Оглавление
Группа авторов. Ideer om et universitet
FORORD
JENS ERIK KRISTENSEN. Gamle og nye ideer med et universitet – universitetsloven 2003 som anledning
Universitetsloven fra 2003 som anledning
Gamle og nye ideer om universitetets friheder og autonomi
Aktuelle internationale tendenser i universitetsudviklingen
Den internationale besindelse på ideen med et universitet
Antologiens sigte
Litteratur
Noter
JENS ERIK KRISTENSEN. Det moderne universitets ide og selvbeskrivelse gennem 200 år – en universitetshistorisk indledning
1. Ideer om universitetet
2. Universitetets fødsel, krise – og genfødsel som et moderne universitet
Middelalderuniversitetet
Universitetets transformationer i oplysningstiden
Universitetsformens krise og genfødsel omkring 1800
3. Kants og Humboldts nybegrundelser af universitetet
Universitetets genfødsel i den tyske idealismes og nyhumanismes ånd
4. Wilhelm von Humboldt og den klassiske tyske ide om et moderne universitet
Dannelse gennem videnskab
Humboldtuniversitetets grundideer og idealer
Aktualiteten af Humboldts universitetsideer og idealer
5. Det moderne forskningsorienterede universitet
6. Fra elite- til masseuniversitet
7. Universitetet og videnssamfundet
Litteratur
Noter
IMMANUEL KANT (1724-1804) Af Bjarne Vind Sørensen & Jens Viggo Nielsen
Litteratur
IMMANUEL KANT. Fakulteternes strid (1798) Uddrag oversat af Morten Haugaard Jeppesen. I Om fakulteternes forhold. Første afsnit
A. Det teologiske fakultets særlige karakter
B. Juristfakultetets særlige karakter
C. Det medicinske fakultetets særlige karakter
Andet afsnit
Tredje afsnit
Wilhelm von Humboldt (1767-1835)
Litteratur
WILHELM VON HUMBOLDT. Om den indre og ydre organisation af de højere videnskabelige læreanstalter i Berlin (1809)
Om grunden til inddelingen af de højere, videnskabelige
Noter
THOMAS HENRY HUXLEY (1825-1895) Af Peter C. Kjærgaard
Litteratur
THOMAS HENRY HUXLEY. Tale om universitetsuddannelse (1876) Oversat af Anders Munk Jensen, Casper Andersen og Peter C. Kjærgaard
Noter
HERMANN LUDWIG FERDINAND VON HELMHOLTZ (1821-94) Af Mads Pedersen og Jens Viggo Nielsen
Litteratur
HERMANN LUDVIG FERDINAND VON HELMHOLTZ. Om den akademiske frihed ved de tyske universiteter (1877) Oversat af Mads Pedersen. Højtærede herrer!
Noter
MAX WEBER (1864-1920) Af Kurt Jensen
Litteratur
MAX WEBER. Videnskab som levevej (1919) Oversat af Kurt Jensen
Noter
ABRAHAM FLEXNER (1866-1959) Af Bjarne Vind Sørensen
Litteratur
ABRAHAM FLEXNER. Ideen om et moderne universitet (1930) Uddrag oversat af Jens Viggo Nielsen og Bjarne Vind Sørensen
Noter
KARL JASPERS (1883-1969) Af Mads Pedersen
Litteratur
KARL JASPERS. Universitetets ide (1923/1946) Oversat af Mads Pedersen og Bjarne Vind Sørensen. Universitetets opgaver
Forskning. Opdragelse (dannelse). Undervisning
1. Forskning
2. Opdragelse (dannelse)
3. Undervisning
Noter
JÜRGEN HABERMAS (f. 1929) Af Henrik Sørensen
Litteratur
JÜRGEN HABERMAS. Universitetets ide – læreprocesser (1986) Oversat af Henrik Sørensen. 1. Indledning: Universitetets ide og det moderne universitetssystem
2. Det moderne universitetssystem og dets funktionalistiske fortolkning
3. Den klassiske universitetside: Schelling, Humboldt, Schleiermacher
4. Ideer til en universitetsreform i tresserne: Jaspers, Schelsky og SDS-universitetsbetænkningen
5. Hvordan kunne universitetets integrerende selvforståelse begrundes i dag?
Litteratur
Noter
MICHAEL GIBBONS (f. 1939) Af Jens Viggo Nielsen
Litteratur
MICHAEL GIBBONS. Hvilken slags universitet? Forskning og undervisning i det 21. århundrede (1997) Oversat af Jens Viggo Nielsen. Sammenfatning
Fagdisciplinære strukturer
Forskningspraksis under forandring: modus 1 og 2
Nogle attributter til vidensproduktion i modus 2
Viden produceret inden for en anvendelseskontekst
Transdisciplinaritet
Heterogenitet og organisatorisk diversitet
Social transparens og refleksivitet
Kvalitetskontrol
Kommentar
Den avancerede forskning
Teknologisk formidling
Kerner og periferier
Forskning og undervisning
CLAUS OTTO SCHARMER (f. 1961) & KATRIN KÄUFER (f. 1964) Af Henrik Sørensen
Litteratur
KATRIN KÄUFER & CLAUS OTTO SCHARMER. Universitetet som udsigtspunkt for det iværksættende menneske – og som ‘landingsbane’ for det nyes kommen-til-verden (2000) Oversat af Henrik Sørensen. 1. Indledning
2. Åbning mod en fornyelse af praksis: På vej mod et andet universitet?
Tese 2: Udfordringens kerne består i, at den viden, som universitetet formidler, hele tiden bliver mindre relevant, og at den viden, som er relevant, i mindre og mindre grad bliver formidlet ved universiteter
Tese 3: Den nødvendige og radikale nyskabelse af universitetet må gå videre end til en reform af strukturer og processer. Den må sigte mod en nyskabelse af universitetets indre kerne, idet den klassiske universitetside – den humboldtske ide om “enhed af forskning og undervisning” – bliver udvidet og stillet på et nyt grundlag med “enheden af praksis, forskning og undervisning”
3. Kernepunkter for et fremtids- og handlingsorienteret universitet
(1) Embodiment: Fokus på den personlige, konkrete praksis
Peace Studies Around the World – en international studiegruppes verdensomspændende studieår:
(2) Learning Infrastructures: Sociale læreprocesser kræver parallelle strukturer for undervisningen
(3) Fælles viljesdannelse: Strategisk mobilisering af fremtidsenergier
(4) En fremvoksende kerneproces af social videns- og viljesdannelse
(5) Skabende dialog: om aktualiseringen af social felt-intelligens
(6) Presencing: fødslen af det iværksættende menneske
(7) Reorganiseringen af universitetet som social skulptur
4. Diskussion: Perspektiver og grænser for den praksisfornyende åbning
Tese 4: Universitetets fremtid ligger på den anden side af dets nuværende organisatoriske grænser
Tese 5: Den praksis-inspirerende universitetside realiserer sig alligevel – uanset om det bliver inden for eller uden for det institutionelle hus, som vi kalder for “universitetet”
Tese 6: Jo hurtigere virtualiseringen af læringen skrider frem, desto mere eftertrykkeligt stiger behovet for værdifuld face to face-dialog
Tese 7: Universiteter = fødested og udsigtspunkt for det iværksættende menneske
Litteratur
Noter
