Civiliserende institutioner

Оглавление

Laura Gilliam. Civiliserende institutioner

Forord

Indledning

Et civiliseringsperspektiv på danske børneinstitutioner

Den etnografiske tilgang

Bogens opbygning

KAPITEL 1. Civilisering. Et perspektiv på opdragelse, omgangsformer og distinktioner

Det civiliserede menneske

Sammenhængen mellem den psykiske og den sociale formation

Statens regulerende funktion

Civiliseringsbegrebets teoretiske bidrag

Civilisering og disciplinering

Integration og distinktion

De etablerede og de udenforstående – klasse, dominans og social konflikt

Disintegration og de-civilisering

Civiliseringens paradoks

Et blik på sociale dynamikker i institutionel børneopdragelse

KAPITEL 2. Samfundets børn. Civilisering, barnesyn og institutionalisering

Adskillelsen af generationer

Institutionaliseringen af barndommen

Ideer om det frie barn og det gode samfund

Uddannelsesoptimisme og demokratisk dannelse

Ansvar for egen læring, kompetencer og medbestemmelse

Styrkelse af faglige kompetencer og national kultur som civiliseringsbestræbelse

Informalisering og selvbeherskelse: civiliseringsidealer for børn og opdragere

Fra samfundsdebatter og politiske prioriteringer til institutionel praksis

Børneinstitutioner som normsættere

KAPITEL 3. Den tidlige civilisering. En flertydig bestræbelse

Børnehaven som samfundsinstitution

En løs opdragelsesstruktur

Prioriteringen af det sociale

De civilisatoriske idealer og deres modpoler

Den udviklende natur

De kultiverende dyr

Kroppens beherskelse

Sproget og volden

Civiliseringstemaernes samfundsrelevans

Handlemuligheder og modstrategier

Et flertydigt civiliseringsideal

KAPITEL 4. Børns socialitet. Fortolkning og forhandling af civiliseringsprojektet i børnehaven

Børnehaven

Det etnografiske studie

Den velordnede institution

Børnehavens struktur genfortolket

Civiliseringens steder genfortolket

Måltidet

Hygiejne

Følelseshåndtering

Børnehaven som ramme om civiliseringsprojektet

KAPITEL 5. Sociale børn og gode klasser. Konstruktionen af civiliserede fællesskaber i skolen

Regler og normer for kropsadfærd

Det sociale

Bevidsthed om grænser

Civiliserede opdragelsesformer

Relationen mellem individualitet og fællesskab

Den gode klasse – det inkluderende og harmoniske fællesskab

Integration og accept af forskelligheder

Gode relationer: at samarbejde og sige det til de voksne

Konsekvenser for vurderinger af børn

Udskillelse af børn

Børnebeskrivelser – skole-hjem-samtaler

Børnenes kendskab til de sociale normer

Fornemmelse for det civiliserede: skam, stigma og social degradering

Distinktioner mellem børn

Forbindelsen mellem skolen og samfundet

KAPITEL 6. Den umulige klasse. Skolens identitetslektioner for ressourcesvage børn

