Оглавление
Группа авторов. Sproglig Polyfoni
Indledning
Nina Møller Andersen. Bachtin og det polyfone. Indledning
Bachtins polyfonibegreb
Det dialogiske
Metalingvistik
Talegenrer
Heteroglossia
Det fremmede ord
Bachtins sproglige polyfoni: det tostemmige ord
Tostemmighed i sprogbrugssammenhæng
Superadressaten
Andre om superadressaten
Superadressaten som model
Den tredje modtager ikke ny ide
Superadressaten og sproglig polyfoni
Litteratur
Jacques Bres. Sous la surface textuelle, la profondeur énonciative. Les formes du dialogisme de l’énoncé. 1. Introduction
2. Dialogisme et double énonciation
3. Le deux dans l’un énonciatif se marque, en surface, par une forme de dualité syntaxique
3.1. Enchâssement par juxtaposition de [e]
3.2. Enchâssement par subordination
3.2.1. Les complétives en “que”
3.2.2. Les circonstancielles
3.3. Enchâssement par corrélation
3.4. Enchâssement par nominalisation et transformation infinitive
4. Le deux dans l’un du dialogisme se marque en surface par un signifiant d’hétérogénéité énonciative
4.1. La dualité est marquée par un signifiant graphique, phonique ou gestuel
4.2. La dualité se signifie par un marqueur de “modalisation en discours second”
4.3. La dualité se signifie par un élément grammatical
4.3.1. Intégration de l’énoncé [e]
4.3.2. Substitution de l’énoncé [e]
5. Le deux dans l’un énonciatif se signifie par une discordance
6. Le deux dans l’un énonciatif ne se signifie par aucun marqueur
7. Conclusion
Bibliographie
Anna Vibeke Lindø. Det tredje subjekt som sprogpædagogisk nøglekategori? Indledning
Den trinitære dialogmodel
Kernemodsætningerne
Den semantiske matrix
Den tredje og den sproglige opd(r)agelse
Litteratur
Karsten Pedersen. Disharmoni i offentlig kommunikation. Polyfonisk tekstanalyse. 1. Indledning
2. Offentlig kommunikation
3. Teksten
4. Det disharmoniske bugtalerprincip i (offentlig) organisationskommunikation
Litteratur
Kathrine Ravn Jørgensen. Det fremmede ord, metaforen og den iscenesatte polyfoni. Indledning
Ecos kodemodel
Encyklopædi, intertekstualitet og dialogisme
Ricoeurs metaforteori
Det umarkerede fremmede ord i en traditionel retspositivistisk analyse af Grundlovens § 4
Det markerede fremmede ord i en dynamisk fortolkning af Grundlovens § 4
Konklusion
Litteratur
Jean-Claude Anscombre. Linguistic Polyphony: Notions and Problems (and some Solutions) 1. Introduction
2. Polyphony: a general outline
3. Polyphony, Semantics, and Locutors: some notions and problems. 3.1. Polyphony and Semantics
3.2. Are there available criteria?
3.3. What do locutors and utterers really do?
3.4. G-truth and G-locutor
4. Theory of stereotypes, linguistic community, and G-locutor(s) 4.1. Stereotypes and linguistic community: a few notions
