Udfordringer i filosofisk pAedagogik

Оглавление

Группа авторов. Udfordringer i filosofisk pAedagogik

Indledning

Anvendt litteratur

Del I. Ontologiske problemer. Kapitel 1. Til en ontologisk forståelse af undervisning

Nogle aktuelle definitioner

Undervisningens etymologi på svensk, tysk, fransk og engelsk

En ontologisk definition

Konklusion

Anvendt litteratur

Kapitel 2. De pædagogiske paradoksers udfordringer. Elementer til en teori

De pædagogiske paradoksers former

Forudsætter subjektivitet og intersubjektivitet hinanden?

Intersubjektivitet og inter-subjektivitet

Pædagogisk handlen og intersubjektivt

Afslutning

Anvendt litteratur

Kapitel 3. Pædagogik mellem talesprogs- og skriftsprogskultur

Udviklingen fra talesprogskultur til skriftsprogskultur

Kvalitative forskelle på talesprogs- og skriftsprogskulturen

Fra ”tale til tekst“ og fra ”person til papir“

Indsnævringen af vore kundskabskategorier – fra kundskab til viden

Kundskabsoverlevering – fra hverdagsliv til skoleliv

Afslutning

Anvendt litteratur

Kapitel 4. Løftet i Bildung

Bildung genfortolket

Frit samspil

Billedets fremtrædelsesformer

Selvet som samspil

Det skulpturelle billede

Det seende øjeblik

Bildung eller videnskaben om det unikke

Pindsvinet og ræven

Bildung på skærmen?

Selvets ”presencing“

Hvad Bildung lover

Anvendt litteratur

Del II. Værdispørgsmål. Kapitel 5. Medborgerskabsopdragelse og det gode

Moralsk dannelse og de unge

Forældre, skole og de unge

Medborgerskabsopdragelse og det gode

Anvendt litteratur

Kapitel 6. Aristoteles og læreretikken

Den praktiske fornuft og den reflekterende praktiker

Dyd eller regler

Følelse, fantasi og tyst etisk kompetence

Grunde til etiske regler

Læreres etiske koder

Anvendt litteratur

Kapitel 7. Demokrati i uddannelsen

Baggrund

Filosofiske demokratibegreber

Demokrati i skolen

Anvendt litteratur

Del III. Mellem pædagogisk praksis og teori. Kapitel 8. Pædagogiske opskrifter og sikkerhed i handling

Behovet for opskrifter

Pædagogiske modeller anskuet som opskrifter

Pædagogiske teorier anskuet som opskrifter

Problemer med pædagogiske opskrifter

Konklusion

Anvendt litteratur

Kapitel 9. Kunst og lek hos Gadamer

Lek som estetisk forvandling

Den formålsløse lekens pedagogiske rytmik

Anvendt litteratur

Del IV. Videnskabsteoretiske perspektiver. Kapitel 10. Hvad blev der af opdragelsen? Nedslag i pædagogikkens teorihistorie

Opdragelse og indlæringspsykologi

Opdragelse og konstruktivisme

Opdragelse og den socialisationsteoretiske ansats

Opdragelse og den interaktionistiske vending

Afsluttende ord

Anvendt litteratur

Kapitel 11. Moral i små børns verden. Et spørgsmål om autonomi eller intersubjektivitet?

Moral som logik og rationel tænkning

Moral – værdier der vokser i relationer

Børns perspektiv?

Værdien af ret til ting

De andres ret

Moral – en del af børns livsverden

Anvendt litteratur

Kapitel 12. Den pædagogiske psykologi. Differentieringsspørgsmålet og den liberal-demokratiske velfærdsstat

En fortælling om spørgsmålet om differentiering

Postmoderne læsninger

Differentieringsspørgsmålet

Differentieringsteknikker

En legitimeringssammenhæng

Uddannelse og sorteringen af identiteter som genstande

Konkluderende bemærkninger

Anvendt litteratur

Kapitel 13. Møter Bourdieu seg sjøl i døra?

Bourdieus kultursosiologiske prosjekt

Relasjonenes primat

Habitus

Rasjonalitet

Bourdieu forstår vitenskap innenfor praksisteoriens termer

Vitenskap som konstruksjon

Kravet om selvrefleksjon

Profeten

Bourdieus normative prosjekt

Bourdieu om Bourdieu

Selvreferansens retoriske paradokser

Et oppgjør med retorikken?

Anvendt litteratur

Forfatterne

Отрывок из книги

Jan Bengtsson (red.)

Udfordringer i filosofisk pædagogik

.....

Som et alternativ vil jeg foreslå at alle spørgsmål som handler om den pædagogiske forsknings forudsætninger og vilkår skal inkluderes i filosofisk pædagogik. For mig er det unaturligt at udelukke filosofiske spørgsmål om pædagogisk forskning. Disse spørgsmål kan givetvis også studeres i videnskabsfilosofien, men jeg tror det er vigtigt, at forskere med kompetence ligeledes i pædagogisk praksis og pædagogisk forskning tager hånd om dem. Lignende grunde kan ligeledes anføres for at indbefatte studiet af den pædagogiske forsknings faktiske vilkår. En måde at inkludere ikke rent filosofiske spørgsmål er at forstå hele det felt som undersøger pædagogisk forskning som metavidenskabeligt. Alene mod denne baggrund kan alle bidrag i denne bog begrundes.

I den ovenfor nævnte antologi udtrykker Peters imidlertid opfattelsen, at filosofisk pædagogik ikke bare har ”established itself in Britain as a branch of philosophy” (Peters 1973, side 1), uden at den ligeledes ”should be a branch of philosophy proper” (Ibid., side 2). Nordenbo betragter den filosofiske pædagogiks situation i de nordiske lande på en lignende måde, når han siger: ”Nordic philosophers of education today see themselves as partaking in the general philosophical conversation from within a philosophical discipline” (1997, side 366). Dette standpunkt oplever jeg som problematisk eftersom de fleste forskere i filosofisk pædagogik i hele verden arbejder ved pædagogiske institutioner.

.....