Boghistorie
Описание книги
Redigeret af Jens Bjerring-Hansen og Torben JelsbakLitteratur kommer aldrig til verden som ren and eller som 'nogne' tekster losrevet fra fysiske medier og sociale betingelser. I vores kultur har bogen vAeret litteraturens primAere medie gennem et halvt artusinde. Boghistorie er betegnelsen for et nyt tvAerfagligt forskningsfelt, som forener indsigter og metoder fra en lang rAekke human- og socialvidenskabelige discipliner i studiet af litteraturens skiftende medier og den menneskelige skriftkultur i bred forstand.Boghistorien tilbyder nogle metoder og begreber til at undersoge litterAere tekster i deres historiske, sociale og mediale kontekster. En ny made at lAese litteratur pa, som systematisk medtAenker de fysiske og sociale vilkar for tekstproduktion og litterAer betydningsDanishnelse – og som samtidig tager hojde for teksters historiske funktion og for omskifteligheden i deres overlevering.Teksterne i antologien er udvalgt, sa de afspejler en rAekke vigtige boghistoriske temaer, som udvider litteraturvidenskabens normale genstandsfelt. Bidragene er skrevet af Robert Darnton, D.F. McKenzie, Gerard Genette, Jerome McGann, Johan Svedjedal, Roger Chartier og Peter D. McDonald.
Оглавление
Jens Bjerring-Hansen. Boghistorie
JENS BJERRING HANSEN / TORBEN JELSBAK. INTRODUKTION
ROBERT DARNTON. HVAD ER BOGHISTORIE?
D. F. MCKENZIE. BOGEN SOM UDTRYKSFORM
GÉRARD GENETTE. PARATEKSTER
JEROME MCGANN. TEKSTER OG TEKSTUALITETER
JOHAN SVEDJEDAL. FORFATTERE OG FORLÆGGERE
ROGER CHARTIER. LÆSERFÆLLESSKABER
PETER D. MCDONALD (POST) TEORETISKE LITTERATURHISTORIER OG FORESTILLINGER OM BOGEN
OM FORFATTERNE
BIBLIOGRAFI
STIKORDSREGISTER
Отрывок из книги
Jens Bjerring-Hansen
Torben Jelsbak
.....
De tekster af Robert Darnton og D.F. McKenzie, der åbner denne antologi, præsenterer to forskellige måder at vinkle det boghistoriske blik og indramme det flertydige studieobjekt på. Nøgleordene er hhv. kommunikation og transmission.
Centralt i Robert Darntons essay “Hvad er boghistorie?” (1982) står modellen over bogens kommunikationskredsløb, dvs. dens vej fra forfatteren til læseren. Når Darnton vil illustrere modellen, tager han fat i et berømt eksempel, Voltaires Questions sur L’Encyclopédie, men hans greb er uortodokst: Udgangspunktet er ikke den store forfatter, men en gnisk, lille provinsboghandler, Isaac-Pierre Rigaud i Montpellier, som den 16. august 1770 bestilte 30 eksemplarer af Voltaires nibindsværk, uden at have læst det eller at have nogen synderlig sympati for manden og hans oplysningsprojekt. Ved at anlægge et bredt – eller med hans eget udtryk ‘holistisk’ (s. 47) – perspektiv på bogen, der medtænker hele dens cirkulation, viser Darnton, hvordan boghandleren alligevel fik en vigtig rolle i projektet. Med eksemplet Rigaud illustrerer Darnton et moment i bogens kommunikationskredsløb, bogen hos boghandleren, og relaterer det til aktørens øvrige aktiviteter (folkebøger og romaner fx), konkurrerende aktørers samtidige aktiviteter, andre aktører før og efter i kredsløbet (sætterne på trykkeriet i Neuchâtel eller forfatteren i Ferney fx) samt andre faktorer i samfundet (censuren fx). Således kan man gennemlyse alle faserne i bogens kredsløb fra forfatteren til læseren, som Darnton gjorde det med Diderots encyklopædi i det allerede omtalte hovedværk The Business of Enlightenment fra 1977.
.....
Добавить отзыв
Отзывы и комментарии читателей
Нет рецензий.
Будьте первым, кто напишет рецензию на книгу Boghistorie
Подняться наверх