Mennesker og guder ved Sortehavets kyster

Оглавление

Группа авторов. Mennesker og guder ved Sortehavets kyster

Forord

Sjælevandring Skythien tur-retur

1. Skythisk shamanisme

2. Græsk shamanisme

3. Skyles og orfismen

4. Fra barbari til civilisation

5. Herakles i Skythien

6. Den ktoniske kult

7. De uindviede skythere

8. Italien og Sortehavet

9. Konklusion

Templer ved Sortehavet

1. Myter om templer i fortid

2. – og i nutid

3. Den første fase

4. Senklassisk og hellenistisk tid

5. Den indre ild og askehøje

6. Konklusion

Guderne i Chersones: Parthenos og Herakles

1. Parthenos

2. Herakles

3. Konklusion

Hverdagsguder. Græske terrakotter ved Sortehavet

Tempelstater i Pontos: Komana Pontike, Zela og Ameria

1. Tempelstater

2. Pontos geografisk og historisk

3. Kilderne

4. Synkretisme

5. Komana Pontike

6. Zela

7. Ameria

8. Konklusion

Litteratur

Transskription

Forfatterne

Register over geografiske navne

Register over person- og gudenavne

Register over skriftlige kilder

Отрывок из книги

SORTEHAVS STUDIER

Mennesker og guder ved Sortehavets kyster

.....

Pia Guldager Bilde påpeger den manglende overensstemmelse mellem mange sortehavsforskeres opfattelse af byernes urbane landskab og så de faktiske fund, hvad angår tilstedeværelsen af store, prangende templer. En gennemgang af de væsentligste træk i udviklingen af den græske tempelarkitektur i den nordlige del af Sortehavsregionen, hvor templer er bedst dokumenteret, viser, at templerne generelt var få og små, opført af forgængelige materialer og konservative, ja provinsielle i både udformning og arkitektonisk stil. Det er således et meget andet billede der tegner sig, end det vi kender fra for eksempel Magna Græcia. Årsagen hertil drøftes indgående, og hun fremhæver en mangfoldighed af forklaringer. Inspiration fra det lokale miljø medinddrages som et element i diskussionen. I flere byer ses kultbygninger erstattet af askehøje. De afspejler en forandret rituel praksis og de viser, at sortehavsgrækerne ikke blot var åbne over for andre ritualer men også for anderledes måder at markere deres helligdomme på i bybilledet.

Vladimir Stolba bidrager med en nærmere undersøgelse af de to vigtigste guder i byen Chersones’ pantheon. Chersones var den eneste doriske koloni i den nordlige del af Sortehavet, grundlagt i slutningen af det 5. århundrede f.Kr. fra Herakleia Pontike på Sortehavets sydkyst. Byens vigtigste gudinde, Parthenos, var efter al sandsynlighed overtaget fra de lokale, tauriske stammer, der beboede området, da de græske kolonister ankom. I løbet af byens første hundrede år helleniseredes gudinden gradvist og antog efterhånden skikkelse som den græske gudinde Artemis – dog uden de to smeltede fuldstændigt sammen. Parthenos var gudinde for byen, mens den græske helt, Herakles, blev den primære beskytter af byens landbrugsland, chora. Herakles blev muligvis ført med fra moderbyen, Herakleia, som han gav navn, og for hvilken han var skytsgud. Herakles havde dog også en fortid i Skythien, da han allerede hos Herodot optræder som stamfar til skytherne efter hans formæling i en hule med en kvinde, hvis ben udgjordes af slanger, et sikkert tegn på hendes autoktone oprindelse. Denne græske myte om skythernes oprindelse, som drøftes indgående allerede i George Hinges bidrag, kunne opfattes som en sammensmeltning af græsk og skythisk. Det er i den forbindelse interessant, at den skythiske elite siden hen optog denne myte, idet nogle af deres konger stolt henviste til deres nedstamning fra Herakles.

.....