den yderste anstrengelse af kræfterne

6. Modifikationer i virkeligheden

7. Krigen er aldrig en isoleret handling

8. Den består ikke af et enkelt slag uden varighed

9. Krigen er med sit resultat aldrig noget absolut

10. Det virkelige livs sandsynligheder træder i stedet for det yderste punkt og begrebets absoluthed

11. Nu gør det politiske formål sig igen gældende

12. En stilstand i den krigeriske handling er hermed endnu ikke blevet forklaret

13. Der er kun én grund til, at handlingen kan ophøre, og denne synes altid kun at kunne ligge på den ene side

14. Derigennem ville der komme en kontinuitet i den krigeriske handlen, der igen eskalerede

15. Her vil vi benytte os af et polaritetsprincip

16. Angreb og forsvar er ting af forskellig art og af ulige styrke, polariteten kan altså ikke anvendes på dem

17. Polaritetens virkning bliver ofte tilintetgjort af forsvarets overlegenhed over angrebet, og således forklares stilstanden i den krigeriske handling

18. En anden grund ligger i den ufuldstændige indsigt i situationen

19. Den hyppige stilstand i den krigeriske handling fjerner krigen endnu mere fra det absolutte; gør den i endnu højere grad til en sandsynlighedsberegning

20. Der mangler altså kun tilfældet for at gøre det til et spil, og dette savner krigen allermindst

21. Ligesom krigen gennem sin objektive natur bliver til et spil, så bliver den det også gennem sin subjektive natur

22. Hvorledes den menneskelige ånd almindeligvis og for det meste billiger dette

23. Krigen forbliver dog altid et alvorligt middel til et alvorligt formål. Nærmere bestemmelse af dette

24. Krigen er en blot fortsættelse af politikken med andre midler

25. Krigenes forskellighed

26. De kan alle betragtes som politiske handlinger

27. Følgerne af denne anskuelse for forståelsen af krigshistorien og for teoriens grundlag

28. Resultat for teorien

FØRSTE BOG: OM KRIGENS NATUR. ANDET KAPITEL. FORMÅL OG MIDLER I KRIGEN

FØRSTE BOG: OM KRIGENS NATUR. SYVENDE KAPITEL. FRIKTION I KRIGEN

OTTENDE BOG: KRIGSPLANEN. FØRSTE KAPITEL. INDLEDNING

OTTENDE BOG: KRIGSPLANEN. ANDET KAPITEL. ABSOLUT OG VIRKELIG KRIG

OTTENDE BOG: KRIGSPLANEN. TREDJE KAPITEL A. KRIGENS INDRE SAMMENHÆNG

OTTENDE BOG: KRIGSPLANEN. TREDJE KAPITEL B. OM DET KRIGERISKE FORMÅLS STØRRELSE OG ANSTRENGELSEN

OTTENDE BOG: KRIGSPLANEN. FJERDE KAPITEL. NÆRMERE BESTEMMELSE AF DET KRIGERISKE MÅL – UNDERKUELSEN AF FJENDEN

OTTENDE BOG: KRIGSPLANEN. FEMTE KAPITEL. FORTSÆTTELSE. BEGRÆNSET MÅL

OTTENDE BOG: KRIGSPLANEN. SJETTE KAPITEL A. DET POLITISKE FORMÅLS INDFLYDELSE PÅ DET KRIGERISKE MÅL

OTTENDE BOG: KRIGSPLANEN. SJETTE KAPITEL B. KRIGEN ER ET INSTRUMENT FOR POLITIKKEN

Notes

Отрывок из книги

CARL VON CLAUSEWITZ

OM KRIG

.....

Foucaults påstand er, at Clausewitz vendte en velkendt formel på hovedet med sin definition, og at politik som krigens hjælper er den ‘klassiske’ måde at forstå årsagssammenhængen på. Clausewitz’ formel bliver først mulig eller sand, idet politikken selvstændiggøres med den moderne territorialstats uddifferentiering af embedsopgaver, således at et egentligt skel mellem stat og militær opstår og politikken bliver andet end et redskab for det forsvarsfællesskab, der nu også er et nationalt fællesskab, senere et demokrati og en velfærdsstat.XXV Da Clausewitz levede og tænkte, var staten først og fremmest designet til krigsførelse. For eksempel gik 60-70 % af det franske statsbudget i det 18. århundrede til militær og afbetaling af gæld erhvervet under krig, hvilket var det generelle billede i Europa.XXVI Staten var i exceptionel grad en stat i krig eller i forberedelse til krig. Men i det 19. århundrede og fremefter ændres det gradvis, og staten påtager sig en lang række andre udgiftskrævende forpligtelser, samtidig med at de rent militære udgiftsposter antager en stadig mindre del af det samlede budget. Politik bliver andet end krig. Spørgsmålet bliver dog med Clausewitz og Foucault in mente, hvor meget af det, vi forstår som normalpolitik, der egentlig fortsat er forberedelse til krig.

Clausewitz beskyldes ofte for kun at have relevans for stat/statkrige. Man glemmer, at han selv udstrakte sin analyse til også at gælde “halvciviliserede tartarer, antikkens republikker, middelalderens lensherrer og handelsbyer, det 18. århundredes konger, endelig det 19. århundredes fyrster og folk” (bog 8, kap. 3, afsnit B). Statsbegrebet er et fællesskabsbegreb, og det gør Clausewitz’ krigsfilosofi anvendelig på alle de voldsfænomener, hvor større organiserede fællesskaber af en hvilken som helst art konfronterer andre fællesskaber med vold og våben for at gennemtvinge deres vilje mod de andres, og hvor de andre modsætter sig dette dominansforsøg. Det væsentlige er ambitionen om at gennemtvinge sin politiske vilje med organiseret vold.

.....