Ondskab

Оглавление

Группа авторов. Ondskab

Introduktion. Ondskab – et politisk begreb

Carsten Bagge Laustsen. Kapitel 1. Erindring og historicitet – omkring Roberto Benignis. Livet er smukt og Georgio Agambens Remnants of Auschwitz

1. Bevidnelsens problem

2. Livet er smukt

3. Holocaustkomedien

4. Det unævnelige

5. Muselmanden

6. Gåden Holocaust

7. Post-erindring

Litteratur

Thomas Brudholm. Kapitel 2. Syg, sær eller blot saglig? Om den filosofiske kommentar til konkret ondskab1

1. Den filosofiske analyse til debat

2. Beslan, september 2004

3. Den danske mediedebat

4. Hus forbi

5. Hvem tænker abstrakt?

6. Filosoffer og følelser

7. Ondskab og tænkning: Et umage par?

Litteratur

Michael Hviid Jacobsen & Keith Tester. Kapitel 3. Ondskabens senmoderne svøbe – en sociologi om passiv observation og aktiv overvindelse af ondskab21

1. Sociologi – et sekulært syn på synd, skam og ondskab

2. Ondskabens skæbne

3. Det afskyeligt onde – moralsk ondskab som overtrædelser af menneskerettighederne

4. “See no evil, hear no evil” – om mediernes tilskuermentalitet

5. Fra passivt mediepublikum til aktive moralske aktører

6. Den sociale produktion af amoral – om uansvarlighed, adiaforisering og afstand

7. Medieret ondskab og moralsk opvågning

Litteratur

Søren Flinch Midtgaard. Kapitel 4. Ondskab og straf i Lars von Triers Dogville. 1. “Tænk hvis alle gjorde det!”

2. Dogville

3. Det kategoriske imperativ

4. Det kategoriske imperativ for straf

5. Berettigelsen af Graces valg ud fra Kants etik

Litteratur

Christian Borch. Kapitel 5. Kriminalitet og ondskab. 1. Ondskabens akser

2. Kriminalitet som moralsk ondskab

3. Kriminalitet som naturlig ondskab

4. Det udelukkende tredje

5. Konklusion: Aktuelle diskurser om kriminalitet og ondskab

Litteratur

Lars Fr.H. Svendsen. Kapitel 6. Gør krig os alle til fascister? 1. Det andet og det onde

2. Politiske grænser for det fælles menneskelige

3. Staten til kamp for det gode

4. Dæmonisering og identitet

Litteratur

Bo Kristian Holm. Kapitel 7. Ondskabens tvetydighed – en teologisk diskussion af ondskabsbegrebets relancering i filosofi og politik. 1. Moderne ondskab

2. Politisk ondskab

3. Objektiv ondskab og “milleniaristisk” optimisme

4. Arvesyndens genkomst i nyere filosofi

5. Den augustinske privationstanke

6. Luthers radikalisering af den augustinske syndsforståelse

7. Substantialiseringen af den lutherske syndsforståelse

8. Arendts banalisering af den radikale ondskab

9. Milbanks radikale Kant-kritik

10. Det kantiske underskud

11. Konklusion

Litteraturliste

Slavoj Žižek. Kapitel 8. Den ubevidste lov: Mod en etik hinsides det gode67. 1

2

3

4

5

6

Litteratur

Forfatterinformationer

Noter

Отрывок из книги

Redigeret af Helle Dam Sørensen og Sara Normann Thordsen

– et politisk begreb

.....

Muselmanden er produktet af den absolutte magtudøvelse; af magten udøvet som suverænitet. Som vi ved fra Hegels herre-træl-dialektik, er døden magtens grænse – der hvor magtudøveren må se sig stækket. Når trællen dør, ophører også herrens magt over ham. Ved at reducere fangerne til muselmænd udgrænsede nazisterne imidlertid et rum mellem livet og døden og fastholdt hermed deres magt over jøderne selv ind i døden. Den vandrende døde blev frarøvet sin død (Agamben 1999: 48). Lejrene var indbegrebet af dehumanisering og desubjektivering. Nazisterne kaldte ikke fangerne ved navn, men tatoverede et nummer på deres hud (Appelfeld 1988: 83). Denne ekstreme dehumanisering kulminerede i selve ombringelsen af fangerne. I koncentrationslejrene døde ingen i sit eget sted (Agamben 1999: 104). Man døde ikke som subjekt, individ, endsige som jøde, men som led i en industrialiseret produktion af lig. Man døde med andre ord som et ikkemenneske, som et nummer:

I hvert tilfælde betød udtrykket “fabrikation af lig”, at det ikke længere var muligt at tale om en død. Det, som foregik i lejrene, var ikke en død, men snarere noget uendeligt mere rædselsfuldt. I Auschwitz døde folk ikke, her blev lig produceret. Lig uden død, ikke-mennesker, hvis forsvinding blev organiseret som masseproduktion (Agamben, 1999: 71f; egen oversættelse).

.....