Terror og film

Оглавление

Carsten Bagge Laustsen. Terror og film

FORORD

KAPITEL 1. TERROR OG FILM – EN INTRODUKTION

10., 11. OG 12. SEPTEMBER

TERROR SOM ET ESSENTIELT OMTVISTET BEGREB

HVORFOR FILM?

ANTOLOGIENS KAPITLER

KAPITEL 2. USA’ S AFGHANSKE JIHAD – OM RAMBO III

“USA SKABTE IKKE OSAMA BIN LADEN”

DEN AFGHANSKE BJØRNEFÆLDE

ET ESKALERENDE ENGAGEMENT OG EN PAKISTANSK KATTEPINE

“AFGHANISTAN VIL BLIVE ET CENTRUM FOR TERRORISME”

BLOWBACK

ASYMMETRISK KRIGSFØRELSE OG ANTITERRORENS DILEMMA

KAPITEL 3. NÅR NETVÆRKSSAMFUNDET LØBER LØBSK – OM FIGHT CLUB

FIGHT CLUB – KORT FORTALT

FOR LIDT FADERLIG AUTORITET

DEN NØDVENDIGE TERROR?

NÅR MIDLET OVERSKYGGER MÅLET

TERRORIST ELLER FRIHED SKÆMPER

KAPITEL 4. DEN TOTALE KRIG – OM STARSHIP TROOPERS

STARSHIP TROOPERS – KORT FORTALT

I KRIG MOD INSEKTER

DEN TOTALE FJENDE OG DEN TOTAL EKRIG

DÆMONISERING AF FJENDEN

KONKLUSION : KONFLIKTLØSNING

KAPITEL 5: MELLEM DEMOKRATI OG TOTALITARISME – OM BRAZIL

BRAZIL – KORT FORTALT

FANTASI

LACAN OG FANTASIEN

DET LILLE OBJEKT I BRAZIL

“DER ER VRØVL MED ELEKTRICITETEN IGEN” – BRAZIL OG OS

KONKLUSION: AT INSISTERE PÅ AT TÆNKE

KAPITEL 6. ANTITERROR – OM THE SIEGE

NEW YORK UNDER BELEJRING

DEN TIKKEND EBOMBE

DEMONTERINGEN AF DEN TIKKENDE BOMBE

KONSTRUKTIONEN AF VENNER OG FJENDER I ANTITERRORISMEN

UNDTAGELSESTILSTAND I NEW YORK

BUSH - ADMINISTRATIONENS UNDTAGELSESTILSTAND

KONKLUSION: STRIDEN OM RETTEN

KAPITEL 7. DEN PRÆVENTIVE LOGIK – OM MINORITY REPORT

MINORITY REPORT – KORT FORTALT

DEN MARGINALE RAPPORT

GRÅZONEN MELLEM RIGTIGT OG FORKERT

PRÆVENTIVE ANHOLDELSER

KONKLUSION: I KRIG FOR AT UNDGÅ KRIG

KAPITEL 8. IMPERIET UNDER PRES – OM INDEPENDENCE DAY

INDEPENDENCE DAY – KORT FORTALT

IMPERIET SOM EN CIVILISATION

IMPERIET OG KONFLIKT

DEN ENES TERRORIST ER DEN ANDENS FRIHEDSKÆMPER

NETVÆRKSIMPERIET OG DEN UUNDGÅELIGE MODSTAND

KAPITEL 9. FRYGT OG ANGST – OM ALIEN. DEN 8. PASSAGER

ALIEN. DEN 8. PASSAGER – KORT FORTALT

FRYGTEN FOR “DET FREMMEDE”

FRYGTEN FOR SKYGGEN

FRYGTENS OG ANGSTENS SUBJEKTER

JAGTEN EFTER SKYGGEN

KONKLUSION: KONFRONTER DIN FRYGT!

KAPITEL 10. TERROR OG MEDIER – OM MAD CITY

INDLEDNING

MAD CITY – KORT FORTALT

TERRORISME SOM EN MEDIEBEGIVENHED

TERRORISTERNES MEDIEBEVIDSTHED

JOURNALISTERNES DÆKNING AF TERROR

NÅR MEDIERNE REDUCERER TERRORISMENS KOMPLEKSITET

KONKLUSION: MEDIEDÆKNINGENS DILEMMA

KAPITEL 11. FORSKANSNINGENS OG OVERVÅGNINGENS SAMFUNDSMÆSSIGE DILEMMAER – OM THE TRUMAN SHOW

THE TRUMAN SHOW – KORT FORTALT

FORSKANSEDE FÆLLESSKABER

ER VI VED AT SKABE SMÅ SEAHEAVENS?

FORSKANSNINGENS OG OVERVÅGNINGENS SOCIALE KONSEKVENSER

SELVOPFYLDENDE PROFETIER

KONKLUSION: PARALLELSAMFUND OG FRYGTKULTUR

LITTERATUR

FILMOGRAFI

OM FORFATTERNE

Отрывок из книги

Redaktion: Carsten Bagge Laustsen og

Kasper Vandborg Rasmussen

.....

For det første finder vi, at forestillingen om, at film kun har noget med den private sfære (eller måske bedre “private liv”) at gøre, og at den kun tjener som underholdning og derfor ikke har politiske konsekvenser, stærkt problematisk. Film og i bredere forstand audiovisuelle medier er for mange den væsentligste kilde til viden. Hvordan ser der ud i Afghanistan? Mange vil sikkert have en idé om det, ikke fordi de har været der, men fordi de har set Rambo III. Hvis man ikke selv har været i Vietnam, har man sikkert en fornemmelse af landets karakter fra nogle af de mange film om Vietnamkrigen. Vi betvivler naturligvis ikke relevansen af en sondring mellem fx Vietnamkrigen “som den virkelig var” og så film som Francis Ford Coppolas Apocalypse Now som en selektiv, genrebestemt og kunstnerisk “repræsentation” af denne hændelse. Selv om intet dokument “blot giver sig selv”, vil vi heller ikke betvivle, at nogle dokumenter, kilder eller levn er tættere på et handlingsforløb end andre.

Men det handler i vores sammenhæng ikke om at se film, som kunne de erstattes med de egentlige fakta. Hvis dette var målet, ville de eneste interessante materialer være dokumentarudsendelser. Pointen er derimod, at vores forståelse af, hvad politik er, og af, hvordan samfundsmæssige spørgsmål kan formuleres og besvares, i høj grad formidles af audiovisuelle medier. Man bruger allerede nu meget energi på at analysere valgudsendelser og lignende, hvilket naturligvis er vigtigt, men vi danner i høj grad også vores holdninger på baggrund af mindre “lødige” programmer, fx spillefilm.

.....