Оглавление
Maria Fabricius Hansen. Genbrugskirker i Rom
Indledning
Historisk baggrund
Genbrug i den oldkristne basilika
Principper for fordelingen af spolierne
Overlejringer
Materialer og betydninger
Sammenstillinger af gammelt og nyt
Udvalgte genbrugskirker
Lateranbaptisteriet (ca. 432–40)
Eksteriør
Interiør
Sant’ Agnese fuori le Mura (ca. 625–38)
Eksteriør
Interiør
San Clemente (ca. 385–417/ca. 1099–1125)
Eksteriør
Atrium
Interiør: Den øvre kirke
Den nedre kirke
Santa Costanza (ca. 337–51)
Eksteriør
Interiør
San Giorgio in Velabro (ca. 827–44)
Eksteriør
Interiør
San Lorenzo fuori le Mura (ca. 578–90/ca. 1216–27)
Eksteriør
Interiør
Pelagiusbasilika
Honoriusbasilika
Santa Maria in Cosmedin (ca. 600/ca. 772–95/ca. 858–67/ca. 1120)
Eksteriør
Interiør
Krypt
Santa Maria in Trastevere (ca. 1140–48)
Eksteriør
Interiør
San Nicola in Carcere
Eksteriør
Interiør
Santa Sabina (ca. 422-32)
Eksteriør
Interiør
Santo Stefano Rotondo (ca. 460’erne)
Eksteriør
Interiør
Andre seværdige genbrugskirker
Dateringer
Besøg
Tidslinje
Paver omtalt i bogen
Ordforklaring
Materialer
Litteratur
Indeks
Отрывок из книги
MARIA FABRICIUS HANSEN
GENBRUGSKIRKER I ROM
.....
9 Vievandskar i San Bartolomeo all’Isola (ca. 1000). Marmor. Helgenerne er indrammet af søjler af to forskellige typer: Til højre en spiralsnoet og til venstre en skafttype med en kombination af bladdekoration nederst og spiralkannelurer øverst. Kunstneren har valgt at udarbejde relieffet med forskelligartede søjler i stedet for ensartede. Det viser, at variationen var en efterstræbt kvalitet og ikke en løsning, man valgte i mangel af bedre.
10 Santa Maria in Aracoeli (ca. 1260-70). Kirken, som rummer mange fornyelser fra renæssancen og senere såsom altre, kapeludsmykninger og det storslåede træloft, går i sine grundbestanddele og i genanvendelse og fordeling af det antikke søjlemateriale tilbage til den periode, der i det nordlige Europa kaldes gotikken. Ved kirkebyggeri i Rom vedblev man imidlertid at forholde sig til den antikke fortid dels gennem spoliebrugen og dels ved anvendelsen af de rundbuede arkader i stedet for de nordeuropæiske, gotiske spidsbuer. Kirkens søjlemateriale er meget varieret. De store højdeforskelle på skafterne er udlignet ved baser og plinte af forskellig størrelse og udformning eller ved kombination med lave joniske eller højere korintiske eller kompositte kapitæler. Skafterne er af rød og grå granit og af glat eller kanneleret marmor.
.....
