De fleste af os ved godt, hvordan vi cykler, men mister hurtigt grebet, hvis vi skal forklare, hvad hAender og fodder har styr pa. Sadan er det med viden. Meget af det, vi ved, kan vi fint sAette ord pa, men der er mindst lige sa meget, vi ikke kan finde ud af at sige. Og hvad med det, vi ikke ved noget om eller ikke ved, at vi ikke ved? For slet ikke at nAevne alt det, vi ikke ma vide? Heldigvis kan Kristian Hvidtfelt Nielsen, vidende videnskabshistoriker ved Aarhus Universitet, gore os klogere pa alt det, der er vAerd at vide. Bare ikke lige, hvordan vi cykler.
Оглавление
Kristian Hvidtfelt Nielsen. Viden
DET, VI VED. NÅR VI VÅGNER
FORNUFT OG FØLELSE
SÅ TA’R VI CYKLERNE FREM
JEG ER SÅ GLAD FOR MIN CYKEL
VIDENSUDSAGN
DET, VI IKKE VED. ALT FOR MEGEN VIDEN
VIDEN I METERMÅL
DEN HEMMELIGE VERDEN
DET, VI IKKE VED, VI IKKE VED
MØRKET RUNDT OM LYSET
REN VIDEN OG BESKIDT PRAKSIS. EN VERDEN AF VIDENSKAB
Det er sådan noget, som er utroligt svært at lære computere, blandt andet fordi det er en viden, der er indlejret i kroppen. Bemærk, at det ikke er det samme som at sige, at vi skal lade os styre af vores mavefornemmelser eller ”bare følge hjertet”. Følelserne eller den viden, der ligger gemt i følelserne, er fyldt med fejl, ligesom den mere fornuftsbaserede viden kan være det.
Jeg skal snart lære min fireårige dreng at cykle, og jeg glæder mig. Jeg har prøvet det før med hans storesøstre, og jeg ved, at det er en helt speciel følelse at kunne give slip på børnecyklens bagagebærer og se den lille pode cykle glad af sted – helt uvidende om, at jeg ikke længere holder fast i cyklen, og helt uden at vide, hvordan man cykler.