Sofokles' tragedie Antigone, som opfortes forste gang i Athen for knap 2500 ar siden, har ikke siden ophort med at inspirere bade ved lAesning og opforelser. Tragedien er bearbejdet af talrige dramatikere og instruktorer og er stadig i sin problemstilling sa aktuel som ved sin forsteopforelse. Og ingen bearbejdelser er bedre end originalen. Problemet som tragedien behandler, er forholdet mellem statens berettigede krav om at loven holdes, og den enkeltes ret til at handle i overensstemmelse med sin samvittigheds bud. Denne konflikt kan ramme os alle, og har i sa fald ofte ingen anden losning end tragedie for alle. Men som al stor kunst i grunden er munter, er ogsa Sofokles' tragedie befriende ved at give, ikke en losning pa, men en tolkning og formulering af grundvilkar i menneskelivet. Den gor det lidt lettere at komme videre. Deri bestar dens rensende virkning, som Aristoteles et arhundrede efter dens fremkomst talte om. Otto Steen Dues oversAettelse er udarbejdet til opforelse, altsa i bevidstheden om at replikkerne skal kunne sta uden nogen form for noter. Dues gengivelse af Sofokles' mestervAerk er mundret Danishsk, og det stov som unAegtelig hviler over forgAengernes oversAettelser, er grundigt pustet vAek. Den vil utvivlsomt vAekke betydelig opmAerksomhed i den litterAere verden og i lighed med hans ovrige vAerker fa mange lAesere.
Оглавление
Группа авторов. Sofokles Antigone
INDLEDNING. Antigone i litteratur, kunst og erkendelse
Sofokles’ Antigone
PROLOGOS. Antigone:
Ismene:
Antigone (halvt til sig selv):
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone: (tager hende i hånden)
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
PARODOS. Koret: Strofe 1
Anapæster
Antistrofe 1
Anapæster
Strofe 2
Anapæster
Antistrofe 2
1. EPEISODION. Korføreren: Anapæster
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
Vagten (kommer ind):
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Korføreren:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten: (afsides)
1. STASIMON. Koret: Strofe 1
Antistrofe 1
Strofe 2
Antistrofe 2
2. EPEISODION
Koret: Anapæster
Vagten:
Korføreren:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Vagten:
Kreon:
Antigone:
Kreon (til vagten):
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Korføreren:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Koret: Anapæster
Kreon:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Ismene:
Antigone:
Kreon:
Ismene:
Kreon:
Ismene:
Kreon:
Ismene:
Kreon:
Ismene:
Kreon:
Antigone:
Kreon: (ignorerer hende og fortsætter)
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
2. STASIMON. Koret: Strofe 1
Antistrofe 1
Strofe 2
Antistrofe 2
3. EPEISODION. Koret: Anapæster
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Korføreren:
Haimon:
Korføreren:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon: (halvt for sig selv, halvt til koret)
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Kreon:
Haimon:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
3. STASIMON. Koret: Strofe
Antistrofe
Anapæster
1. KOMMOS. Strofe 1. Antigone:
Koret: Anapæster
Antistrofe 1. Antigone:
Koret: Anapæster
Strofe 2. Antigone:
Koret:
Antistrofe 2. Antigone:
Koret:
Epode. Antigone:
4. EPEISODION. Kreon:
Antigone:
2. KOMMOS. Anapæster. Koret:
Kreon:
Antigone:
Kreon:
Antigone:
4. STASIMON. Koret: Strofe 1
Antistrofe 1
Strofe 2
Antistrofe 2
5. EPEISODION. Teiresias: (kommer med sin førerdreng)
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Kreon:
Teiresias:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Kreon:
5. STASIMON. Koret: Strofe 1
Antistrofe 1
Strofe 2
Antistrofe 2
6. EPEISODION. Budbringeren:
Korføreren:
Budbringeren:
Korføreren:
Budbringeren:
Korføreren:
Budbringeren:
Korføreren:
Budbringeren:
Korføreren:
Eurydike:
Budbringeren:
Korføreren:
Budbringeren:
Korføreren:
Budbringeren:
3. KOMMOS
Anapæster. Korføreren:
Strofe 1. Kreon:
Korføreren:
Strofe 2. Kreon:
Budbringeren: (kommer ud ad porten)
Kreon:
Budbringeren:
Antistrofe 1. Kreon:
Budbringeren:
Antistrofe 2. Kreon:
Budbringeren:
Strofe 3. Kreon:
Budbringeren:
Kreon:
Budbringeren:
Strofe 4. Kreon:
Korføreren:
Antistrofe 3. Kreon:
Korføreren:
Kreon:
Korføreren:
Antistrofe 4. Kreon:
Koret: Anapæster
EFTERORD
Отрывок из книги
Oversat af Otto Steen Due
Fotografier af Peter Brandes
.....
Antigone er på sin side mindst lige så sikker på at have ret, og hun tvivler aldrig. Hverken Ismenes bønner, Kreons trusler, korets appel og lunkne medlidenhed eller tanken på Haimon får hende til at vakle, hvor Kreon dog ændrer sin dom over Ismene og straffens art, det sidste dog kun for at undgå at få blod på hænderne ved en egentlig henrettelse. Hun er dermed lige så isoleret i denne sikkerhed som Kreon. Men hun er det ikke fordi hun sætter sig over alle andre eller gør sig selv til autoritet. Hun anerkender og underkaster sig ikke menneskers bud, men højere magters, gudernes love og slægtens påbud. Hun har forekommet mange moderne læsere urimelig og kold, især i sin afvisning af Ismene, men også i sin tilsyneladende tilsidesættelse af sine følelser for Haimon. Men for Antigone er det netop ikke en konflikt mellem det kollektive og det individuelle, men en konflikt for den enkelte som medlem af både polis og oikos, dvs. byen (staten) og familien (slægten). Det drejer sig ikke om individets ret, men om dets pligt.
Konflikten er som nævnt tidløs og generel. Det betyder ikke at Sofokles ikke var påvirket af sin tid. Den græske tragedie har sin blomstring i en forholdsvis kort tid, men er ikke som komedien direkte politisk og aktuel. Alligevel afspejler den, blot mere subtilt, de store ændringer der i den periode indtraf.
