Kon i historien

Оглавление

Группа авторов. Kon i historien

Introduktion

Kjønn som analysekategori i historisk forskning

Kvinne- og kjønnshistoriens historiografi

Fortrengt kunnskap?

Fra kvinnehistorie til kjønnshistorie

Nye teorier

Kjønnshistoriens potentialer

Skiftende identiter – skiftende lojaliteter

Problemer med tverrkulturell forståelse

Konklusjon

LITTERATUR

Arkaiske mænd og klassiske kvinder – gammelt og nyt om køn i oldtidens Grækenland

Køn i den antikke litteratur

Køn i den antikke litteratur – og eftertiden

Kønshistorie i 1900-tallet

Om kvinder og mænd

Kvinder, mænd og økonomi – muligvis et spørgsmål om ideologi?

Den ufuldstændige mand

Den ufuldstændige kvinde

Køn og demokrati

LITTERATUR

„Ærens vej“ Om kampe og kærlighed i middelalderens Europa

Fra kvinder til køn

Mindet om kvinder og den høviske kultur

Helte i kamp og død

Livets sårbare sider

Ærens opretholdelse

Konklusion

LITTERATUR

Svigtede kvinder og ukærlige barnefædre. Køn og sædelighed i dansk lovgivning i det 18. århundrede

Tidligere forskning

Danske Lov

Fra møkrænkning til lejermål

Fra ægtemand til forsørger

Ukærlige barnefædre

Konklusion

UPUBLICEREDE KILDER:

PUBLICEREDE KILDER:

LITTERATUR

Mandens lyst – kvindens lod. Køn, seksualitet og lovgivning i det 19. århundrede

Danske Lov af 1683

Straffeloven af 1866

Kønsdyder og seksualitet

Prostitutionen

Censur og beslaglæggelsessager

Afslutning

UTRYKTE KILDER

LOVE

LITTERATUR

Først var kvinden – ligestilling i Danmark 1915-1999

Der var forskel (1915-1962)

Mennesker uanset køn (1963-74)

Der skal være ligestilling (1975-89)

Ligestilling til forældre (1990’erne)

Tilbage til begyndelsen

KILDER

LITTERATUR

Отрывок из книги

Redigeret af

Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

.....

Nina Koefoed undersøger med sit bidrag konstruktionen af køn i relation til kategorierne seksualitet, ægteskab og forældreskab. Med udgangspunkt i Christian V‘s Danske Lov (1683) undersøger hun indledningsvis, hvorledes man under enevælden regulerede uægteskabelig seksualitet, for derefter at følge forandringer i reguleringen af førægteskabelig seksualitet gennem 1700-tallet via udvalgte lovændringer (forordninger). I den sammenhæng betragtes lovgivningen om de uægte børns vilkår som en naturlig del af reguleringen af den uægteskabelige seksualitet. Bidraget bevæger sig på det normative niveau og afsøger dermed, hvorledes det enevældige styre officielt – ideologisk og politisk – betragtede kønnene og deres forpligtelser i forhold til seksualitet, ægteskab og forældreskab – hvordan mænd og kvinder blev klassificeret i forhold til deres seksuelle og reproduktive handlinger og handlemuligheder.

Nina Koefoed viser, at mænd og kvinder blev stillet lige for loven i relation til deres seksuelle gerninger, i den forstand at de i udgangspunktet blev regnet for lige ansvarlige for et uægteskabeligt seksuelt forhold. De var begge syndere, og begge parter kunne udlægges som „agerende“ og „initiativtagere“. Men nuancer i loven viser imidlertid en betragtelig differentiering af rettigheder og pligter, som direkte afhang af køn.

.....