Оглавление
Dan Ringgaard. Litteratur i bevAegelse
Dan Ringgaard & Mads Rosendahl Thomsen. INTRODUKTION
Litteratur i bevægelse
Metodiske tendenser og blinde punkter
Svend Erik Larsen. VERDENSLITTERATUR. Global vision som lokal læsemåde. Lille by, global virkning
Verdenslitteratur i småstaden
Lokallitteratur som verdenslitterær prisme
Litteratur på tværs af kloden
NOTER
Susan Bassnett. OVERSÆTTELSE. Sprog på tværs af tid og rum
På sporet af en romersk digter
Oversættelse af Afghanistan
Oversættelsen udfordres
NOTER
Rebecca L. Walkowitz. LITTERATURENS STED. Den transnationale bog og migrantforfatteren
Migrantforfatteren
At læse ud over nationen
NOTER
Ingeborg Kongslien. TRANSLINGVAL FANTASI. Nordiske forfattere som skriver på fremmed- eller andetsprog
Hjemlig historie og kosmopolitisk samtid
Migrantlitteratur, translingval litteratur, flerkulturel litteratur
Tosproglig, flersproglig, fremmedsproglig
Digterne og sproget
Kallifatides og svensk litteratur
Eksil, dobbeltperspektiv og nyskildring
Konupek – mellem Oslo og Prag
Palma og friheden i at skrive på dansk
Kvindestemmer
Den nye generation
Afslutning
NOTER
Tabish Khair. FØR DET POSTKOLONIALE. Ikke-europæisk rejselitteratur og globalisering
Asiatisk og afrikansk rejselitteratur
Konklusion
NOTER
Patrick D. Murphy. MOD EN TRANSNATIONAL ØKOKRITISK TEORI. Hwa Yol Jung som eksempel 1. Transnational
Sammentænkning og jeg/du-forhold
Snyder og økotroskab
Kritik og enkelhed
Forskellighed
Fænomenologi og dialogisk tænkning
Heteronymi og kontinuitet
NOTER
Vivian Liska & Thomas Nolden. TRANSREGIONAL REGIONALITET. Europa
Eurocentrisme uden et centrum
Kontinentaliseringen og dens ulemper
På tværs af Europa
NOTER
Jørn Erslev Andersen. HAIKU SOM VERDENSLITTERATUR
Det verdenslitterære perspektiv
Fra hokku til haiku (Shiki)
Haiku og imagisme (Pound)
Vestlige haiku (Kerouac)
Haiku som form eller genrelov (Tranströmer)
Haiku som verdenslitteratur (fūga/fūryū)
NOTER
Horace Engdahl. KANONISERING OG VERDENSLITTERATUR. Nobelerfaringen
Romantik og verdenslitteratur
Litteraturens fødsel
Kriterier for Nobelprisen i litteratur
Nobelprisen og kanon
Verdenslitteratursystemet
NOTER
BIBLIOGRAFI
KILDER
OM FORFATTERNE
Отрывок из книги
Dan Ringgaard
Mads Rosendahl Thomsen
.....
2) anonym brug: Når vi analyserer hvordan litteratur bruges, fokuserer vi ofte på konkrete eksempler på enkeltpersoners eller gruppers læsemåder og på cirkulation af bøger gennem specielle kanaler og medier. Men litteraturens virkninger dukker også op i hverdagens sprog og billeder hos folk der aldrig har læst, lånt eller brugt den litteratur det drejer sig om. Den slags virkninger sætter sig igennem i en kompleks og tilfældig udbredelse som ikke kan forklares med henvisning til bestemte tekstlæsninger eller specielle distributionskanaler og medier. Citater fra Homer eller Biblen, billeder af nationale landskaber, fiktive karakterer som Gulliver eller stereotype handlinger som at ‘kæmpe mod vindmøller’ bruges og forstås af folk der ikke har den fjerneste idé om oprindelsen til det de siger eller forestiller sig. At spore en præcis oprindelse vil på den anden side ikke hjælpe os til at forstå de processer der ligger i anvendelsen.
Den slags mere eller mindre tilfældige kulturspor kan stamme fra skolens pensum, fra populære sange eller fra journalister eller politikere, som måske heller ikke kender deres kilder. Når litteraturen én gang er skrevet og udgivet, tilhører den først og fremmest et sprog, og nogle af dens sætninger og udtryk fortsætter med at arbejde i det sprog hinsides forfatterens, udgiverens eller kritikerens viden og hensigt. Gennem oversættelse og interkulturel kommunikation kan den slags sproglige virkninger blive overført til andre sprog og kulturer på helt uforudsigelige måder. Det samme gælder film: Film og andre visuelle mediers udtryksmåder kan inspirere dem der former vores visuelle hverdagsomverden i byrummet, reklamer, moder osv., en visualitet der også er en aktiv del af de menneskers liv der aldrig sætter deres ben i biografen.
.....
