Entrepreneurship i vidensamfundet

Оглавление

Jens Christensen. Entrepreneurship i vidensamfundet

Figurer

Forord

Indledning

1. Samfund og Entrepreneurship

1.1 Entrepreneurer i historisk perspektiv

1.1.1 Entrepreneurer under den første industrielle revolution 1840-1890

1.1.2 Entrepreneurer under den anden industrielle revolution 1890-1990

1.1.3 Entrepreneurer under den tredje industrielle revolution 1990-

Samfund og Entrepreneurship

2. Universitet og Entrepreneurship

2.1 Viden

2.1.1 Vidensystemet i Danmark

2.1.2 Viden og erhvervsliv

2.2 Videnskab. 2.2.1 Universiteterne

2.2.2 Vidensområderne

2.2.2.1 Naturvidenskab og teknologi

2.2.2.1.1 Grundvidenskaber. Astronomi

Fysik

Kemi

Biologi

Geologi

Geografi

Matematik

Datalogi

2.2.2.1.2 Generiske teknologier

2.2.2.1.3 Produktion

2.2.2.2. Samfundsvidenskab og humaniora

2.2.2.2.1 Samfund og individ

2.2.2.2.2 Samfunds- og kulturfag. Økonomi

Politologi

Jura

Sociologi

Psykologi

Antropologi

Arkæologi

Historie

Kultur

2.2.2.2.3 Teorifag. Filosofi

Sprog

2.2.2.2.4 Æstetiske fag. Æstetik

Æstetik og design

Kunsthistorie

Arkitektur

Mode

Litteratur

Musik, dans og teater

Sport

Medier

Kommunikation

Pædagogik

2.2.2.2.5 Etik og eksistens. Etik

Eksistens

2.2.2.2.6 Modernisme og postmodernisme

2.2.2.2.7 Samfunds- og humanvidenskabernes samfundsbetydning

2.3 Videnskultur

2.3.1 Silofabrikken

2.3.2 Elfenbenstårnet

2.3.3 Paradigmerne

2.3.4 Ledelsen

Universitet og Entrepreneurship

3. Forskning og undervisning i Entrepreneurship

3.1 Forskning

3.1.1 Makroøkonomi

3.1.2 Mikroøkonomi

3.1.2.1 Virksomheden

3.1.3 Entrepreneurship

3.1.3.1 Innovation

3.1.3.2 Entrepreneurship

1970’erne

1980’erne

1990’erne og 2000’erne

3.1.3.3 Intrapreneurship

3.2 Undervisning

3.3 Konklusion

Forskning og undervisning i Entrepreneurship

4. Forretningsarenaen. 4.1 Forretningslivet. 4.1.1 Det generelle perspektiv

4.1.2 Konkurrenceevne

4.1.2.1 Forretningsområde

4.1.2.2 Konkurrencefaktorer

4.1.2.3 Konkurrencestrategi

4.1.2.4 Værdikæden

4.1.2.5 Konkurrencefordele

4.1.2.6 Global konkurrence

4.1.3 Samfundsudviklingen

4.1.3.1 Globalisering

4.1.3.2 En ny international arbejdsdeling

4.1.3.3 Reorganisering af virksomhederne

4.2 Markedet. 4.2.1 Bruger-og kundedreven innovation

4.2.2 Community-dreven innovation

4.2.3 Trends

4.3 Danske klynger

Forretningsarenaen

5. Forretningsmuligheden

5.1 Muligheder i bredere forstand. 5.1.1 Megatrends

5.1.2 Erhvervsklynger

5.1.3 Vidensområder

5.2 Muligheder i mere snæver forstand

5.2.1 Kreativ markedsforståelse

5.2.2 Mulighedens vindue

Forretningsmuligheden

6. Forretningsidéen. 6.1 Det brede forretningsperspektiv

6.1.1 Forretningsidéens samspil med omverdenen

6.1.2 Strategisk innovation

6.2 Det snævre forretningsperspektiv. 6.2.1 Forretningskonceptets tilblivelse

Forretningsidéen

7. Forretningsstarten. 7.1 Den nye virksomhed

7.2 Strategi

7.2.1 Strategiformuleringer. Fødevarer89

Infrastruktur94

Medico101

It og kommunikation106

Videnservice110

Operativ service

Mode, indretning og oplevelser118

7.3 Forretningsmodel

7.4 Forretningsorganisering

7.5 Markedsentré. 7.5.1 Adgangsbarrierer

