Narratologi er teorien om fortAellinger. Forstaet i snAever forstand hAenger narratologi sammen med den franske strukturalisme og med studiet af litterAere teksters forlob, struktur og udsigelse. I dag anvendes narratologi som samlebetegnelse for et bredere felt af erkendelsesinteresser, der arbejder videre med de sporgsmal, som strukturalismens narratologer rejste, men stiller disse sporgsmal pa nye mader og til et materiale, der rAekker fra litterAere fortAellinger over computerspil, tegneserier og film til ikke-fiktive fortAellinger som f.eks. biografier og historieskrivning. Denne antologi prAesenterer den klassiske narratologis grundtekster, belyser narratologiens udvikling og giver indblik i de diskussioner, som dominerer de nyeste narratologiske teorier. Sporgsmal som: hvem taler, og hvorfor tales der, diskuteres i sammenhAeng med sporgsmal om medie, tid, fiktion og etik i oversAettelser af Wayne C. Booth, Franz K. Stanzel, Gerard Genette, Seymour Chatman, Dorrit Cohn, Monika Fludernik, Brian Richardson og James Phelan.
Оглавление
Группа авторов. Narratologi
STEFAN IVERSEN OG HENRIK SKOV NIELSEN. INTRODUKTION
WAYNE C. BOOTH. GENERELLE REGLER II: “ALLE FORFATTERE BØR VÆRE OBJEKTIVE”
WAYNE C. BOOTH. TELLING SOM SHOWING: DRAMATISEREDE FORTÆLLERE, PÅLIDELIGE OG UPÅLIDELIGE
FRANZK. STANZEL. NYKONSTITUERINGEN AF DE TYPISKE FORTÆLLESITUATIONER
GÉRARD GENETTE. MODUS
GÉRARD GENETTE. NARRATIVE SITUATIONER
SEYMOUR CHATMAN. ELEMENTER AF EN NARRATIV TEORI
MONIKA FLUDERNIK. MOD EN ‘NATURLIG’ NARRATOLOGI
DORRIT COHN “FIKTION” SOM IKKE-REFERENTIEL FORTÆLLING
JAMES PHELAN OG MARY PATRICIA MARTIN “WEYMOUTHS” LEKTIONER: HOMODIEGESIS, UPÅLIDELIGHED, ETIK OG RESTEN AF DAGEN
BRIAN RICHARDSON. HINSIDES HISTORIE OG DISKURS: NARRATIV TID IPOSTMODERNE OG IKKE-MIMETISK FIKTION1
OM FORFATTERNE
BIBLIOGRAFI
STIKORDSREGISTER
Отрывок из книги
Stefan Lversen
Henrik Skov Nielson
.....
Det første af de to tekstuddrag, vi har valgt at bringe, stammer fra “Discours du récit”, der i 1972 udkom som en del af Figures III. Her introduceres fokaliseringsbegrebet, som siden er blevet meget omdiskuteret. Genette tager i “Discours du récit” i særlig grad udgangspunkt i fortælleforholdene i Marcel Prousts På sporet af den tabte tid (1913-27) og er blevet kritiseret for på den baggrund at overdrive jegfortællingens betydning, ligesom man også på et generelt niveau har indvendt, at Genette snarere har lavet en proustologi end en narratologi.
Med stadig rekurs til sådanne indvendinger og til debatten om anvendeligheden, homogeniteten og validiteten af begrebsbygningerne i “Discours du récit” udgav Genette Nouveau discours du récit i 1983. Herfra stammer det andet tekstuddrag, hvori Genette særligt diskuterer med Cohn og medgiver hende, at han måske har miskendt Stanzels betydning i sin tekst fra 1972. I den usædvanligt humor- og humørfyldte tekst fra 1983 præsenterer han sine eftertanker over fokaliseringsteorien.
