Viden om vand

Оглавление

Группа авторов. Viden om vand

Forord. Viden om vand

1. Vand i videnskabshistorien

Fra myte til naturfilosofi

Alkymiens æra

Vand som geologisk faktor

Den kemiske revolution

Vandmolekylet

2. Vands fysiske og kemiske egenskaber

Det enkelte vandmolekyle: H2O

Elektroner og kemisk binding

Masse, bindingsafstande og vinkler

‘Molecules in Motion’

Vand som væske – hydrogenbindingen

Energi og vand: Termodynamiske egenskaber

Densitet

Varmekapacitet

Fordampningsvarme

Overfladespænding

Is

Blandinger: Vand og faste stoffer eller vand og gasser

Salt, vand og saltvand

Vand og CO2

3. Vand i planter

Vandets rolle

Vandtransport

Regulering af vandtransport

Planternes vandhusholdning

4. Vand i mennesket

Vandbalancen

Hormonel regulering af vandindtag og vandudskillelse

Nyrens regulering af vandudskillelsen via urinen

Samlerørscellernes funktion

Vandkanaler og sygdomme

5. Vand på Jorden

Vandets fordeling

Vandets kredsløb

Vandet på kontinenternes overflade

Vandløbssystemer

Søer og reservoirer

Grundvandet – vandet under kontinenternes overflade

Brug af grundvand til drikkevand

6. Vand i fast form på Jorden

Sne og is

Gletscheres form og størrelse

Kolde og varme gletschere

Gletschere og smeltevand

Isbevægelse

Gletscherfluktuationer

Galopperende gletschere

7. Oceaner af vand

Hav og klima

Hav og det globale stofkredsløb

Hav og natur

Hav og naturforvaltning

8. Vand i atmosfæren

Intet kredsløb uden vejret

Atmosfærens strålingsbalance

En helt naturlig drivhuseffekt

Vand, som flytter varme

Forskelligt vejr

Atmosfærens generelle cirkulation. Hadleycellen

Polarfronten og Vestenvindsbæltet

De polare højtryksområder

Vandets vandring

Skydannelse

Når bjerge laver skyer

Forskellige fronter

Byger der går og kommer

Konvektion i troperne

Tropiske orkaner

Monsunsystemerne

9. Vand i rummet og på Mars

Vand i rummet

Vand på planeterne

Det stærke bombardement

Vand på Mars

Jernoxider som indikation for vand

Perspektivet i vand på Mars

Et sidste spørgsmål

10. Vand som tema i religioner og mytologi

Vandets nødvendighed

Vand i religioner

Mytologi, kosmologi og vand

Vand i bibelsk mytologi

At tænke med vandet

Syndfloden

Отрывок из книги

Redigeret af

Inge Kaufmann

.....

Den gamle teori om, at vand kan omformes til jordagtige stoffer, holdt sig forbavsende længe og blev i 1600-tallet forsvaret af så fremragende videnskabsmænd som Robert Boyle og Isaac Newton. I 1770 undersøgte den unge franske kemiker Antoine-Laurent Lavoisier sagen omhyggeligt gennem en række kontrollerede forsøg, der fik ham til ganske at afvise teorien. Ganske vist fandt han en rest jord i vand, der gentagne gange var blevet destilleret, men han kunne vise, at vægtmængden af jorden netop svarede til vægttabet af destillationskolben. Det påviste jord stammede altså ikke fra vandet, men fra kolben. På den tid, Lavoisier aflivede den gamle teori om vandets omformelighed, var han stadig tilhænger af flogistonteorien, men få år senere startede han de eksperimenter, der skulle aflive også denne teori og i stedet skabe grundlaget for den moderne kemi.

Som et resultat af den såkaldte kemiske revolution ca. 1775-90 forsvandt flogiston, mens forbrændingsprocesser blev forklaret ud fra det nye grundstof oxygen eller ilt. Blandt de vigtigste forudsætninger for revolutionen var erkendelsen af, at vand ikke er et elementært stof, men derimod en kemisk forbindelse mellem to grundstoffer. I starten af 1780’erne var oxygen og hydrogen velkendte, og man vidste, at de to gasser dannede vanddamp, når de blev udsat for gnister fra en elektrostatisk maskine. For den britiske kemiker og filosof Joseph Priestley og andre betød det, at vand var et sammensat stof – ikke af grundstofferne oxygen og hydrogen, men af oxygen og flogiston. Lavoisier havde en anden forklaring, nemlig at vand er en kemisk forbindelse af de to gasformige grundstoffer, mens flogiston slet ikke eksisterer. Som et argument for denne vigtige konklusion henviste han til forsøg, hvor han reducerede vanddampe til hydrogen ved at lade dem reagere med glødende jern (figur 1.6). Hans logik var, at når hydrogen kan dannes af vand, så må vand indeholde hydrogen.

.....