4.2. Theory of Stereotypes, G-locutor and L-locutor
4.3. Polyphony and reported speech: close friends or close enemies?
5. Different types of L-locutors and G-locutors. 5.1. One G-locutor?
5.2. Modal markers in secondary discourse
5.3. Example of a marker identifying a G-locutor
5.4. Generic sentences and G-locutors
5.5. G-locutor et sententious sentences
References
Patrick Dendale. A critical survey and comparison of French and Scandinavian frameworks for the description of linguistic polyphony and dialogism1. 1. Introduction
2. “A sketch of a polyphonic theory of enunciation” (Ducrot 1984a)
2.1. Definition of polyphony by Ducrot
2.2. Main elements of the framework of Ducrot. 2.2.1. Enunciative instances
2.2.2. Points of view
3. The modelization of polyphony by Nølke and the ScaPoLine
3.1. Definition of polyphony by Nølke and the ScaPoLine
3.2. Main elements of the framework of Nølke and the ScaPoLine
3.2.1. Enunciative instances or discourse entities
3.2.2. Points of view
3.2.3. Enunciative links
4. Principles of a polyphonic theory of the enunciative stratification of utterances (Hans Kronning 1996, 2005)
4.1. Main theoretical elements in Kronning’s version of a theory of polyphony
4.1.1. Properties of the point of view according to Kronning
4.1.2. The discourse entities for Kronning
4.1.3. Enunciative links?
4.2. Kronning’s conception of polyphony. 4.2.1. Polyphony (versus monophony)
4.2.2. Stratificational theory
4.3. Polyphonic data treated
5. Linguistic approach to dialogism and the praxematics of Jacques Bres
5.1. Definition of dialogism by Bres
5.2. Main elements of the framework of Bres
5.2.1. The enunciative entities for Bres
5.2.2. Utterances instead of points of view
5.2.3. Enunciative links?
5.3. Polyphonic data
6. Conclusion
References
Gorm Larsen. Fra polyfonistruktur til diskurs. Forholdet mellem ScaPoLine og Bachtin1. Indledning
Det dialogiske
ScaPoLine og Bachtin – polyfoni og tostemmighed
Diskursstrukturalisme eller metalingvistik
Polyfoni og dialog mellem sprogsystemet og diskursen
ScaPoLines polyfoni og Bachtins tostemmighed. En dialogisk opsamling
Litteratur
Per Durst-Andersen. Det danske sprogs mange stemmer. Indledende bemærkning
Selve indledningen
Hvorfor har sprog en grammatik?
De tre stemmer er konstant i brug
Inputstruktur og outputstruktur
Tempus som determinerende og ekspanderende kategori
Hovedstemme og bistemme i andre sprog
Dansk og engelsk som modtagerorienteret sprog
På jagt efter de skjulte stemmer i dansk
Partikler i dansk – den subjektive stemme og dens understemmer
Konklusion
Litteratur
Elvira Krylova. Epistemisk polyfoni på dansk. 1. Indledning
2. Det teoretiske grundlag
3. Modalpartiklerne nok, vel og vist
3.1. Partiklen nok og dens pragmatiske semantik
3.2. Partiklen vel og dens pragmatiske semantik
3.3. Partiklen vist og dens pragmatiske semantik
3.4. Sammenfatning
4. Interrogativsætninger og polyfonisk instruks
4.1. Typer af interrogativsætninger
4.2. Spørgsmålstypernes pragmatiske semantik
4.3. Matematisk udregning af afsenderattituden
4.4. Konklusion
5. Opsummering og videre perspektiver
Litteratur
Primærlitteratur
Henning Nølke. Hvor ScaPoLine er i 20061. 1. Indledning
2. ScaPoLines fire grundpiller
3. Det konceptuelle grundlag
3.1. Polyfonikodning
3.2. ScaPoLine som modul
4. Synspunkterne
5. DS-relationer
6. Diskursindivider
7. Tekstkonstruktøren LOC
7.1. Tempora
7.2. Konstruktør- og fortolkersynspunkter
7.3. Sproghandlinger
7.4. Mimet LOC
7.5. Billeder og roller
7.6. Taler
8. ScaPoLine som modul
9. Polyfonimarkører
10. Konklusion
Litteratur
Kjersti Fløttum. Om nekting i et polyfonisk og vitenskapsretorisk perspektiv1. 1. Introduksjon
2. KIAP-prosjektet
3. Noen teoretiske momenter i lingvistisk polyfoni (ScaPoLine)6
4. Polyfonisk nekting: karakteristikk og retoriske funksjoner
Nekting med avvisende funksjon
Nekting med avgrensende funksjon
Nekting med korrigerende funksjon
5. Avsluttende kommentarer i et vitenskapsretorisk perspektiv
Litteratur
Malin Roitman. Genrekrav, argumentativa strategier och textuell polyfoni i ledargenren: Den franska negationen ne
Slutsats
Referenser
Eva Skafte Jensen. Negationer med kompleks semantik i polyfonisk belysning. 1. Sætningsadverbialer i dansk
