Genre skitserer genreteoriens historie og prAesenterer den moderne genreteoris vAesentligste tekster. Moderne genreteori beskriver genrer som faste, historiske konventioner, men ogsa som dynamiske elementer, der er afgorende for litteraturens nyskabende karakter.Selv om storsteparten af moderne genreteori finder det bade praktisk og teoretisk umuligt at klassificere litterAere genrer i forskellige skarpt afgrAensede kategorier, anses genrer fortsat som uomgAengelige. Genren er pa en gang tekstens grAense og dens abning mod andre tekster. Genrer opstar i et spil med lAeserens genrehorisont og som transformationer af vores hverdagssprog.Denne antologi rummer savel klassiske som nyere tekster inden for moderne genreteori og bringer oversAettelser af Alastair Fowler, Tzvetan Todorov, Gerard Genette, Jean-Marie Schaeffer, Joseph Farrell, Michail M. Bachtin, Jacques Derrida og Peter Hitchkock. Bogen er 6. bind i serien Moderne litteraturteori (red. Henrik Skov Nielsen og Stefan Iversen), hvor eksperter noje udvAelger de vigtigste tekster inden for bestemte omrader af litteraturvidenskaben. Bidragyderne er internationale kapaciteter, og alle tekster er omhyggeligt oversat til dansk.
Оглавление
Группа авторов. Genre
JØRGEN DINES JOHANSEN / MARIE LUND KLUJEFF. INTRODUKTION
ALASTAIR FOWLER. GENREBEGREBER
TZVETAN TODOROV. GENRERNES OPRINDELSE
GÉRARD GENETTE. INTRODUKTION TIL ARKETEKSTEN
JEAN – MARIE SCHAEFFER. FRA TEKST TIL GENRE. NOTER OM GENREPROBLEMATIKKEN
JOSEPH FARRELL. KLASSISK GENRE I TEORI OG PRAKSIS
MIKHAIL M. BAKHTIN. TALEGENRER
JACQUES DERRIDA. GENRENS LOV
PETER HITCHCOCK. POSTKOLONIALITET SOM GENRE
OM FORFATTERNE
BIBLIOGRAFI
STIKORDSREGISTER
NOTER
Отрывок из книги
Jørgen Dines Johansen
Marie Lund Klujeff
.....
Fra midten af 1700-tallet bliver utilfredsheden med regelæstetikken og dens genrelære udbredt, og den fuldstændige overvindelse af genredistinktioner bliver proklameret som mål i romantikken. Her spiller de tyske romantikere, specielt Friedrich Schlegel, en stor rolle. Han udtrykker visionært romantikkens enhedsbestræbelse i nummer 116 af sine Athenäum-fragmenter (1798). Her siger han bl.a.:
[116] Den romantiske poesi er en progressiv universalpoesi. Dens bestemmelse er ikke alene at genforene alle poesiens adskilte genrer og bringe poesien i berøring med filosofien og retorikken. Den både vil og skal snart blande, snart sammensmelte poesi og prosa, genialitet og kritik, kunstpoesi og naturpoesi, gøre poesien levende og fælles (gesellig), og livet og fællesskabet poetisk, poetisere viddet, fylde og mætte kunstformerne med al slags gedigent dannelsesstof og besjæle dem med humorens svingninger. Den omfatter alt, blot det er poetisk […]. Den romantiske digtart er endnu under tilblivelse; ja, det er dens egentlige væsen, at den er evigt tilblivende og aldrig kan fuldendes. […] Den romantiske digtart er den eneste, som er mere end en art, men så at sige digtekunsten selv: For i en vis forstand er eller bør al poesi være romantisk (Schlegel 2000 [1798], s. 106-107).
