Forsvar for nationen

Оглавление

Michael Boss. Forsvar for nationen

Forord

Kapitel 1. Indledning: Globaliseringen og den nationale stat

Danmark og “værdierne”

Bogens formål, teser og metoder

Problematik og definitioner

Bogens opbygning

Kapitel 2. Det nationale halvt forstået

Det modernistiske paradigme

Liberalt mismod

Radikal utopisme

Modernismens Balkan

Kapitel 3. Den komplekse arv fra oplysningstiden

Nyt syn på oplysningen

Den republikanske tradition

Det moralske menneske

Det fornuftige menneske

Det frie menneske

Det partikulære og det universelle: Kulturelle forskelle

Det dialektiske menneskesyn

Kapitel 4. Den personlige nation

Begrebsafklaring

To eksempler

National identitet

Nationen som livsverden

Nationen som en gruppe af individer

Nationens meningsfuldhed

Kapitel 5. Nationens sted

Sted og identitet: En personlig case

Stedsans

Patriotisme: Kærligheden til sit sted

Den utopiske kosmopolitisme

Kosmopolitisme og imperialisme

Landskabstydninger

Nationen midt i verden: Kosmopolitisk patriotisme

Kapitel 6. Den historiske identitet

Narrativ identitet

Erindring og selvforståelse

Den banale nationalitet

Kapitel 7. Nationalfølelse, nationalisme og modernitet

Nationen og fortvivlelsen

Politisk og national kultur

Modernitet og tradition

Nationen som tradition

Kapitel 8. Fra stænderstat til nationalstat

Den europæiske stat før 1800

Den nationale stat

Det historisk frie folk

Staten som nation

En fri nation i en neutral stat

Den unikke nation

Kapitel 9. Den liberale nationalstat

Nationalstatens sejhed

Social tillid

Stat og styring

Stat og nation

Folkets hjertevaner

Civilsamfundet og staten

Kapitel 10. Liberalismen i opbrud: Liberale værdier

Det gode samfund

Værdierne vender tilbage

Liberalismens nye ansigter

Tolerance

Upartiskhed

Rationel konstruktion

Etikken bag den socialliberale velfærdsstat

Kritikken af liberalismen: Nyliberalisme og kommunitarisme

Blairs “nye patriotisme”

Kapitel 11. Den nationale nødvendighed

Den postnationale stat

Den nationale nødvendighed

Kapitel 12. Identitetspolitik og rettigheder

Konventionsdebatten

Retsstaten og demokratiet

Ret til kultur eller ret til kulturel identitet?

Multikulturalisme

Kultur som forbrugerrettighed

Kapitel 13. Den radikale multikulturalisme

Farvel til smeltediglen

Forræderiet mod middelklassen

Multikulturel “racisme”

Indvandrernationalisme

Identitetspolitik på universiteterne

Radikal identitetsfilosofi

Kapitel 14. Den post-etniske nationalstat

Kritikken af gruppetænkning og alternativ “retorik”

Kritikken af offermentaliteten

Den komplicerede etnicitet

Det post-etniske Amerika

Den post-etniske nation

Kapitel 15. Den liberale multikulturalisme

Det postmoderne samfund

Det splittede Canada

Den canadiske mosaik: Canada som indvandrerland

Pragmatisk indvandrerpolitik

Multikulturalismen og gentilegnelsen af den canadiske nation

Kapitel 16. Retten til frihed og fællesskab

Anerkendelsespolitik

Det kulturelt differentierede borgerskab

Kritikken af den liberale multikulturalisme

Illusorisk enhed

Kapitel 17. Globaliseringen og nationalstatens nødvendighed

Nationalstaten og det samarbejdende Europa

National selvbestemmelse

Retten til økonomisk udvikling

Den postmoderne konkurrencestat og globaliseringstesen

Irlands økonomiske mirakel – med statens fingeraftryk

Illusionen om det overnationale demokrati

Stat og nation efter 11. september

Kapitel 18. Danmark og globaliseringen: Konklusioner og debat

Det danske folk

Integration af indvandrere

Det post-etniske Danmark

Nationale traditioner og symboler

Retsstaten og det nationale demokrati

Menneske- og samfundssyn

Staten og det civile samfund

Tolerance og ytringsfrihed

Velfærdsstaten, individualismen og ligheden

Den nationale fornuft

Den nationale diskurs og moderniteten

Litteraturhenvisninger

Stikordsregister

Navneregister

Отрывок из книги

Michael Böss

Forsvar for nationen

.....

At karakterisere nationen som et bevidsthedsfænomen gør den ikke mindre “virkelig”, end hvis man betragtede den som en fysisk størrelse, altså en konkret befolkning. Nationen bliver heller ikke illusorisk ved at have symbolsk karakter, dvs. ved at hvile på de forestillinger, borgerne gør sig om deres fællesskab. Det skyldes, dels at disse forestillinger bygger på borgernes reelle erfaringer, dels at borgerne selv artikulerer disse erfaringer i en diskurs, der har praktiske implikationer for deres sociale og politiske liv i fællesskab, fx deres forståelse af de rettigheder og pligter, de har, eller den måde, hvorpå de organiserer deres samfund.

Nationsbegrebets diskursive karakter giver det således stor fleksibilitet, og foreløbig er der da heller ikke meget, der tyder på, at nationsbegrebets fællesskabsdannende og fællesskabsbevarende egenskaber er blevet svækket. Når nationale symboler tilsyneladende fortsat betyder noget for de fleste mennesker, så skyldes det utvivlsomt, at de fungerer som en form for ankerpunkter i en tilværelse, hvor der er et stigende behov for at opleve “fast grund” under fødderne såvel fysisk og juridisk som åndeligt (eksistentielt). Globaliseringen, hvordan vi så end skal forstå dette begreb, ser altså ikke ud til at gøre det af med borgernes behov for en nation og en stat, hvor de kan føle sig både frie og sikre. Snarere tværtimod.

.....