Оглавление
Lene Herholdt. Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Forord
Introduktion til afhandlingen
Kapitel 1. Baggrund for undersøgelsen af mundtlige genrer og sprogfunktioner i naturklassen på Rødkilde Skole
Refleksioner over den pædagogiske praksis i naturklassen
Teoretiske overvejelser
Kapitel 2. Teoretisk forankring
Erkendelsesteoretisk udgangspunkt
Sprogvidenskabeligt udgangspunkt
Michael Hallidays situationskontekst
Sprogfunktioner
Roman Jakobsons sprogfunktioner
Michael Hallidays sprogfunktioner
Synnøve Matres undersøgelse af børns mundtlige tekster
Kapitel 3. Metode
Indsamling af datamateriale
Optagelse af datamaterialet og udvælgelsen af elever der optages
Observatørrollen
Observationstidspunkt
Databehandling – udskrivning og transskription
Oversigt over anvendte tegn i transskriptionen29
Analysen af materialet – Sprogfunktioner i denne undersøgelse
Den ideationelle funktion
Den mellemmenneskelige funktion
Den tekstuelle funktion
Oversigtsskema over sprogfunktioner
Undersøgelsens formål og hovedspørgsmål
Kapitel 4. Aktiviteter, stof og undervisningsindhold i 2 kontekster. Udgangspunktet: Der er sammenhæng mellem situation og sprogbrug
Er der forskel på aktiviteterne i de to kontekster?
Klasselokalerne – en beskrivelse af en kontekst
Undervisningsindhold og stof påvirkes af konteksten – et eksempel
Aktivitetstyper og aktivitetsform i klassen
Skoven – en beskrivelse af en kontekst
Aktivitetstyper og aktivitetsform i skoven
Der er forskel på tidsforbrug til læse- og skriveaktiviteter de to kontekster
Sammenfatning: Der er forskel på aktiviteterne i de to kontekster
Kapitel 5. Relationerne mellem deltagerne i de 2 kontekster
Kapitel 6. Taletidens fordeling i klassesamtalen
„Tomands-klassesamtalen“– en „skolegenre“ med 2 deltagere!
Elevernes taletid i skoven – „Klassesamtalepersonen“ findes ikke
Opsummerende drøftelse
Kapitel 7. Sprogfunktioner i to kontekster. En beskrivelse af de sprogfunktioner som iagttages i denne undersøgelse
I skoven stilles der opgaver som kræver brug af bestemte sprogfunktioner
Kort sammenfatning
Hvilke af disse sprogfunktioner bruger eleverne så i skoven? Den konative sprogfunktion
Sammenfatning – den konative funktion bruges … på flere måder!
Den heuristisk-eksplorerende sprogfunktion
Sammenfattende – den heuristisk-eksplorerende sprogfunktion spirer frem
Den referentielle sprogfunktion bruges … men måske ikke helt som forventet
Den metasproglige funktion bruges
Der benyttes også sprogfunktioner som ikke kan tilskrives opgave og aktivitet
I can do anything better than you can – en konkurrence på sprog
Den heuristiske funktion skaber orden og overblik
„Lad-os-nu-have-det-lidt-hyggeligt-funktionen“ varierer fra gruppe til gruppe
Den emotive funktion forekommer sporadisk
Sammenfatning – Eleverne krydrer deres samarbejde med en række sprogfunktioner som ikke direkte retter sig mod opgaven eller sagen
I klasselokalet stilles der opgaver som kræver få og ensartede mundtlige sprogfunktioner
Hvilke af de forventede sprogfunktioner bruger eleverne så i klasselokalet – Og hvordan bruges de? Den referentielle sprogfunktion
Den argumenterende konative sprogfunktion
De mere personligt og socialt rettede sprogfunktioner træder også frem i klassen – i begrænset omfang og på en lidt anden måde. Den fatiske sprogfunktion
Den konkurrerende konative sprogfunktion
Den heuristiske sprogfunktion
Den emotive sprogfunktion
Sammenfatning af de ikke opgaverelaterede sprogfunktioner i klassen
En aktivitet som signalerer skolekontekst, men som foregår i skoven
Sammenfattende perspektiv på elevernes faktiske brug af sprogfunktion. Det kommunikative projekt58
Sproglig økonomi
Faktisk brug begrænses i forhold til viden og kunnen
Deltagersammensætningens samspil med sprogfunktionerne – respekt er afgørende
Sammenfatning vedrørende sprogfunktioner og deltagersammensætning
Kapitel 8. Hvorledes spiller undervisningen i de to kontekster sammen?
Der er en emnemæssig sammenhæng
Der er en stofmæssig sammenhæng
Sammenhængen er svag i forhold til centrale kundskabs- og færdighedsområder
Metoderne er overvejende forskellige i de to kontekster
Sammenfatning af sammenhæng mellem undervisningen i de to kontekster
Kapitel 9. Drøftelse af resultaterne
De didaktiske valg
Autentiske sprogbrugssammenhænge
Sammenfatning – uderummet byder på et potentiale for læring
Kapitel 10. Perspektiver
BILAG 1. Elevernes taletid i en klassesamtale
BILAG 2. Klassesamtale. Eksempel på gentagelse af elevformuleringer
BILAG 3. Taletid i en klassesamtale ved udredning af en konflikt
BILAG 4. Eksempel på heuristiskeksplorerende sprogbrug og på genren argumentation
BILAG 5. Eksempel på anvendelse af heuristisk-eksplorerende sprogfunktion ved beregning af rumfang
BILAG 6. Eksempel på den heuristiskeksplorerende sprogfunktion godt hjulpet på vej af læreren
BILAG 7. Fremlæggelse
BILAG 8. Den heuristiske sprogfunktion
Litteratur
