Описание книги
Den etablerede sandhed om stofmisbrug er, at det er en samfundssvobe, der skal bekAempes med alle midler: Forbud, kontrol, kriminalisering, forebyggelse og behandling.Indsatsen pa alle disse omrader har tendens til at blive ved med at vokse: Mere overvagning, strengere straffe, flere i fAengsel, flere i behandling. Alligevel synes problemerne at vokse: Nye stoffer og brugere kommer til, og de vanskeligst stillede brugere udstodes som aldrig for. Har vi fanget os selv i en uloselig spiral? Hvor kan vi soge efter nye indsigter?I denne bog, som overvejende er skrevet af antropologer, peges der pa det paradoks, at stofbrugerne selv er en overset kilde til bedre indsigt i, hvorDanish stoffer og stofbrug er blevet integrerede dele af livet i vores samfund – fra de unge weekend-brugere af ecstasy eller hash til de nu aldrende brugere med artiers brug af heroin og metadon bag sig. Ganske vist er brugerorientering tidens socialpolitiske modelune, men i denne bog opfordres man til at se videre end debatten for og imod brugerinddragelse og lade sig grundlAeggende udfordre. VAerdien af brugernes perspektiver er ikke nodvendigvis, at de anviser lettilgAengelige og alternative losninger, men snarere at vi overhovedet kan begynde at opfatte problemerne pa nye mader og stille bedre og mere pragmatiske sporgsmal til losning af stofbrugsproblemer.