Оглавление
Группа авторов. Unge, rusmidler og sociale netvAerk
Forord
Indledning: Danske unge, rusmidler og sociale netværk
UDVIKLINGEN I DANSKE UNGES BRUG AF RUSMIDLER
DRUK – EN SPORTSGREN?
ANTOLOGIENS OPBYGNING
LITTERATUR
Del 1. Unge, deres forældre og debuten »Du fucker ikke med den tillid!« Unge og forældres kommunikation om alkohol og regler
RISIKOKOMMUNIKATION
LUHMANN: SOCIALE SYSTEMER OG KOMMUNIKATION
DATAMATERIALE OG ANALYSE
ANALYSE 1: TILLID SOM FORÆLDRENES STRATEGI
LUHMANNS BEGREB OM TILLID
ANALYSE 2: DE UNGES IAGTTAGELSER AF FORÆLDRENES KOMMUNIKATION AF TILLID
TILLID SOM TILLID ELLER REDSKAB?
TILLID OG SELVFR EMSTILLING
AT HÅNDTERE VIDEN
SAMMENFATNING
NOTER
LITTERATUR
Unge, alkohol og social klasse – mainstream og modkultur
SOCIAL KLASSE
METODE
ANALYSE
FORÆLDRE OG REGLER
ALKOHOL OG FESTER
SKOLE, FRITID OG FREMTID
KONKLUSION
NOTER
LITTERATUR
Boomerangeffekten – sociale netværks betydning for forhandlinger om alkohol
COLEMANS TEORI OM LUKNING AF NETVÆRK OG TILGÆNGELIGE INSTITUTIONER
DATA
BETYDNINGEN AF URBANITET FOR SOCIALE NETVÆRK
ÆNDRINGEN AF DE INSTITUTIONELLE NETVÆRK GENNEM TEENAGELIVET
SAMMENFATNING
NOTER
LITTERATUR
Del 2. Unge sammen med unge. Hvordan man taler om det sociale: Flertalsmisforståelser og gruppepres i klasselokalet
AT BESKRIVE DET SOCIALE
PÆDAGOGIK UNDER PRES
DIALOG, DRUKHISTORIER OG FLERTALSMISFORSTÅELSER
SAMMENFATNING
NOTER
Litteratur
»Ej blot til lyst« Om universitetsstuderendes fredagsbarer
DATA OG METODE
ALKOHOLFORBRUG OG UDDANNELSESNIVE AU
FREDAGSBAREN – HISTORIE OG ORGANISERING
FREDAGSBARENS ARRANGEMENTER
DE STUDERENDES BRUG AF FREDAGSBAREN
KRIGEN OM FREDAGSBARERNE
SAMMENFATNING
NOTER
OVERSIGT OVER DE ARTIKLER OG DEBATINDLÆG FRA DANSKE DAGBLADE, DER INDGÅR I UNDERSØGELSEN (MAJ 2004-AUGUST 2007)
LITTERATUR
Højere! Vildere! Unge danskere i Sunny Beach
TIDLIGERE UNDERSØGELSER OM FESTTURISTER
SOCIOLOGISKE VINKLER PÅ UDSKEJELSE
METODE
RESULTATER
DISKUSSION
NOTER
LITTERATUR
Del 3. Unge med et problematisk forbrug af rusmidler. Hvordan familien påvirkes, når husets teenager udvikler et misbrug
UNDERSØGELSEN
NORMALE FORANDRINGER FORBUNDET MED UNGDOMMEN
MISBRUGETS PÅVIRKNING I DEN HEMMELIGE FASE
MISBRUGETS PÅVIRKNING PÅ FAMILIEFORHOLDENE I DEN MEDVIDENDE FASE
UNDERSØGELSENS PERSPEKTIVER
LITTERATUR
Social inklusion/eksklusion blandt 13-17-årige i behandling for deres forbrug af illegale stoffer
SOCIAL INKLUSION/EKSKLUSION
EN SYSTEMTEOR ETISK FORSTÅELSE AF SOCIAL INKLUSION/EKSKLUSION
UNDERSØGELSEN
SOCIAL INKLUSION/EKSKLUSION BLANDT 13-17-ÅRIGE I BEHANDLING FOR DERES FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER
EKSEMPEL 1: FAMILIESYSTEMET OG FORSKELLIGE FAMILIEKONSTELLATIONER
EKSEMPEL 2: FORSKELLIGE KOMMUNIKATIVE MENINGER I LØST KOBLEDE VENNE-SYSTEMER
EKSEMPEL 3: FIRE SKOLE- OG ERHVERVSRETTEDE SYSTEMER OG DE EKSKLUDEREDE
KONKLUSION
NOTER
LITTERATUR
Unge mødre med misbrugsbaggrund. Når graviditeten bliver anledning til forandring af livsform
BAGGRUND
UDVIKLING AF FORÆLDREIDENTITET
DEN KVALITATIVE UNDERSØGELSE
METODER OG DATA
UNDERSØGELSESGRUPPEN
FRA UNG OG UANSVARLIG TIL …
JUSTERING AF FORVENTNINGER – GRAVIDITETEN SOM VENDEPUNKT
SAMMENFATNING
NOTER
LITTERATUR
Отрывок из книги
Redigeret af Mads Uffe Pedersen og Torsten Kolind
Unge, rusmidler og sociale netværk
.....
Flertalsmisforståelser og gruppepres belyses og diskuteres i Hulvej Rods artikel »Hvordan man taler om det sociale: Flertalsmisforståelser og gruppepres i klasselokalet«. Her stiller Hulvej Rod skarpt på alkoholforebyggelse i skolen, nærmere bestemt et nyt program: Tackling. Programmet har trods sine gode intentioner visse problemer. Fx kommer programmet på grund af sin pædagogiske form, netop når det gælder flertalsmisforståelser, ofte til at reproducere lige præcis disse, i og med at de unge med alkoholerfaring bramfrit fortæller om (og overdriver) deres eskapader, som derved kommer til at fylde mere end de uerfarnes tavshed. På et mere grundlæggende plan opererer forebyggelsesprogrammet med en ide om, at den enkelte elev blot skal bruge sin egen individuelle frie vilje til at sige nej over for fx gruppepres, dvs. de fordringer, de sociale fællesskaber stiller. Problemet er, at de unge samtidig har positive erfaringer med alkohol og fester fra de sociale fællesskaber, og at de oplever, at disse lystfulde oplevelser bliver svære at artikulere i forebyggelsesprogrammets univers, der derved let kommer til at fremstå utroværdigt.
Et andet karakteristisk træk ved den nye sportsgren er, at den kan dyrkes på en række forskellige steder: på dertil indrettede forbrugssteder (værtshuse, diskoteker, fredagsbarer, forældrestyrede fester, m.m.), i private sammenhænge (teenageres for-fester, private fester og sammenkomster, m.m.) og i det offentlige rum (på pladsen, nede ved stranden, i parken m.m.). Faktisk kan man også deltage i sportsgrenen i udlandet, fx i forbindelse med ungdomsrejser eller de såkaldte drukferier. I denne bog ser vi på to sådanne steder, hhv. på Sunny Beach i Bulgarien i Tutenges og Hesses artikel »Højere! Vildere! Unge danskere i Sunny Beach«. Og fredagsbarer i Elmeland og Villumsens artikel »‘Ej blot til lyst.’ Om universitetsstuderendes fredagsbarer«.
.....
