Оглавление
Helle Mathiasen. LAering og it
Indledning. HELLE MATHIASEN
Introduktion til artiklerne
1. Undervisning og kompetenceudvikling – pædagogiske intentioner og studerendes forventninger og forudsætninger. HELLE MATHIASEN. Indledning
Teoretisk ramme
Kvalifikationer – og kompetencer:et eksempel på en studieordningstekst
Rammer for undervisningen – Et didaktisk perspektiv
Undervisningsplan – et eksempel
De studerendes forudsætninger og forventninger
Prøveformer
Kvalifikations- og kompetenceudvikling?
De studerendes evalueringer
Afrunding
Noter
Litteratur
2. Underviserens roller fra centrum til periferi – eksempler på anvendelse af it i sprogfagene1. HANNE LETH ANDERSEN. Indledning
It, sprogsyn og læringssyn
Internettet i sprogtræningen
Nettet som adgang til information og sproglige opgaver
Interaktive funktioner
Undervisning i mundtlig dialog på skrift via computeren
Chat og sprog
Samtaletræning på skrift
Chat og sproglig kompetence
Korpora i undervisningen
Eksempler på korpora på internettet
Betydningen af korpora for vores viden om sprog
Korpusbaseret sprogundervisning og læringsstil
Konkordansanvendelse, snyd eller kvalificering, et perspektiv på eksamen?
Hvilket korpus? Hvilket målsprog?
Særligt designede korpora til undervisning?
Moderne lærerroller i it-baseret undervisning
Konklusioner
Noter
Litteratur
3. Gider vi e-læring på campus? – Online-undervisningens muligheder og begrænsninger på universitetet. HEINO HOLST HANSEN, DORTE SIDELMANN JØRGENSEN OG IBEN KRUSE KNUDSEN. Indledning
Hvordan introduceres en undervisningsplatform?
eLærd – et online-kursus for undervisere
Tid og motivation
Eksempler på blended learning
Socialisering og faglighed
Fokuseret forberedelse
Forberedelse og fagligt forum
Vejledning til hjemmeopgaver
Refleksion og kommunikation
Ændring af pædagogisk praksis
Hvorfor e-læring?
Noter
Litteratur
4. Konferencesystemers potentialer i forhold til projektarbejde – en empirisk undersøgelse af brugen af et konferencesystem. CHRISTIAN DALSGAARD OG HELLE MATHIASEN. Indledning
Teoretisk ramme
Aktivitet
Målrettethed
Mediering
Læring som refleksionsprocesser
Samarbejde som videnskonstruktion
Empirisk ramme – det konkrete genstandsfelt
Computerkonferencekommunikationen set i et refleksionsperspektiv
Computerkonferencekommunikationen som samarbejde
Perspektivering
Noter
Litteratur
5. PowerPoints potentialer i undervisning og læring. JENS DØRUP OG BO FIBIGER. Indledning
PowerPoint-kompetencer
PowerPoint som kommunikationsmedie
PowerPoint som fortælling
PowerPoint som teater
PowerPoint, lineær tyran eller konstruktiv medspiller?
Du B-stemmer, en invitation til et konstruktivt læringsperspektiv
Powerpoint som læringsværktøj – fokus på den studerende
No Return
Noter
Litteratur
6. Streaming video i læreprocesser. BO FIBIGER OG JENS DØRUP. Indledning
Komprimeringsteknologi og streaming
Fra billedkommunikation til interaktivitet og multimodalitet
Visualisering og didaktik
Interaktivitet og didaktik
Integration og didaktik
Didaktik og pædagogik
Streaming video i læringsrum
Det ekspanderede undervisningsrum
Træningsrummet
Studierummet
Læringsrum og genretypologi
Streaming video og lærernes kompetencer
Noter
Litteratur
7. Kompetencer og kompetencebeskrivelser. ARNE KJÆR OG HELLE MATHIASEN. Indledning
Hvorfor kan uddannelser have glæde af at tænke i kompetencer?
Perspektiver på kompetencebegrebet
De centrale begreber
Læring og undervisning
E-læring, hvad er det?
Begreberne kvalifikation og kompetence
Et eksempel på en kompetencebeskrivelse
Uddannelsesbeskrivelse – kompetenceprofil
Kvalifikationer
Modulbeskrivelse – kompetencemål
Kompetencebeskrivelser og sammenhæng mellem undervisnings- og evalueringsformer
Kvalifikationer
Kompetencer
Kompetencebeskrivelser – et forandringspotentiale?
§ 47. Auditive medier. Disciplinbeskrivelse
Stk. 2. Eksamensfordringer
Stk. 3 Eksamensbestemmelser
Noter
Litteratur
Om forfatterne
