Оглавление
Johannes Nissen. Bibel og etik
Forord
Indledning. 1. NYTESTAMENTLIG FORSKNING OG NUTIDIG ETIK. Dialogen mellem bibelvidenskab og etik
Definition – etik og etos
Forholdet mellem almenmenneskelig etik og kristen etik
Historisk og hermeneutisk
Bibelsk etik og kristen etik
2. HERMENEUTIK OG ETIK. Etik som skriftanvendelse
Dialogen mellem Bibel og nutidserfaring
Tekst og kontekst
Fremgangsmåden og udvælgelsen af de konkrete emner
1. DEL. KONKRETE ETISKE EMNER. 1. Forholdet mellem fattige og rige. Indledning
1. DEFINITION AF FATTIGDOM
Fattigdom på Jesu tid
Tekstudvælgelse
2. TEKSTANALYSER. A. Den ældste Jesusoverlevering. Udsagn om Jesu sendelse
Udsagn om Jesu handlinger
Jesu etiske undervisning
Jesusbevægelsen og spørgsmålet om fattigdom
De riges stilling
B. Paulus og de paulinske bymenigheder
C. Fattigdom og rigdom i slutningen af det 1. århundrede. Pastoralbrevene
Lukasevangeliet
Andre skrifter
3. ENHED OG MANGFOLDIGHED. „De fattige har I jo altid hos jer“
Tendenser i Gammel Testamente
Udviklingslinjer i synet på rigdom og ejendom
Den „etiske kanon“: Godt nyt til fattige
4. HERMENEUTISKE OVERVEJELSER
5. AKTUELLE PERSPEKTIVER
Fortolkerens ståsted
Den personlige livsstil
Retfærdig fordeling
Tilpasning eller efterfølgelse
2. Vold, ikke-vold og fjendekærlighed. 1. INDLEDNING. En kompliceret problemstilling
Definition
Tekstudvælgelsen
2. TEKSTANALYSER. A. Den ældste Jesusoverlevering. Indledende bemærkninger
Budet om fjendekærlighed og ikke-vold
Den barmhjertige samaritaner
De jesuanske „sværd“-ord
Tempelrensningen og spørgsmålet om „hellig krig“
Jesu egen holdning og handling
Jesu samlingsbevægelse – forsonet fællesskab
B. Evangelisternes tolkning af fjendekærligheden
Fjendekærligheden hos Mattæus
Fjendekærligheden hos Lukas
C. De nytestamentlige breve
1 Kor 6,1-11
Rom 12,14-21
1. Petersbrev
Efeserbrevet
Menigheden – stedet for konfliktløsninger
D. Johannes’ Åbenbaring
E. Fra pacifisme og ikke-vold til accept af magtstrukturerne
3. ENHED OG MANGFOLDIGHED. Etikkens begrundelse i forskellige genrer
Forholdet mellem Gammel og Ny Testamente
4. HERMENEUTISKE OVERVEJELSER. Fra radikalisme til kompromis?
Pacifisme – lov eller evangelium
5. DIALOGEN MELLEM BIBELEN OG NUTIDIGE ERFARINGER. Pacifisme eller „retfærdig krig“
Menigheden som forsonet fællesskab
Kirkens fredsarbejde
3. De kristne og staten. 1. INDLEDNING. Definition
Virknings- og tilegnelseshistorien
Korrelationsproblemet
2. TEKSTANALYSER. A. Brevlitteraturen og Johannes’ Åbenbaring. Rom 13,1-7
Andre paulinske tekster
1 Pet 2,13-17
Johannes’ Åbenbaring 13
De kristne menigheder som marginalgrupper
B. Evangelierne „Skattens mønt“ (Mark 12,13-17)
Hvis konflikten opstår …
Konflikten mellem to slags herredømme
Andre tekster og traditioner
3. ENHED OG MANGFOLDIGHED. Forskellige perspektiver
Det grundlæggende perspektiv
Konformitet eller ikke-konformitet
4. HERMENEUTISKE OVERVEJELSER. Tilpasning, kritisk distance og kritisk solidaritet
Kritisk korrelation
5. AKTUELLE SPØRGSMÅL OG UDFORDRINGEN FRA TEKSTERNE. Spørgsmålet om civil ulydighed
Om at se virkeligheden „fra neden“
Kirken som fællesskab
4. Kvinde og mand – underordning eller ligestilling. 1. DEFINITION – METODE – PROBLEMSTILLING. Emnets afgrænsning – de grundlæggende spørgsmål
Metodiske problemstillinger
Tekstudvælgelse
2. TEKSTANALYSER. A. Den ældste Jesusoverlevering
B. Kvinderne i Lukasskrifterne
C. Kvinderne i Johannesevangeliet
D. De paulinske breve og den paulinske tradition. Oversigt
underordning
lighed
3. ENHED OG MANGFOLDIGHED. Det gamle Testamente
Forskellige normplaner
4. HISTORIE OG HERMENEUTIK. To tolkningskonflikter
Tekst og kontekst
Faser i tolkningsprocessen
Betydningen af forskellige teksttyper
5. DIALOGEN MELLEM BIBEL OG NUTIDSERFARINGER. Etikkens normgrundlag: Bibelen og nutidens erfaringer
Loven og friheden
Lederskab og tjeneste
5. Samlivsetik I: Homoseksualitet. 1. DEFINITION OG METODE. Homoseksualitet – natur eller opvækst
Den historiske og kulturelle afstand
Sparsomt tekstmateriale og tolkningsproblemer
2. TEKSTANALYSER. A. Det gamle Testamente. 1 Mos 19,1-29
