Hjemlighed

Оглавление

Ida Wentzel Winther. Hjemlighed

Forord

Kapitel 1

FELTET

FELTVANDRING

KORTLÆGNING

KULTURFÆNOMENOLOGI

ET TREDOBBELT GREB

SAMMENFATTENDE

BOGENS OPBYGNING

Kapitel 2

HUSVANDRINGENS FORSKNINGSDESIGN

En respektfuld ikke-solidariskhed

Barndomsforståelser

HJEMME HOS OS – EN VANDRING I ET GENERALISERET HUS

Huset

Entréen

Køkkenet

Stuen

Badeværelset

Børneværelset

Rundt omkring i huset

Stoltheder og ikoner på hjemlighed

Omgivelsernes betydning

VEJEN UD

Kapitel 3

INTRODUKTION

Hjem og Heimat

AT BO

Domesticity

Det urbane rum

Husmoderen

Fra bo-maskine til parcelhus

AT BO SAMMEN

Den heterogene familie – en zombie

Familien er stadig fællesmængden

Delmængderne hjem og familie

AT BEBO

Space and Place

Hjem – ud – hjem

Hjemløshed

Hjem – ud, ud, ud, hjem-2

Kapitel 4

KORT INTRODUKTION TIL KORTENES KONSTRUKTION

HJEM SOM IDÉ

HJEMMET

AT FØLE SIG HJEMME

’AT HJEMME DEN’

SAMMENFATTENDE

Kapitel 5

”60’erne: den velfungerende bolig”

”70’erne: fællesskab og råhygge”

”80’erne: hvid bølge og stærkt design”

”90’erne: individuel styling – og så oprydning!”

Hjemmet som det uhyggelige sted

Kapitel 6

Litteraturliste

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETS FORLAG

Отрывок из книги

Ida Wentzel Winther

– kulturfænomenologiske studier

.....

I feltvandringen følger jeg flere spor. For det første må der lyttes til samtidige såvel som usamtidige stemmer, ligeledes til de fortællinger, fremstillingsformer og hverdagserfaringer der på en og samme tid taler ind i feltet, og disse er uhomogene. Alle disse bearbejdninger af hjem står ikke lag på lag, men side ved side. Derved kalder feltet på, at blive bearbejdet ved en gåen rundt om det. Og ved at man går ind i felten, og herinde dufter, lytter og ser. Både en etnografisk inspireret feltarbejdsmetode og en fænomenologisk tilgang skærper min lytten.

For det andet inddrages artefakter og materielle fænomener, fx spiseborde og børneværelser som befinder sig i feltet og i felten. For at udfolde disse fænomener går jeg både kulturhistorisk og hverdagsfænomenologisk til værks, fx ved at undersøge spisebordet: Hvilke regler har der været knyttet til det? Hvordan iscenesættes det? osv. For det tredje ønsker jeg ’at volde’. At volde er et gammelt dansk verbum, der ifølge Ordbog over det Danske Sprog (1926/1994) både betyder: 1. at lave volde om noget – fx en borg. 2. at volde noget, bevirke, forårsage og skabe besvær. Altså: en strygen mod hårene igennem vrid. 3. at øve vold mod noget, have myndighed over eller herske over. Altså: at gå længere ud end umiddelbart ønskeligt, at gå kontra, være usmart. Spørgsmålet er hvad jeg ’volder’, og hvor ’voldelig’ jeg er. Og hvor usmart jeg kan være for at komme i clinch med fremherskende selvfølgeligheder.

.....