Madsens meditationer

Оглавление

Lars Green Dall. Madsens meditationer

Prolog. Dialog om sandhed

Indledning. Om Madsens meditationer

Modernistiske meditationer. Om den litterære modernisme

Mentale rundhyl. Om René Descartes – og Madsen

Hvem er mest orphan? Om forryktheder og fantasier – hos Madsen og René Descartes

Tale og tavshed. Om sproget – hos Ludwig Wittgenstein og Madsen (og Franz Kafka)

Håndgribeligheder. Om sund fornuft hos G.E. Moore, Ludwig Wittgenstein, René Descartes – og Madsen

Den irske forbindelse. Om James Joyce – og Madsen

Må fortsætte! Vil fortsætte! Om Samuel Beckett – og Madsen

Kakofoni & Kafkafili. Om Franz Kafka – og Madsen

Øjnene, der ser. Om Robbe-Grillet og Madsen

Høvdingeskyggen. Om Edgar Allan Poe – og Madsen

Lyster og frugter. Om litteraturens velsignelser

En ordvens kosmogoni. Om skabelse og tvivl – hos Madsen og René Descartes

Afmagtens refugium. Om refleksion og resignation

Koglen. Om dualisme – hos Madsen og René Descartes

Spaltning finder sted. Om spaltninger og fordoblinger i Madsens forfatterskab

Vem og Madnes. Om logos, mens og ratio; om dualisme; om forfatteren vs. virkeligheden

At være eller at ikke-være. Om væren og fraværen i Madsens forfatterskab; om ikke, ingen og andre negationer

Excessernes endeligt. Omsider

Noter

Bibliografi

Værkregister

Figurregister

Personregister

Отрывок из книги

Lars Green Dall

Madsens meditationer

.....

Modernismen har i sin æstetik og i sine motiviske afsøgninger fulgt to divergerende spor: Det ene fører mod revitaliseringen af det normale, mod at gense, genlæse og genrejse hverdagen, almindeligheden og sproget. Så når Christopher i ovenstående citat plæderer for (gen)opdagelsen af det velkendte, så giver han, sin tvangshandlende, xenofobiske og introverte natur til trods, en fremragende beskrivelse af væsentlige dele af den modernistiske kunst, hvor eksperimentet og erkendelsen ofte har bestået i at løfte sløret for vore øjne, så det velkendte ses i nyt lys, i nyt sprog og i ny erkendelse. (Den anden diskurs i modernismens filosofiske, æstetiske og motiviske udfoldelser er kendetegnet af den afsøgende forvildelse ud i nyt territorium: i sprog, billede, skrift, tanke, erkendelse, motiv).

Poul Vad har om Kattens Anatomi, hans uregerligt fabulerende roman om en håndfuld “normale” menneskers “almindelige” togrejse fra Silkeborg til Hammerum en forårsdag i 1936, udtalt som forsvar for det ualmindeligt almindelige: “Du behøver bare at gå en tur ned ad gaden eller rejse en tur med toget og snakke med folk i en time, så har du hele verden.”49 Hvad Vad gør, er dobbelt: Dels forsvares “almindelige” mennesker og deres verden. Blot de gives stemme, åbenbares fantastiske fortællinger og begivenheder fra virkelighedens verden (om end Vads groteske “virkelighed” synes en anelse mere farverig end de flestes). Dels er Kattens Anatomi et spark bagi til de “realistiske” traditioner:

.....