Literacy og sproglig diversitet
Реклама. ООО «ЛитРес», ИНН: 7719571260.
Оглавление
Группа авторов. Literacy og sproglig diversitet
Forord
1. Biliteracy og skriftsprogstilegnelse. Literacypraksisser i de første skoleår
Det socialsemiotiske udgangspunkt
Tegn på sprog
Aktiv udforskning af skriftsproget
Sprog og skrift som social og subjektiv erfaring
Literacy og identitet
‘Den tosprogede elev’
Literacy i et andetsprogsperspektiv
Afrundende bemærkninger
Litteratur
2. Becoming biliterate. How children learn about different writing systems
The Signs of Difference project
Understanding how writing systems work
Comparing systems
Complexity and variety of understandings
Directionality and spatiality
A range of multimodal resources
Children’s individual interpretations
Living in ‘simultaneous worlds’
Implications for teachers
References
3. Alverdens alfabeter. At få øje på det alfabetiske princip via tværsprogligt arbejde
Det alfabetiske princip – et af skriftens principper
Alverdens alfabeter i 0. klasse
Alverdens alfabeter i 1. klasse
Erfaringer med alfabeter og skriftsystemer
Arbejde med alfabetremser – fokus på bogstavnavn og bogstavlyd
De bortblæste bogstaver – fokus på bogstavform
At beskrive og tegne illustration fra en ABC-bog – fokus på bogstavform og bogstavnavn
Ordkort på arabisk: Et bogstav har en form og en – eller flere – lyde
Bevidstheden om bogstavtilegnelse og skriftsprogstilegnelse
Yndlingsbogstaver – skriften som en subjektiv erfaring
De tværsproglige muligheder
Litteratur
4. “Jeg bruger afkode” Læseforståelse og læsestrategier i et tværsprogligt perspektiv
Hashir som en sikker afkoder – baggrund for forløbet
Forløbet Hvordan gør man, når man vil forstå det, man læser?
Metasamtalen som begreb og metode
Første metasamtale – den grønlandske teksts potentiale
Den supplerende metasamtale – at forstå uden at kunne afkode
Anden metasamtale – hvad gør man, når man vil forstå det, man læser?
Tredje metasamtale – fremadrettet arbejde med at afkode og forstå
Perspektiver vedrørende mål, strategier og investering
Litteratur
5. Læseoplevelser på flere sprog. Et metalingvistisk mulighedsrum
Tosprogede bøger – en vej ind i det metalingvistiske mulighedsrum
Fysiske afspejlinger af det metalingvistiske mulighedsrum
Rum for metalingvistisk forhandling
Struktureret sprogsammenligning som åbning af det metalingvistiske mulighedsrum
På opdagelsesrejse i sprog og literacy
Spændinger i det metalingvistiske mulighedsrum
Børnenes formning og udfordring af det metalingvistiske mulighedsrum
Forhandling af sprogligt ekspertskab
Afrundende bemærkninger
Litteratur
6. Når tosprogede børn giver betydningen form. Udviklingen fra børnestavning til konventionel skrift
Når fokus på formen bliver eksplicit
“Hvor blev børnene af?”
Litteratur
7. Børns muligheder for selvudfoldelse i faglig skrivning. Skriveridentiteter i det flersprogede klasserum
Forholdet mellem skrivning og identitet
Genre og arbejdsformer som muligheder for selvudfoldelser
Klassens leksikon. En beskrivelse af forløbet
Flersprogetheden som en mulighed i literacypædagogikken
Mulighed for at trække på artefakter i og uden for klassen
Muligheder for selvudfoldelse i en literacybegivenhed
Mulighederne sætter sig spor i fagligheden
Litteratur
8. 2. klasse som meteorologer. Interaktion med vejrtekster
Meteorologi, meteorologer og skriftsprogspraksisser
Hvad gælder som vejrtekster i naturfagsundervisningen?
Hverdagens professionelle vejrtekster
Vind som betydningssystem
Når fagteksten (også) er en lyttetekst
At forstå et vejrklip – med og uden lyd
Når lytteteksten er spansk
Slud på somali?
En literacypraksis, der inviterer til at strække sproget
Litteratur
9. Procesbeskrivelse og nominalisering. Faglig læsning og skrivning i indskolingen
Nominalisering
Undervisningen
Arbejde med cykliske procesbeskrivelser
Arbejde med nominalisering
Fra ‘hverdagssproglige’ til naturfaglige nominaliseringer
Afrunding
Litteratur
10. Hvad skal vi lege? Produktion af legeinstruktioner i 3. klasse
Stilladsering af børnenes skriveprocesser
Undervisningsforløbet i oversigtsform
Rum for metasproglige samtaler
Fra temporalt koblede tekster til punktopstillede tekster
Det tværsproglige perspektiv
Opsamling
Litteratur
11. Sprog på kroppen. Undervisning i idiomer og sammensatte substantiver i indskolingen
Hjertet sad helt oppe i halsen
To eksempler på elevtekster
Inddragelse af børnenes flersproglige erfaringer
Genrepædagogikkens potentiale og udfordringer i et andetsprogsperspektiv
Opsamling og perspektiver
Litteratur
12. Etnografi og skriftsprogstilegnelse. Undersøgende skriftsprogspraksisser i den første skrive- og læseundervisning
Forløb 1: Skrivestrategier
Forløb 2: På sproglig opdagelsesrejse
Mødesteder mellem arabisk, svensk og dansk
En samtale om direktionalitet
Forløb 3: Sprogetnografi på Nørrebro
At undersøge BGP-sprog
Afrunding
Litteratur
13. Flerspråkiga barn utvecklar litteracitet. Att läsa och skriva på flera språk
Forskning om flerspråkiga barns skolframgång
Interdependenshypotesen
BICS och CALP
Effektiva skolor för minoritetsspråkselever
Thomas och Colliers slutsatser
Litteracitetsutveckling och litteracitetpraxis i förskolan
Litteracitetsutveckling och litteracitetpraxis i skolan
Modersmål – en problematisering
Språk- och litteracitetsanvändning i och utanför skolan
Slutord
Litteratur
Forfatteroversigt
Отрывок из книги
Redigeret af Helle Pia Laursen
Literacy og sproglig diversitet
.....
Da det viser sig, at Alexander og Ioana har fælles erfaringer med Kroatien, fordi Alexander en gang har holdt ferie der, følger der en forhandling om, hvorvidt Ioana og Alexander mon har været det samme sted i Kroatien. Da de begge kan fortælle om et sted med en rutsjebane, en trampolin, to strande, en swimmingpool og en restaurant og levende beskrive, hvordan de var placeret i forhold til hinanden, bliver de enige om, at de da vist har været det samme sted, hvorefter forskningsmedarbejderen vender tilbage til Ioanas sprogverden. Ioana fortæller nu, at hendes mor af og til taler somalisk til hende, men at hun også taler arabisk og engelsk og tysk. Forskningsmedarbejderen opfordrer hende herefter til at give en smagsprøve fra hendes somaliske og arabiske repertoire, hvad hun gør. Forskningsmedarbejderen spørger herefter ind til, hvorvidt Ioanas mor og far forstår hinanden, når de taler på henholdsvis somalisk og arabisk og kroatisk. Det gør de ikke, fortæller Ioana.
Forskningsmedarbejderen anmoder nu Ioana om at sige noget på somali, hvad Ioana gør. Hun vil først ikke fortælle forskningsmedarbejderen, hvad det betyder, men fortæller så, at hun har sagt “du er en dreng”.
.....