Learkomplekset

Arbejde skal vAere sjovt, og vi vil selv bestemme. Medarbejderen er blevet som medborgeren, en forbruger. Servilsamfundet har aflost civilsamfundet, nu skal staten sAelge sig selv til borgerne. Tag vores opfattelse af skole og uddannelse: Vi skal lAere, men kun pa egne prAemisser, og alle skal have prAemier! – Efterhanden er individets frihed basis for alt. Frivilligheden er over os: Vores kultur er blevet feminiseret – og magten har naivt ladet det ske.Lars-Henrik Schmidt, maske det 21. arhundredes danske svar pa Soren Kierkegaard, viser i sin nye bog, 'Learkomplekset', hvordan anden fra Shakespeares King Lear stiger op i vores tid. Tragedien skildrer kongen, som frivilligt overdrager magten til sine dotre, men skuffes, da de sAetter deres egen dagorden og kaster kongedommet ud i kaos. Learkomplekset er et nyt begreb for autoriteternes aktuelle krise: troen pa, at man kan abdicere og forvalte in absentia – og sa skuffelsen, nar det ikke lykkes.En ny familiesaga ma i spil, nar man vil fatte det moderne livs drama om magt, skAebne og frihed. Schmidts bog prAesenterer en gennemgribende kritik af Freud og slar fast, at Odipuskomplekset – der ellers har domineret – ikke lAengere dur som billede pa magtens transformationer. Dotrene er langt forbi Freuds ideer om hysteri og penismisundelse: Feminine vAerdier er blevet de nye idealer.Autoriteten forsvinder, og magtens ansigt udviskes i skuffelsens grimasse. 'Learkomplekset' viser, hvor og hvordan det sker.