2. Er negationer sætningsadverbialer?
3. Betydningspotentiale og topologi
4. Polyfonianalyser af negationer med kompleks semantik
4.1. Polyfoniteori
4.2. Godt
4.3. Næppe
4.4. Dårligt
4.5. Ikke-rigtig
4.6. Ikke-lige
4.7. Samlet karakteristik af negationer med kompleks semantik
5. Er negationer med kompleks semantik sætningsadverbialer?
6. Konsekvenser for den topologiske analyse
Litteratur
Desuden henvises til
Mads Jønsson. Udsigelsesadverbialet i ScaPoLine. 1. Indledning
2. Om afsenderbegrebet i ScaPoLine
2.1. LOCs status og rolle
3. ScaPoLine og udsigelsesadverbialerne
3.1. Adverbialtyperne
3.1.1. Sætningsadverbialer
3.2. Y-adverbialerne og polyfoni
3.3. Polyfon analyse af u-adverbialerne
3.3.1. Andre illokutiver
3.3.2. Formadverbialerne
3.3.3. Opsamling
4. Nogle teoretiske konsekvenser
4.1. LOC som direkte ansvarligt individ
4.2. Konstruktørsynspunkter
4.3. Fortolkersynspunkter
5. Problemer og perspektiver
6. Konklusion
Litteratur
Hans Kronning. Polyfoni, modalitet och evidentialitet Om epistemiska uttryck i franskan, särskilt epistemisk konditionalis. 1. Inledning
2. Epistemiska uttryck – ansvarsreglerare
3. Epistemisk mediation (evidentialitet), epistemisk modalitet och epistemisk attityd
3.1. Epistemisk mediation
3.2. Epistemisk modalitet
3.3. Bikategoriella epistemiska uttryck
3.4. Epistemisk attityd
4. Fragment av en polyfoniteori
4.1. Diskurssubjekt
4.2. Diskursindivider. 4.2.1. Textkonstruktören (Talaren)
4.2.1.1. Synpunktsansvariga diskursindivider vid intern polyfoni
4.2.1.2. Synpunktsansvarig diskursindivid vid extern polyfoni
4.3. Synpunkter
5. En polyfon analys av epistemisk konditionalis i franskan
5.1. Det modala subjektet – D1
5.2. Det mediativa subjektet – D2
5.3. Det kognitiva subjektet – D3
5.4. Källsubjektet – D4
5.5. Sammanfattning av den polyfona analysen
6. Avslutning
Litteratur
Källor till de autentiska franska språkexemplen
Alexandra Kratschmer. Empirisk evidens for historiske og tredjepersonsdiskursindivider: italienske kontekster med sembrare/parere i datid. 1. Indledning
2. Franske og italienske kontekster i første person præsens: sembler/paraître og sembrare/parere
3. “Enkle“ datidskontekster
3.1. Første person
3.2. Tredje person
4. “Komplekse“ datidskontekster
4.1. Afsenderkommentar ved hjælp af aspektvalg
4.2. Afsenderkommentar ved hjælp af parere i præsens
5. Nyeste udviklinger i ScaPoLine
6. Konklusion
Litteratur
Adam Ægidius. Det lyriske subjekt set i lyset af polyfoniteorien. Indledning
Det talende individ
LOC og den lyriske stemme
Tekstafsenderen og det lyriske jeg
Navngivelse af udsigelsesinstansen
Tredjer og den lyriske person
Tekstmodtageren
ALLOC
Det lyriske subjekt
Litteratur
Rita Therkelsen. Spørgsmålsgentagelse – et polyfont fænomen på dansk. 1. Indledning
2. Spørgsmålsgentagelse
3. Et skridt videre via samtaleanalysen
4. Diskussion
Litteratur
Biografier
