Wien

Оглавление

Группа авторов. Wien

intro

sporet

belvedere, klimt og schiele

schwarzenbergplatz og ringstraße

på vej ud af byen

fra heiligenstadt til nussdorf

pølseboderne

kortfattet pølsebodshistorie

pølserne på spisekortet

alt det andet på spisekortet

fem udvalgte pølseboder

døden

sørgelige sange

ambitiøse mumier

den magtfulde familie

den multikulturelle

de virkelig grimme

dem man ikke taler om

wienerjeg’er

schnitzlers drømmenovelle

freudmuseet og dora

med freud i byen

impressionismens filosof

et hus af legemliggjort logik

tumult på karlsplatz

multikulti

i krig og kærlighed

tilstræbt barok

kakanien

verden set fra café central

kejserlig kujon

mangfoldighed

wienerkøkkenet

æjne melaaangsch, biii-te

rygernes sidste bastion

sachertorte – og så de gode kager

en portion hjerne?

trendy som trentemøller

ud i det blå – og røde og hvide

et par på – og med – stegepanden

kogt culotte og andet godt kød

ja-ja-ja, nu kommer jeg – ikke

på bar i wien – på amerikansk

habsburgerne

tusindårsriget

hofburg

hjemme hos frans josef

kulten om ’sisi’

de underjordiske forbindelser

habsburgernes hobbyer

schönbrunn

hjerteløse kejsere

unser kaiser

kreativitet

gode gamle ting

genopdagede ressourcer

naschmarkt

pusterum

shoppingræs

sprudlende idérigdom

nyt liv til gamle traditioner

naboskab som trademark

spittelberg

hitler

en ekskurs om en banegård og to skulpturer

første bolig, første afslag

omgivelser

påvirkninger

en ekskurs om diktatorer i Wien

flugt

nazismens okkulte rødder

mandehjem og fast arbejde

paradokset

afrejse

erholung

lainzer tiergarten

himlen over wien

böhmischer prater og laaer wald

lobau – wiens jungle

at bade i donau

tröpferlbad og jugendstilbade

therme wien

musikken

og hjulet drejer

musik, immer musik

den gyldne sal

mahlers vej

testamentet i heiligenstadt

der tod und der franz

wien med mundkurv

de døde

afvalsningsbal

socialisme

karl-marx-hof

bolignød og elendighed

den 2½. internationale og boligskatten

superblock’ens indretning

lys, luft, sol og nye mennesker

austrofascismen

engelshof

stalin i meidling

winarskyhof

lassallehof

Отрывок из книги

Ekstern redaktør Paul Klitnæs

Når solen går ned, får du øjnene stukket ud, så mørkt var der på Falster. Der var ikke noget fjernsyn i 1960 – og slet ikke mobiltelefon eller internet – og heller ikke nogen motorvej. ”København 120 km” stod der på skiltet, og bøgerne var min eneste vej ud. Der var meget langt ind til universitetet, hvor jeg efter 17 års studier skrev magisterkonferens om den offentlige hygiejne i Paris 1750-1850 uden at gøre den færdig, fordi jeg fik et job i reklamebranchen. Det indbragte mig en lønkonto og Corporate Image Prisen, Guldkorn og Cannes Lions Award – og en depression. 2006 udkom endelig min roman, Den som blinker er bange for døden. Den blev solgt i over hundrede tusind eksemplarer i Danmark, udkom på 12 sprog og modtog De Gyldne Laurbær. Siden da har jeg passet mine børn og forsøgt at forsørge familien ved at sige ja til alt, der giver mening og penge samtidigt – og det er der ikke meget, der gør. Introen her til mit elskede Wien er ingen undtagelse, men hvis den giver mening for nogen, har det betalt sig.

.....

Grænsen mellem Østeuropa og Vesten gik tværs gennem Wien – og Balkan, eller rettere Orienten begyndte på Wienerzeile i Naschmarkt. Der var ikke noget bedre end at spadsere mellem boderne, der bugnede af delikatesser, og nyde synet og duftene og lyden af gadesælgernes råb. Jeg ville rejse resten af mit liv for at smage en Topfenkolatsche, som igen var en bid af kulturgeografien: Kolatsche kom af tjekkisk koláč – hjul – og hvis man reddede sig en smørdryppende, gylden ungarsk Langos, så havde man taget trekanten Prag-Budapest-Wien.

Hele redeligheden af økonomiske, sociale og nationale konflikter blev til sidst ikke holdt sammen af andet end symbolpolitik og ceremoni under landsfaderen kejser Frans Josef I. Han blev ældre og ældre, mens de døde omkring ham – hans eneste søn begik selvmord, hans folkekære dronning blev stukket ned, ’Sisi’ – engang for længe siden havde jeg forelsket mig i Romy Schneider, der spillede hende i den ene mere kandiserede Heimatfilm efter den anden. I 1914 blev tronarvingen Frans Ferdinand skudt i Sarajevo – og det var enden på historien.

.....