7.5.2 Markedsentré

7.5.3 Markedets livscyklus

7.5.4 Konkurrenternes indflydelse

7.6 Forretningsplanen

Forretningsstarten

8. Forretningsvæksten. 8.1 Vækst

8.2 Vækstvirksomheder

8.2.1 Førertruppen

8.2.2 Klynger og regioner

8.3 Nye vækstvirksomheder. 8.3.1 Iværksætterne

8.3.2 Vækstiværksættere

8.3.2.1 Entrepreneur of the Year

8.3.2.2 Gazellerne

8.3.2.3 Danskejede vækstvirksomheder

8.3.2.4 Vækstklimaet i danske kommuner

8.3.2.5 Born Global

8.4 Danske intrapreneurer

Konklusion

Forretningsvæksten

Afslutning

Læreprocessen. Fig. 11. Processen

Litteratur

Index

Noter

Отрывок из книги

Jens Christensen

Entrepreneurship i vidensamfundet

.....

Gennem første halvdel af det 20. århundrede vokser det nye samfund i bredden. Nye teknologier og sektorer som biler og elektricitetens gennembrud giver løbende mulighed for dannelse af nye virksomheder. Samfundsstrukturen er imidlertid på plads, og den skal nu blot udfyldes. I første række kommer den rationelle udnyttelse af givne ressourcer, videns – og organisationsformer. Det fortsætter frem til slutningen af 1950’erne. Da starter en ny industrialiseringsbølge præget af voksende international handel og en vældig udbygning af statsapparatet, der i de følgende to årtier skaber grundlaget for det samfund, vi kender i dag. Det er også i disse årtier, nutidens uddannelses- og forskningssektor tager form.

Internationaliseringen fra 1950’erne og især 1960’erne udfordrer det klassiske ‘corporate management’. De skal nu i højere grad til at klare sig i et internationalt miljø. Kernen af førende virksomheder gennemfører en strukturel og organisatorisk omlægning for at tilpasse sig de nye forhold. For at begå sig på et større marked, må de også have en mere veludbygget og rationel organisation. I en række tilfælde fører det til en omfattende koncentration og i andre tilfælde en betydelig udbygning for at udnytte nye markedsmuligheder. De mange mejerier og slagterier samles efterhånden i få og til sidst kun i ét firma for hvert område (nutidens Arla Foods og Danish Crown). Underleverandører til landbrug og fødevareindustri som grovvarer i DLG og ingredienser i Danisco vokser sig store. Carlsberg udvikler sig til en international koncern. Rederier som A.P. Møller ekspanderer stærkt ud i verden. Medicin- og medicoindustrien slår igennem med firmaer som Novo og Radiometer. Beklædningsindustrien bliver international. Bygge- og anlægssektoren og dens materialeleverandører vokser kolossalt for at dække behovet for infrastruktur og bygninger til det ekspanderende samfund, herunder den enorme udbygning af den offentlige sektor og parcelhusbyggeriet. Bygge og anlæg orienterer sig dog primært mod hjemmemarkedet. Kun enkelte større entreprenører og materialeproducenter arbejder internationalt. En ny it-industri toner frem, men ligesom telekommunikation endnu uden at gøre sig videre bemærket. Heller ikke serviceindustrien er særlig udviklet, også fordi staten tager sig af så mange samfundsopgaver. Noget lignende gælder den kulturelle sektor. I det hele taget kommer statens forvaltnings- og velfærdsorganisationer til at fylde meget i billedet i efterkrigsårtierne frem til 1980’erne.

.....