Оглавление
Группа авторов. Sprog, kultur og medborgerskab
Forord. Sprog, kultur og medborgerskab
Kronikken. Fremmedspråk i norsk næringsliv – en behovsanalyse. Kan det være på tide med en slik debatt i Danmark også?
Metode
Resultater
Tiltak
Note
Litteratur
Medborgerskabsundervisning inden for dansk som andetsprog
Medborgerskab på sprogskolerne og i folkeskolen
Interkulturel dialog og medborgerskab
Dialog som aktivitet, kontekst og ideal 2
Dansk som andetsprog og medborgerskabsundervisning
Noter
Litteratur
Demokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab
Rammen for projektet
Demokratisk dannelse og den interkulturelle dimension – nogle resultater
Lærernes perspektiv
Hvad betyder sproget?
To adskilte perspektiver
Et ‘missing link’
Perspektiver
Noter
Litteratur
Danskuddannelse i politisk spændetrøje
Det politiske mål med danskuddannelsen
Motivation og investering i sproglæringen
Hvad investerer kursisterne i?
Sproget som nøglen til arbejdsmarkedet: Anna
Sproget som nøglen til kulturen: Dina
Sproget som nøglen til opholdstilladelsen: Elena
Sproget som nøglen til det sociale liv: Bill
Konklusion: fra politisk spændetrøje til faglig åbenhed
Note
Litteratur
Interkulturel dialog i det virtuelle rum
Undersøgelsen
De studerendes netsamtaler – nogle eksempler
Opvækstvilkår og venskab
Kønsperspektivet
Lærerrollen
Diskussion af undersøgelsen: tid, tekstvalg og sprog
Mediet og interaktionen
Den interkulturelle læreproces
Noter
Litteratur
Bevidsthed om diversitet og respekt for forskellighed. Et aktionsforskningsprojekt i finlandssvenske skoler
Undersøgelsens fokusområde
Praktiske forslag til klasserummet
Konkluderende refleksioner
Litteratur
Kulturundervisning i et transnationalt perspektiv
Kulturundervisning i praksis
Det konstruktivistiske læringssyn og det transnationale kultursyn
Noter
Litteratur
Litteratur som kontaktzone i engelskklassen
Modstand mod traumatiske historier
Konklusion
Litteratur
Anmeldelse
Åbne sider. Når følelser bliver afgørende – sprogtestning i samtaler om dansk statsborgerskab
Følelser i testsituationer
Involveringskonstruktioner
Positivitetskonstruktioner
Konklusion
Litteratur
Godt Nyt. Sprog, kultur og medborgerskab
Andet Godt Nyt
Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag
Отрывок из книги
Mange har gennem tiderne haft den holdning at sproglæring og sprogundervisning, både inden for fremmedsprog og andetsprog, ikke kun har et rent kommunikativt formål, f.eks. læsefærdighed i målsproget eller færdighed i at føre samtaler på målsproget, men også et videre formål. Hvad dette videre formål kan være, har der været flere forskellige bud på, og man kan opregne i hvert fald følgende fire hovedtyper, som er nævnt i den rækkefølge de er opstået i historisk:
Litteraturlæsning: Ét bud er at sproglæring skal føre direkte over i læsning af skønlitteratur, samtale om litteraturens fremstilling af verden og udvikling af viden om litterære genrer og om den nationale litteraturhistorie på målsproget (et formål der opstod i 1800-tallet). Det drejer sig om almen dannelse gennem læsning af tekster der kan give én indblik i andre menneskers erfaringer og livsbetingelser. Ved anvendelse af nyere litteraturpædagogiske metoder, der inddrager medfortælling, medskrivning, rollespil og eksperimenter med scenarier, stemmer og perspektiver, kan litteraturarbejdet bidrage til at øve eleverne/kursisterne i perspektivskift, perspektivovertagelse m.v. Med inddragelse af litteraturtyper som eksillitteratur og postkolonial litteratur kan de lærende indføres i problematikker vedr. identitet, etnicitet, race og magt.
.....
Heri berettes om et undervisningsforløb hvor svenske og amerikanske lærere gennemførte samtaler på engelsk over Internettet og udviklede deres interkulturelle forståelse på baggrund af læsning af skønlitteratur.
Liselott Forsman: Bevidsthed om diversitet og respekt for forskellighed. Et aktionsforskningsprojekt i finlandssvenske skoler
.....
