ProfessionslAering i praksis
Реклама. ООО «ЛитРес», ИНН: 7719571260.
Оглавление
Martin Bayer. ProfessionslAering i praksis
Forord
Del I. Indledning og sammenfatning. Kapitel 1. Indledning
Pædagogisk praksis og pædagogisk forskning
Nyuddannede lærere og pædagoger
Publikationens opbygning
Kapitel 2. Sammenfatning
Casestudiet. Forskellige pædagogiske koder. Pædagogerne
Lærerne
Læreres og pædagogers rekontekstualisering af egen situation og praksis
Den sociale arbejdsdeling. Pædagogerne
Lærerne
Rekontekstualisering – pædagoger og lærere
Pædagogisk praksis og den sociale arbejdsdeling
Surveyundersøgelsen. Pædagogernes og lærernes veje til uddannelsen
Uddannelsens betydning og relevans
Relationen til kolleger
Relationer til børnene, eleverne, klienterne m.m. (brugerne)
Tanker om fremtiden
Den gode pædagog og den gode lærer
Opsummering
Del II. Forskningsprojektets teoretiske perspektiv. Kapitel 3. Om forskellige perspektiver på og viden om professionslæring i pædagogisk praksis
Indledning
Erhverv og uddannelse
Diskussioner og undersøgelse af forholdet mellem uddannelse og erhverv set i relation til nyuddannede pædagoger og lærere. Det principielle forhold mellem uddannelse og erhverv
Forholdet mellem uddannelse og erhverv på arbejdspladsen
Arbejdspladslæring8– arbejdspladsens curriculum
Nyuddannedes møde med praksis
Sammenfatning
Kapitel 4. Lærerprofession og pædagogprofession
Indledning
Om profession, professionalisme og professionalitet
Lærere og pædagoger set som professioner
Pædagogprofessionalisme – præsentation af tendenser inden for området
Spændingen mellem engagement og distance
Spændingen mellem det private og det offentlige
Hjemmet som umedieret diskurs
Arbejdet som umedieret diskurs
Institutionernes indholdsmæssige og regulative diskurser
Den sociale arbejdsdeling
Pædagogisk praksis’ segmentelle pædagogik
Lærerprofessionalisme – præsentation af tendenser inden for området
Spændingen mellem engagement og distance
Spændingen mellem autonomi og fremmedbestemmelse
Undervisningen – og den regulative diskurs i skolen
Den sociale arbejdsdeling
Pædagogisk praksis’ segmentelle pædagogik
Del III. Mødet med praksis. Kapitel 5. Metodiske overvejelser
Observation, interview og spørgeskema
Den empiriske videns status
Kapitel 6. Casestudiets resultater. Indledning
Pædagogisk praksis
Pædagogerne. Forskellige pædagogiske koder
Forandrede modaliteter
Lærerne. Forskellige pædagogiske koder
Forandrede modaliteter
Lærere og pædagoger. Forandrede modaliteter
Lærernes og pædagogernes rekontekstualisering af pædagogisk praksis
Sammenfatning – pædagogisk praksis
Den sociale arbejdsdeling
Pædagogerne
Lærerne
Lærere og pædagoger
Lærernes og pædagogernes rekontekstualisering af den sociale arbejdsdeling
Sammenfatning – den sociale arbejdsdeling
Sammenfatning og overgang til surveyundersøgelsen. Ting tager tid
Uddannelse
Relationer til kollegerne
Relationer til brugerne
Professionsbevidsthed og -identitet
Kapitel 7. Resonansbaggrund for casestudiet – en surveybaseret kortlægning af nyuddannede pædagogers og læreres møde med praksis
Indledning
De undersøgte gruppers baggrundsoplysninger. Alderen – en slags signalflag
Veje til de to uddannelser
Pædagogernes veje til seminariet
Forskelle inden for gruppen af pædagoger
Pædagogforældrenes uddannelsesbaggrund
Opsummering af pædagogernes baggrunde og veje til seminariet
Lærernes veje til seminariet
Skillelinjer blandt lærerne
Lærerforældrenes uddannelsesbaggrund
Opsummering af lærernes baggrunde og veje til seminariet
Lærernes og pædagogernes baggrunde og veje til seminariet – en sammenlignende opsamling
Tema 1: Uddannelsens indflydelse og betydning
Pædagogernes rekontekstualisering af uddannelsens indflydelse og relevans
Rekontekstualisering af pædagogarbejdets opgaver
Lærernes rekontekstualisering af uddannelsens indflydelse og relevans
Rekontekstualisering af lærerarbejdets opgaver
Pædagog- og læreruddannelsens indflydelse og relevans – opsummering af tema 1
Tema 2: Kollegernes betydning for de nyuddannede
Pædagogernes vurderinger af kollegers betydning
Lærernes vurderinger af kollegers betydning
Nyuddannede lærerea og pædagogers vurderinger af kollegernes betydning – opsummering af tema 2
Tema 3: Relationer til elever/brugere/klienter
Pædagogernes vurderinger af relationerne til brugerne (børn, voksne etc.)
