PAedagogisk antropologi

Оглавление

Группа авторов. PAedagogisk antropologi

Introduktion. Pædagogisk antropologi – et fag i tilblivelse

Hvad er pædagogisk antropologi? – Mellem pædagogik, antropologi og andre discipliner

Uddannelsesforskningens mange inspirationskilder

Pædagogisk antropologi og Danmarks Pædagogiske Universitet

Pædagogik og antropologi

Pædagogisk antropologi som fællesnævner for forskellige tværfaglige tilgange

Pædagogisk antropologi ved DPU – et fag i tilblivelse mellem monofaglighed og multidisciplinaritet

Medieforskning som eksempel

Børn og unge forskning som eksempel

Forskning i professionalisering som eksempel

Øvrige områder

Samspillet mellem uddannelse og forskning

Pædagogisk antropologi – et institut ved Danmarks Pædagogiske Universitet

OM ANTOLOGIENS OPBYGNING OG BIDRAG

1. Hvad er pædagogisk antropologi? – Indkredsninger

2. Det pædagogiske projekt med individet

3. Individ, institution og moderniseringen af den offentlige sektor

4. Integration, nation og tosprogethed

Litteratur

Pædagogisk antropologi

Hvad er vi fælles om at være forskellige i?

Nedslag i den pædagogisk antropologiske videnskabshistorie

Hvilken konception danner udgangspunkt for pædagogisk antropologi som videnskab?

Forskellige betoningers betydning for begreber om pædagogisk antropologi

Hvad er det pædagogiske i pædagogisk antropologi?

Hvad er det antropologiske i pædagogisk antropologi?

Pædagogik og antropologi som eksplicitte discipliner inden for videnskabssystemets distinktioner mellem praksis og teori

Betoning af den antropologiske komponent

Betoning af den pædagogiske komponent

Pædagogisk antropologi som refleksiv iagttagelsesstrategi

Visuel kultur som eksemplificering af pædagogisk antropologi

Visuel kultur som praksis og som blik i uddannelse og forskning

Det fælles og det forskellige

Litteratur

Pædagogisk antropologi og dens idenditet

1. Intro: Hvilke interesser styrer vores erkendelse?

Helium-strategien

2. Epistemologisk set: ’Guldgraver’ eller ’kunstner’?

Guldgraveren

Kunstneren

3. Et nyt vidensregime: At agere mellem ’den lydige forvalter’ og ’nomaden’

En senmoderne skabelsesberetning

Et instituts kommentar til skabelsesberetningen

Det ny vidensregime som en proces af gradvis indsnævring

Bondage-praksis som strategi

Nomaden

4. ’Nationalt’ eller ’føderalt’ projekt?: Et institut og dets forhold til sine naboer

5. Den pædagogiske antropologi: Har den træ- eller rhizom-struktur?

Stamtræ-tænkning

Rhizomatisk tænkning

6. Konklusion. Sammenfatning

At operere med ’en konstruktiv uafklarethed’ som udgangspunkt

Den agoniske professionelle

Litteratur

Uddannelseshistorie og pædagogisk antropologi

De faglige tilgange – uddannelseshistorie og antropologi

Et eksempel på en dansk skolehistorie

En tolkning af det skolehistoriske eksempel

Konklusion

Børn og unge som ’pædagogisk projekt’

Om forskning i det pædagogiske felt

Skjult læreplan, ideologi og styringsmentalitet

Den nye retorik, sociale praktikker og multi-site antropologi

Genealogi-analyse af retorikker i den danske folkeskole

Et spørgsmål om tilblivelse – inspirationen fra Deleuze og Guattari

Læring og Happy Meal i Sverige

Læringsarenaers tilblivelse i krydsende linjer

Læring som nomadebegreb – og som inficering

Inficering: EU-kommissionen og den nye læringsretorik

Læring i den danske børnehave

Perspektivering

Litteratur

Det pædagogiske forhold som performance

Indledning: Et antropologisk blik på det kunstpædagogiske møde

Kunstmuseet og skolen som rituelle steder

Verdslige ritualer

Det kunstpædagogiske møde som ritual

Det kunstpædagogiske møde som performance

Performerpositionen

Omgivelsepositionen

Temapositionen

Objektpositionen

Publikumpositionen

Afslutning

Litteratur

Skriftlighed og sociale praktikker

Indledning

Den autonome og den ideologiske model

Om de kognitive og kulturelle konsekvenser af skriftlighed

Skriftlighed og mundtlighed som kontinuum?