Fjerde umulig

De umulige tosprogede drenge

Et etnisk civiliseringsskel

Harmonisk integration som civiliseringsideal

Forklaringer på uciviliseret adfærd

Manglende ressourcer – den danske klassediskurs

De stille og de vilde – sociale kategorier i skolen

De dårlige elever – etniske og kønnede mønstre i lærernes anerkendelse

Pige- og drengenormer

Stigmatiserende disciplinering

Monopolisering af civiliseret adfærd og spejlvending af det civiliserede ideal

Når der tages monopol på civiliseret adfærd

KAPITEL 7. De gode borgere. Skolens identitetslektioner for privilegerede unge

Den gode skole

Ordentlige medborgere

De søde og gode drenge

De uciviliserede andre – de onde, de humane og de frie

Os danskere

Kristendommen som den civiliserede religion

Klassebevidsthed

De amoralske rige

Overfladiskhed og sande værdier

Skolens civiliseringslektioner

KAPITEL 8. Det civiliserede familieliv. Opdragelse i velstående familier

Respektabilitet

Den gode barndom

Fyldt op med mor

Ro og hygge

Grænser for udfoldelse og indflydelse

Affektkontrol

Forebyggelse og sundhed

Skærme og andre dårligdomme

Det pædagogisk stimulerende hjem

Leg

Kommunikation

Involvering i skole og institution

Opdragelse som grænsemarkør

Opdragelse og grænsesætning blandt velstående familier i Danmark

KAPITEL 9. Civiliserende institutioner. Børneopdragelse i det danske velfærdssamfund

Forholdet mellem stat og institution

Børneinstitutionerne i velfærdssamfundet

Arbejdet med det sociale

Betydningen af grænser

Sans for kategorial orden

Den afbalancerede opførsel

De afbalancerede opdragere

Den civiliserede midterposition

Fællesskabet som civiliseringens omdrejningspunkt

Relationer mellem institution og samfund

Børns reaktioner på civiliseringens krav

Kategorier og fællesskaber

Civilisering mellem private og offentlige institutioner

Institutionel civilisering – konkluderende betragtninger

Litteratur

Navneregister

Emneregister

Noter

Отрывок из книги

Laura Gilliam & Eva Gulløv

Civiliserende institutioner

.....

Det betyder som sagt ikke, at konkrete forståelser af ‘det civiliserede’ har en universel karakter, eller at det er et begreb, som folk anvender i deres dagligsprog. Hvad forskellige samfund sætter op som ideal – eller ikke ofrer opmærksomhed i deres definition af det civiliserede – vil være forskelligt, ligesom deres sociale hierarkier og betegnelser for passende adfærd vil være det. Men det er et universelt forhold, at mennesker placerer sig selv og andre i sociale og moralske hierarkier; at nogle mennesker opfattes som ‘grovere’ over for andre, der opfattes som ‘finere’ og mere raffinerede, eller som nogle, der handler i modstrid eller overensstemmelse med, hvad der lokalt forstås som anstændigt. Civiliseringsbegrebet er derfor et teoretisk begreb, der retter sig mod at forstå, hvad der i en given sammenhæng regnes for det rette forhold mellem den enkelte og andre mennesker, den rette menneskelige opførsel og sameksistens, og altså den kulturelt dominerende vision om det ordentlige menneske og samfund. Ved at anvende begrebet ønsker vi således både at fokusere på mål og proces og at betragte begge som noget, der er blevet til i sociale kampe mellem forskellige grupper. I den forstand opfatter vi civiliseringsbegrebet som en måde teoretisk at begribe såvel kulturelle værdier og betydninger som de dominansrelationer, der har ført til, at netop disse forståelser er blevet selvfølgelige. Det er således et i antropologisk forstand kulturteoretisk perspektiv.

Elias’ teori om civilisering kan på flere områder sammenlignes med Michel Foucaults diskussioner af disciplinering og selvdisciplin. I Elias’ argumentation om udviklingen af selvkontrol og internalisering af normer for opførsel er der således ganske store lighedstræk med Foucaults “vidensarkæologiske” analyser af opkomsten af disciplinering som magtrationale og grundlag for subjektivitetsdannelse (Foucault 1977). Også Foucault viser, hvordan en øget opmærksomhed på detaljer i opførsel indebærer en standardisering af former og normalisering som krav. Også han viser, hvordan det enkelte menneske nødvendigvis må forholde sig til øgede fordringer til optræden og langsomt internaliserer dem i en grad, så de bliver del af den måde, man betragter sig selv på (ibid.). Begge forfattere søger med henholdsvis “civilisering” og “disciplinering” at udforske grundlaget for den selvkontrol og tilpasning, der, i særdeleshed i statssamfund, kan iagttages empirisk. Foucaults begreb “disciplinering” retter dog en særlig opmærksomhed mod civiliseringens magt- og subjektiveringsdimensioner og den produktive kraft, der ligger i internaliseringen af de sociale fordringer.

.....