Lærernes vurderinger af relationerne til eleverne
Pædagogernes og lærernes relationerne til brugerne/eleverne – opsummering af tema 3
Tema 4: Forestillinger om nærmeste fremtid
Pædagogernes vurderinger af egen fremtid
Lærernes vurderinger af egen fremtid
Fremtidstanker hos lærere og pædagoger – opsummering af tema 4
Tema 5: Professionsidentitet
Pædagogernes vurderinger af den gode pædagog
Lærernes vurderinger af den gode lærer
Professionsidentitet for lærere og pædagoger – opsummering af tema 5
Del IV. Konklusion og perspektiver. Kapitel 8. Konklusion og perspektiver. Konklusioner
Pædagogisk praksis. Pædagogerne
Lærerne
Læreres og pædagogers praksis
De nyuddannedes rekontekstualisering af pædagogisk praksis
Den sociale arbejdsdeling – relationer til kollegerne
Pædagogerne
Lærerne
Pædagoger og lærere
Pædagogisk praksis og den sociale arbejdsdeling – overgang til surveyundersøgelsen
Surveyundersøgelsen. Pædagogernes og lærernes veje til uddannelsen
Uddannelsens betydning og relevans
Relationer til kolleger
Relationer til børnene, eleverne, klienterne m.m. (brugerne)
Tanker om fremtiden
Den gode pædagog og den gode lærer
Perspektiver. Professionslæring, segmentel pædagogik og arbejdspladscurriculum
Undervisning
Organisation
Uddannelse
Litteratur
Bilag. Tabeller vedrørende pædagoger
Tabeller vedrørende lærere
Indeks. Ordindeks
Navneindeks
Отрывок из книги
Forskningsprojektet Professionslæring i praksis startede i slutningen af 1997. Projektet blev til i et samarbejde mellem Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik, Københavns Universitet samt Danmarks Pædagogiske Institut, der i dag er en del af Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU). Projektet blev finansieret af de to institutter, men først og fremmest af en bevilling fra Forskningsrådene.
Forskningsprojektets historie (1997-2003) har ikke været upåvirket af de ændringer, der i de senere år har fundet sted inden for pædagogisk forskning i Danmark. Således startede Martin Bayer som forskningsadjunkt på Københavns Universitet på projektet i 1998, men har siden 2001 været ansat på Institut for Curriculumforskning på DPU. Ulf Brinkkjær var ansat som projektforsker på Danmarks Pædagogiske Institut frem til instituttets fusion med Danmarks Lærerhøjskole og Danmarks Pædagoghøjskole i 2000 og har siden været ansat på Institut for Pædagogisk Sociologi på DPU.
.....
Når der hverken for pædagogerne eller lærerne sås større forskydninger mellem forskellige praksismodaliteter, hang det bl.a. sammen med, hvordan pædagogisk praksis ’sættes’ af rammefaktorer (Lundgren 1981), som lærerne og pædagogerne ikke har umiddelbar indflydelse på.
Projektets generelle konklusion vedrørende de nyuddannede pædagogers og læreres møde med pædagogisk praksis er, at de første år i job medfører en række ændringer, der kan tematiseres som professionslæring. Denne er diskursiv snarere end praktisk. Herom i det følgende.
.....