Forskningsgrundlag og forskningsområder

Udfordringerne

Forskningsmæssige implikationer

Litteratur

Produktion af professionel idenditet

Indledning

Identitetsproduktion, praksisfællesskaber og signifikante andre

Praksisfællesskaber

Livshistorieprojektet

Livsbanen og den professionelle bane

Medlemskab af praksisfællesskab

Et vindue: regnskabspligt

Nye relationer

En ny kontekst

Regnskab: Kontrakt, deklaration, redegørelse, dokumentation eller ansvar?

Gemmer skolelederne sig?

Opsamling

Litteratur

Processes of social transformation:

Anthropology of policy

Political discourse

Misrecognition

New Labour’s Modern Britain and the Higher Education Act 2004

Universities as what kind of corporations?

Managers as strategic leaders

Academics as professionals

Students as consumers

Misrecognition and conclusion

References

Kultur- og diskursanalyse af undervisningstekster: Det nationale køkken

Indledning

National identitet – den allerede antagne identitet

Et analytisk eksempel: tekster brugt i hjemkundskabs-undervisningen

Afslutning

Litteratur

Der kan måske monteres badeforhæng foran bruserne?

Den samme uddannelsespolitik i forskellige iklædninger

Indhold og form

Eleverne, forældrene og skolen

Pjecens rettighedsbegreb

Forældresamarbejde

Rettigheder for en restgruppe

Litteratur

På vej mod en interkulturel pædagogik i Danmark

Interkulturel pædagogik: et krydsfelt for pædagogiske traditioner og national identitet

Interkulturel pædagogik i ÅKS

Projektets startfase

Lærerprofiler

En generel kommentar

Kan undervisning gøre en forskel?

Betydning af trivsel i skolen

Betydning af sproglige forudsætninger

Betydning af familiemæssige forudsætninger

Ambivalenser og forandringsprocesser

Litteratur

Om forfatterne

Отрывок из книги

John Krejsler, Niels Kryger og Jon Milner

Ved dannelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet i 2000 blev det pædagogiske forskningsområde opdelt i en række nye fagkonstruktioner og institutter. Af disse var ikke mindst pædagogisk antropologi nyt i en dansk sammenhæng. Som praktisk organisatorisk ramme tiltrak dette institut en række eksisterende fagmiljøer, hvoraf flere ikke som udgangspunkt definerede sig som ”pædagogisk antropologi”. Det har siden da været opgaven for instituttet dels at fastholde og udvikle de af de oprindelige faglige miljøer der har vist sig bæredygtige og dels at støtte de specifikke fagmiljøer der siden da er kommet til, samt endelig – og ikke mindst – at skabe en fælleshed der har kunnet give fagkonstruktionen ”pædagogisk antropologi” liv og fylde. Nærværende publikation er især udtryk for den sidste bestræbelse.

.....

1. Hvad er pædagogisk antropologi? – Indkredsninger; 2. Det pædagogiske projekt med individet; 3. Individ, institution og moderniseringen af den offentlige sektor; 4. Integration, nation og tosprogethed.

Bogens første afsnit er helliget artikler der etablerer et metaperspektiv på diskussionen af pædagogisk antropologi. Med inspiration fra det tyske fagområde pädagogische Anthropologie og med inddragelse af den tyske sociolog Niklas Luhmanns systemteori argumenterer Buhl i artiklen Pædagogisk antropologi – forandrende forbløffelser for at pædagogisk antropologi skal ses som en refleksiv og transdisciplinær forskningstilgang. Denne forskningstilgang muliggør udviklingen af forskellige strategier der kan pege på og udfolde uformulerede selvfølgeligheder i såvel institutionaliserede som ikke-institutionaliserede kontekster. Artiklen fremstiller ”Visuel kultur som pædagogisk fagområde” som en eksemplificering på en strategi.

.....