Mirakler

Оглавление

Группа авторов. Mirakler

Bogens bidragydere er:

DE ‘BEVISELIGE’ MIRAKLER – OG DET EVANGELISKE UNDER

Helgener og mirakler

Empiriske beviser – på mirakler?

Mirakler er ét – undere noget andet

Undere og evangeliske helgener

Lille Laus går gennem de skilte vande

Påskeunderet i Darwin

San Gennaro i Horsens

Den forunderlige og troværdige fortælling

Litteratur

EMNE: FALSKE PÅSTANDE

Hej, søstre og brødre

Lignelsen om Lykken

ER DER PLADS TIL MIRAKLER I NATURVIDENSKABEN?

Mirakler, naturlove og tilfældigheder

Guds rolle i den tidlige naturvidenskab

Den ‘mirakuløse’ naturforståelse

Tilfældighedernes fysik

Ingen plads til mirakler

Litteratur

NATURLOVSMODEL MED MIRAKLER

1 Introduktion

2 Skelnen mellem begyndelsesbetingelser og bevægelsesligninger

3 Virkningsbegrebet

4 Vor model med kompleks virkning. 4.1 Vort argument ved brug af ‘Feynman path way-integral’

4.2 Om hvordan, vi arbejder med vor model

5 Får vi for mange mirakler?

5.1 Undertrykkelse af mirakler i vor egen æra

5.2 Tidsomvendingsinvarians i vor model

6 Kosmologisk er vor model lovende

7 Higgspartiklen og ‘miraklet’

7.1 Higgspartiklen

7.2 Hierarchy-problemet

7.3 Miraklet

7.4 SSC-acceleratoren

7.5 Mirakel – ikke det helt rigtige ord

7.6 LHC og Tevatronen?

8 Konklusion og resume

Noter

Litteratur

MIRAKELMAGEREN

Tilblivelsen af et mirakel

Falsk erindring

Klarsyn og Barnum-effekt

Cold Reading

Line’s på TV3

Mirakler eller ej

PATIENTERS TRO PÅ MIRAKLER – EN POSITIV ELLER EN NEGATIV RESSOURCE?

Troen på mirakler som religiøst fænomen

Troen på mirakler som ressource til håndtering af krise

Mirakler og religiøs krisehåndtering

Negativ religiøs krisehåndtering

Positiv religiøs coping

Patienters tro på mirakler i praksis

Konklusion

Litteratur

ET STED TIL FÅR

ERKENDELSENS MIRAKEL

Mirakel eller metode

Sensitiv erkendelse

Lidt begrebshistorie

Skabende kraft

Erkendelsens sine qua non

Mirakelkundskab

Noter

Litteratur

Отрывок из книги

Redigeret af Birgitte Haahr Callesen, Stine Grumsen, Henrik Skov Nielsen, Jakob Schweppenhäuser, Rikke Taber og Emil Thomsen

Vi finder dem overalt: Vi taler om livets mirakel og hverdagens mirakler, mirakuløse held og mirakelkure. Vores tid er præget af en voksende interesse for det spirituelle og religiøse, selv om videnskabelige og rationelle forklaringsmodeller stadig spiller en afgørende rolle. Alt fra sygdomme til naturfænomener diskuteres flittigt i aviserne, i reklamerne og i dagligstuerne på kryds og tværs af videnskab og nyreligiøsitet. Gang på gang viser undersøgelser, at et flertal af danskerne tror på engle, spøgelser eller andet mellem himmel og jord. Hvor befinder miraklet sig i dette virvar? I denne antologi placerer vi os lige i diskussionens midte ved at sætte fokus på begrebet mirakel og dets betydning i dag.

.....

For mange år siden, da jeg var præst ved Kirkens Korshær i Københavns indre by, dengang også kaldet Minefeltet, kendte jeg en sådan evangelisk helgen. Nu er han for længst gået hjem til sin Herre, men dengang gik han endnu iblandt os. Laurits hed han, men blev på grund af sin ringe vækst aldrig kaldt andet end Lille Laus. Han hørte til det folk, som man endnu dengang i slutningen af 1950’erne kaldte ‘sprittere’, for hans hovedernæring var faktisk kogesprit og pullimut. Jeg mindes ikke nogensinde at have oplevet Lille Laus helt ædru. Men med sin skæve, usikre gangart fandt han alligevel flere gange i ugens løb vejen fra sin trappeopgang i slumkvarteret hen til Sct. Nicolai Kirke, hvor Korshæren dengang havde til huse. Han var dybt forankret i sin enfoldige kristentro, som ingen skulle rokke. Det var om ham, den daværende korshærschef og senere biskop Haldor Hald sagde: “Lille Laus hører til dem, der kommer i Himmerige på børnebillet – og der er for resten ingen af os andre, der kommer derind på anden måde!” Engang ved den ugentlige søndagsgudstjeneste for folkene fra Minefeltet, da Lille Laus sammen med sine kammerater kom hen og knælede ved nadverbordet, hørte jeg ham sige: “Ja, prækenen forstod jeg godt nok ikke så meget af, men dette her kan man da begribe!” Og at begribe nadveren som selve underet, det ufattelige, eller at lade sig gribe i faldet af den Opstandnes ord, det er måske netop, hvad Halfdan Rasmussen dybest set mener med sit skønne forårs- eller påskedigt “Noget om at føle sig grebet”:

I går sprang alting ud

.....