Mithradates VI af Pontos

Оглавление

Группа авторов. Mithradates VI af Pontos

Forord

Mithradates VI og truslen fra Rom

1. Modsætningen mellem Mithradates og Rom

2. Pontisk udenrigspolitik fra 133 til 89 f.Kr

3. Første Mithradatiske Krig fra 89 til 85 f.Kr

4. Anden Mithradatiske Krig fra 83 til 81 f.Kr

5. Tredje Mithradatiske Krig fra 73 til 66 f.Kr

6. Hverken gal eller genial

Mithradates VI og de græske byer

1. Indledning

2. Den historiske baggrund

3. Ekspansion og imperium

4. Mithradates og de lilleasiatiske bystater

Mithradates, Pompejus og Alexander den Store

1. Indledning

2. Alexanders popularitet i det andet og første århundrede f.Kr

3. Et spørgsmål om udseende

4. Et spørgsmål om navne

5. Imitatio Alexandri

6. Konklusion

Mithradates’ brev: romkritik eller terroristisk retorik

1. Fiktive taler og breve

2. Romkritik

3. Historierevisionisme

4. Den retfærdige krig

5. Moderne paralleller

6. Den terroristiske retorik

7. Epistolaritet

Sallust, Historie, fr. 6: ”Mithradates’ brev til Arsakes” (69 f.Kr.)

Justin, Uddrag fra Pompejus Trogus, 38: ”Mithradates’ tale til soldaterne” (88 f.Kr.)

Litteratur

Forkortelser

Forfatterne

Register over geografiske navne

Register over person- og gudenavne

Register over skriftlige kilder

Отрывок из книги

Redigeret af Jakob Munk Højte

Mithradates VI af Pontos Roms perfekte fjende

.....

Skal vi tro Justin, vidste Mithradates, at forbundsfællerne ikke blot kæmpede for at løsrive sig fra Rom, men søgte at opnå samme rettigheder som de romerske borgere (Justin 38.4.6-7). Dog er gengivelsen af Mithradates tale til soldaterne problematisk som kilde til Mithradates’ indsigt i de politiske forhold i Italien. Talen er efter alt at dømme fiktion, og indsigten i forbundsfællernes krav beror ikke på Mithradates’ men snarere på Pompejus Trogus’ kendskab til problematikken (se George Hinges bidrag til denne bog). Hvis vi imidlertid accepterer, at Mithradates havde efterretninger om Forbundsfællekrigen fra samnitterne eller andre forbundsfæller, der ønskede at udtræde af forbundet, kan han have fået den opfattelse, at Rom stod foran at miste sine forbundsfæller og måske endda tabe krigen. En sådan forventning gjorde en udvidelse af den pontiske magtsfære mere realisabel, end den fremstår i dag.

Som svar på Mithradates’ invasion af Kappadokien angreb den romerske kommission Pontos i 89 f.Kr. med støtte fra bithyniske tropper. Hvad der formentlig var tænkt som en kort militær aktion mod en tøvende og undvigende konge skulle vise sig at få katastrofale konsekvenser for det romerske engagement i Lilleasien. Mithradates var lang stærkere end antaget, og selvom det har været fremført, at Mithradates havde en heldig hånd i krigens første fase, er det uomtvisteligt, at Rom i løbet af 89/88 mistede fodfæstet i hele den vestlige del af Lilleasien.

.....