VerdenslitterAer kritik og teori

Оглавление

Группа авторов. VerdenslitterAer kritik og teori

FORORD

INTRODUKTION. En gammel idé aktuel på ny

Litteratur og globalisering

Imod verdenslitteratur

Den transnationale virkelighed i litteraturen

Nye definitioner og positioner

GOETHE OG VERDENSLITTERATUR

Oversættelser

”Verdensfromhed”

VERDENSLITTERATUR

VERDENSLITTERATURENS FILOLOGI

NOTER

DEN ARGENTINSKE FORFATTER OG TRADITIONEN

GISNINGER OM VERDENSLITTERATUR

Verdenslitteratur: enhed og ulighed

Fjernlæsning

Den vesteuropæiske roman: regel eller undtagelse?

Eksperimenter med historien

Former som abstrakter af sociale relationer

Træer, bølger og kulturhistorie

NOTER

LITTERATUR SOM VERDEN

En verden bliver til

Stockholm og Greenwich

Tidsligheder

At gennemskue grænserne

Verdens-rum eller verdens-system

Akkumulering af magt

Grader af autonomi

Dominansformer

Modernismo som re-ekspropriering

NOTER

VERDENSLITTERATUR I EN POST-KANONISK, HYPER-KANONISK TID

NOTER

MODERNISMENS GEOGRAFIER I EN GLOBALISERENDE VERDEN. Til minde om Edward W. Said

Alternative moderniteter

Modernisme i almindelighed

Transnationale litteraturer

Et gensyn med høj og lav

Høj og lav i en transnational kontekst

Transnationale henstillinger

Modernismens arv

NOTER

MOBILE MELLEMVERDENER: FOR EN TRANSAREAL (LITTERATUR)VIDENSKAB

Ingen litteratur uden grænser

For en bevægelsens poetik

Multi – inter – trans

Transareale studier

NOTER

FRA VESTØSTLIG TIL ØSTVESTLIG DIVAN

Efterabe og efterivre

Melankoli og melankoli

NOTER

BIBLIOGRAFI

KILDER

OM FORFATTERNE

Отрывок из книги

Hovedredaktør af serien Verdenslitteratur er Jørn Erslev Andersen.

Serieredaktionen består af Inger Hunnerup Dalsgaard, Søren R. Fauth, Jesper Hede, Steen Bille Jørgensen, Stefan Kjerkegaard, Kasper Green Krejberg, Jakob Ladegaard, Sidse F. Laugesen, Elisabeth Anagnostaki Moestrup, Mads Rosendahl Thomsen og Anne Wedell-Wedellsborg.

.....

Forandringer af kanoner sker i lange, seje træk, og der er ikke udsigt til, at den vestlige kanon vil åbne sig dramatisk. Omvendt er det bemærkelsesværdigt, hvordan den engelsksprogede litteratur i disse år mere og mere bliver præget af forfattere fra alle egne af verden – postkoloniale forfattere såvel som migranter – der forandrer litteraturen indefra. En løsning på problemet med den lukkede kanon er at anvende nye greb i pædagogiske sammenhænge, eksempelvis at blande kanoniseret litteratur med ikke-kanoniseret på basis af tematiske fællesskaber. Det fremgår blandt andet af David Damroschs antologi The Longman Anthology of World Literature, at den vestlige kanon kan blive beriget, hvis den sættes i spil med værker uden for sig selv, om det så angår universelle emner som krig eller kunstneriske avantgardestrategier. Her kan sammenstillingen af kendt og ukendt være en måde at åbne for og give mening til den mindre kendte litteratur, og på længere sigt måske udvide den vestlige kanon lidt mere.

Endelig skal man ikke undervurdere, at nationallitteraturerne understøttes af nationale institutioner gennem undervisning, udgivelsesprojekter og i den almene kritik. Det er på mange måder meget fornuftigt – hvis ikke der skulle studeres og skrives om dansk litteratur i Danmark, hvor så? – men det afgørende er, hvilken balance eller ubalance eksempelvis en officiel dansk kanon for folkeskole og gymnasier er med til at skabe. Balancen mellem det nationale og det internationale, som flere af bidragene i denne antologi også tematiserer, kan blive forskubbet på en måde, så det ødelægger muligheden for at navigere i en globaliseret verden.

.....