3 Mos 18,22 og 3 Mos 20,13
B. Paulus’ breve
3. BIBELENS ENKELTANVISNINGER OG DENS CENTRUM. Skabelsestanke, ægteskabsforståelse og kærlighedsbud
Normplaner og tekstgenrer
4. HERMENEUTISKE PERSPEKTIVER
Biblicistiske og kasuistiske tolkninger
Andre tolkningsmodeller
Troens absolutte bundethed og frihed
5. MØDET MELLEM BIBEL OG NUTIDSERFARINGER „For menneskets skyld“ – pastoralteologiske synspunkter
Moralsk uenighed i kirken
6. Samlivsetik II: Ægteskab og skilsmisse. 1. DEFINITION OG METODE. Emnets afgrænsning
Tekstudvælgelsen
2. TEKSTANALYSER: SKILSMISSEFORBUDETS TRADITIONSUDVIKLING. Baggrunden – jødisk skilsmissepraksis
Skilsmisseforbudet i Matt 5,32 – uden „af anden grund end utugt“
Ægteskab og skilsmisse i Mark 10,2-9
Den nye situation i Mark 10,10-12
Utugtsklausulen i Mattæustraditionen (Matt 5,32; 19,9)
Skilsmisseforbudet i den lukanske tradition
Paulus’ forståelse (1 Kor 7,10-16)
Andre traditioner
Sammenfatning
3. ENHED OG MANGFOLDIGHED. Forskellige situationer – forskellige perspektiver
Genre-spørgsmålet
Forholdet mellem det enkelte bud og Bibelens centrum
4. HERMENEUTISKE PERSPEKTIVER. Den hermeneutiske proces i Ny Testamente
Evangelisk kasuistik
Bibel, tradition og erfaring
5. MØDET MELLEM BIBEL OG NUTIDSERFARING. Ægteskabet som frihedens pagt
En „ren menighed“ eller et inkluderende fællesskab
7. Mangfoldighed og enhed. De konkrete emneområder
Den bibelske kanon og mangfoldigheden
Forskellige genrer
Forskellige normplaner
Gammeltestamentlig etik og normativ etik
Centrum og periferi
2. DEL. ETIK OG BIBELBRUG FORSKELLIGE MODELLER
1. BIBELENS ETISKE UDSAGN ER IKKE FORPLIGTENDE. Interimsetik
Eksistential etik og situationsetik
Ontologisk og skabelsesteologisk forankring af etikken
2. BIBELENS ETISKE UDSAGN ER FORPLIGTENDE
Biblicistisk etik
Kasuistisk etik
Skriften som Guds bud
3. BIBELEN GIVER GRUNDLÆGGENDE KRITERIER, PERSPEKTIVER OG HANDLINGSMØNSTRE
Kriteriemodellen
Etiske „modeller“
Etiske perspektiver
Analogimodellen
Efterfølgelsesetik
4. BIBELEN GIVER KENDSKAB TIL ETIKKENS PRIMÆRE SUBJEKT
Etik som svar på Guds handlen
Evangeliet som kald til befrielse (befrielsesteologi og feministisk teologi)
Narrativ etik
Formningen af den moralske identitet
Paradigmatiske handlingsmønstre
Det grundlæggende perspektiv: Jesu egen holdning
5. EN FLERDIMENSIONAL TOLKNINGSMODEL
6. BIBELEN OG ANDRE ETISKE „KILDER“
Norm og kilde
Forholdet mellem Bibel, tradition, fornuft og erfaring
Nye etiske spørgsmål – teksternes „mer“-potentiale
Bibel og nutidserfaring – korrelationsproblemet
Ny-læsning i stedet for ny-skrivning af Bibelen
3. DEL. BIBEL, MENIGHED OG ETIK. 1. ESKATOLOGISK EKSISTENS. Eskatologi, etik og menighedsforståelse
Radikalitet og kompromis
Individualetik, socialetik og fællesskabsetik
Gudstjeneste og etik
Helligånd og etik
2. MENIGHED OG ETIK
Et herredømmefrit fællesskab – om magt og tjeneste
Menigheden som stedet for ikke-voldelig konfliktløsning
Menighedens forpligtelse – solidariteten med de svage
Et fællesskab med en forpligtende erindring
Visionen om et godt liv
Valg af grundlæggende perspektiv
Etik for kristne – etik for alle
Kirke og samfund – spejlbillede, modbillede og forbillede
3. UNDERVEJS – ETIK SOM EN FÆLLES LÆREPROCES
Vej og vandring som etiske kategorier
Dialogen mellem „teksten i Bibelen“ og „teksten i livet“
Selvbekræftende og selvkritisk bibellæsning
Den fælles læreproces i menigheden
Menigheden som forum for den etiske samtale
Det etiske skøn: Konflikten mellem frihed og kærlighed
De etiske normers udvikling i nytestamentlig tid
Lytte – lære – leve: Den fortsatte hermeneutiske proces
Litteratur
Bibel og etik – generelle fremstillinger
Indledningen
1. del, 1: Forholdet mellem fattige og rige
1. del, 2: Vold, ikke-vold og fjendekærlighed
1. del, 3: De kristne og staten
1. del, 4: Kvinde og mand – underordning eller ligestilling
1. del, 5: Samlivsetik I – Homoseksualitet
1. del, 6: Samlivsetik II – Ægteskab og skilsmisse
1. del, 7: Mangfoldighed og enhed
2. del: Etik og bibelbrug
3. del: Bibel, menighed og etik
Stedregister
