Оглавление
Jeppe Norskov. Kobstadens metamorfose
Forord
Oversigt over figurer og tabeller
Indledning
Om brugen af kort og databaser i historieforskningen
Del 1. Byplanlægning og købstadsstyre. Byplanlægning og købstadsstyre
OVERGANGEN TIL DEN INDUSTRIPRÆGEDE BY
BYPLANBEGREBET
Interesser
Den gode by
Byplanlægningens positive og negative karakter
En byplans foranderlighed
Købstadsstyret og de gældende retsregler frem til 1858
KØBSTÆDERNE I PROVINSEN
Brandvæsnet i købstæderne
Ad hoc-nedsatte bygningskommissioner
KØBENHAVN
DE LOVPLIGTIGE BYGNINGSKOMMISSIONER
Nyordningen af købstadsstyret 1837
Bygningskommissionens opgaver
Eksempler på gadeanlæg
AREALUDNYTTELSEN I DEN FØRINDUSTRIELLE BY
KVARTERET OMKRING FREDENS TORV
Købstadskommunens anbefaling
De første bygninger og gadeanlæg
Byplanlægningens placering i forvaltnings- og retsvæsnet fra 1858
KØBSTÆDERNES BYGNINGSLOV
Gadebredde
NYORDNING OG PROFESSIONALISERING AF FORVALTNINGSAPPARATET
Købstadskommunernes styrelse
Professionaliseringen af købstadsadministrationen
KØBSTADSKOMMUNENS EKSPROPRIATIONSRETTIGHEDER
Charles Ambts ræsonnement
BYGNINGSVEDTÆGTERNE FOR ÅRHUS KØBSTADSKOMMUNE
Eksempler på gadeanlæg
EKSEMPLET HJELMENSGADE
Det typiske gadeudlæg
Betydningen af grundejernes interesser
EKSEMPLET MARSELISBORG
Købet af Marselisborg Gods
Stadsingeniørens første planforslag
De to der var byens stadsingeniør overlegen
Charles Ambt og Hack Kampmanns planforslag
LUFT, PARKER OG ORDEN
De grønne områder
Realiseringen
Ønsket om at skabe orden
INSPIRATIONEN FRA UDLANDET
KOMMUNAL JORDPOLITIK
BEHOVET FOR EN ORDNENDE HÅND – AFRUNDING
Del 2. Byudvikling i Århus 1800-1880. Byudvikling i Århus 1800-1880
ERHVERV OG ERHVERVSBETEGNELSER
ÅRHUS 1801 – EN KØBSTAD
Social- og erhvervstopografi i 1800-tallets Århus
DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1801
BYRUMMET 1801: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN
EJENDOMSFORHOLD 1845
SKATTEN PÅ “FORMUE OG LEJLIGHED” 1845
BYRUMMET 1845: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN
INDKOMSTSKATTEN OG DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1880
BYRUMMET 1880: SOCIALTOPOGRAFIEN
BYRUMMET 1880: ERHVERVSTOPOGRAFIEN
Håndværk i Århus 1800-1880. 1801: HÅNDVÆRKERE I DEN FØRINDUSTRIELLE BY
1845: HÅNDVÆRKSFAG I VÆKST
1880: INDUSTRIALISERINGENS HÅNDVÆRKERE
HÅNDVÆRKSFAGENES SPREDNING I BYRUMMET
‘INDUSTRI’-LOKALISERING I 1801: BRÆNDEVINSFREMSTILLING
Indkvarteringen af militæret i byen 1800-1880
Immigration 1800-1880
1801: BYENS BORGERE
1845: MIGRATION TIL DEN VOKSENDE BY
1880: TILVANDRING TIL INDUSTRIBYEN
Del 3. Industriens lokalisering. Industriens lokalisering
TEORIER OM INDUSTRIBYENS AREALUDNYTTELSESMØNSTER
BYGNINGS- OG SUNDHEDSVEDTÆGTER
HVAD ER INDUSTRI?
Seks arbejdere eller derover
KILDER TIL INDUSTRIENS LOKALISERING
Industri- og erhvervstællingerne i 1871 og 1872
Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsfortegnelser
Dansk Industriberetning og de industrielle produktionsstatistikker
Industrien i 1870
INDUSTRI I KØBSTADSKOMMUNEN
INDUSTRI I FORSTADSKOMMUNERNE
INDFALDSVEJENES BETYDNING FOR INDUSTRIENS LOKALISERING
Baggårdsindustrien
De pladskrævende virksomheder
Byens industrielle tyngdepunkt
København og Odense
Industrien i 1920
INDUSTRI I KØBSTADSKOMMUNEN
INDUSTRI I FORSTADSKOMMUNERNE
JERNBANEN OG HAVNENS BETYDNING FOR INDUSTRIENS LOKALISERINGSMØNSTER
Byens store virksomheder
Det industrielle tyngdepunkt
De centrale lokaliseringsfaktorer
København og Odense
BYENS FUNKTIONSOPDELING
Noter
Noter om figurerne
Kildemateriale
