Et menneske lades ikke i ro

Оглавление

Группа авторов. Et menneske lades ikke i ro

INDLEDNING

SLØK – NOGLE PERSONLIGE ERINDRINGER OMKRING INSTITUT FOR IDÉHISTORIE

KALDET? – sløk, idéhistorie(n) og spørgsmålet om idéhistorisk metode

Litteratur

SLØK OG LØGSTRUP – en polemik om gud, menneske og træer

Litteratur

FORNUFTENS FORLEGENHED

Litteratur

“DET RELIGIØSE SPROG” SOM INDIREKTE MEDDELELSE?

I Indledende bemærkninger

II Rationelt, mytisk og religiøst sprog

III Receptionshistorien – et kort rids

IV Bedraget – en bog om det religiøse sprog

V Indirekte meddelelse og ironi i DRS

VI Det absurdes dimensioner i DRS

VII Afsluttende bemærkninger

Litteratur

JOHANNES SLØK – HISTORIEN OM EN UNDTAGELSE

Litteratur

GIVE SIG SELV TIL PRIS1

Litteratur

SLØK, SHAKESPEARE OG LÆNGSLEN EFTER FÆLLESSKAB

Litteratur

SLØK OG RENÆSSANCEN

Litteratur

INTERVIEW MED JOHANNES SLØK1

Anvendt litteratur af Sløk

Udvalgt bibliografi, 1986-20011

Fortegnelse over Sløks undervisning på Institut for Idéhistorie, 1967-1977

Redaktører

Andre bidragydere

Отрывок из книги

Paw Hedegaard Amdisen,

Lars Gorzelak Pedersen & Morten Riis (red.)

.....

I 1967 modtog Johannes Sløk “for at gøre et vanskeligt stof tilgængeligt for almenheden på det danske sprog” Danmarks Radios Rosenkjær-pris.19 Med tildelingen af denne pris fulgte, at Sløk som modtager forpligtede sig til at afholde en række radioforelæsninger. En lejlighed, som Sløk året efter (i sommeren 1968) udnyttede til i skitseform – som et slags supplement til programskriftet Hvad er idehistorie? – at lancere og præsentere sit personlige projekt som idéhistoriker. Et projekt, som altså, hvilket allerede har været berørt, og som vi vil få lejlighed til at konstatere i flere detaljer, meget godt svarer til den tredje form for idéhistorisk opgavetype – den “systematiske” – som han havde skitseret i forbindelse med programskriftets afsluttende kapitel. Forelæsningerne blev allerede samme år under overskriften Tomhed eller fylde. En idehistorisk skitse udgivet på Gyldendal, og det er i denne form, jeg i det følgende vil referere til dem.20

Allerede fra bogens første side står det klart, at der er tale om en noget anden bog end program- og metodeskriftet fra samme år. Sløk havde godt nok allerede, som vi har set det, ytret sin skepsis i forhold til hele diskussionen om videnskabelig metode (Sløk, 1968b: 9). Men i Tomhed eller fylde afviser Sløk i udgangspunktet helt at bruge “det belastede ord metode” og ønsker i stedet at anvende termen “den idéhistoriske betragtningsmåde”(Sløk, 1968c: 9). Her finder på mange måder en glidning fra programskriftets mere favnende retorik – som da også så det som sin pligt (måske lidt modvilligt?) at sige lidt alment om videnskabelig metode – til den mere personlige projektbeskrivelse, hvor en mere subjektiv term som “betragtningsmåde” måske rettelig kan siges at høre hjemme.

.....