Enhver by er et netvAerk. Af indbyggere og bygninger, gader og strAeder, kabler og kloakker, som forbinder sig med hinanden pa kryds og tvAers. Og hver by indgar i nye og storre monstre med andre byer, vokser ud over alle grAenser og langt over vores hoveder. Endda i en sadan grad, at byerne ifolge Mikkel Thelle, indfodt kobenhavner og urban historiker ved Aarhus Universitet, indoptager deres tidligere modsAetninger, og det ikke lAengere giver mening at tale om land eller natur. I stedet vil hele kloden snart bare vAere dAekket af en stor bebyggelse – af Byen.
Оглавление
Mikkel Thelle. Byen
MENTALE RUM. VILDFARELSER
FORTIDIGE FREMTIDER
SPIRENDE SPRÆKKER
SAMMENFØJNINGER. TSAR, MOR OG BØRN
EN URBAN TONE
INDVIKLEDE KNUDEPUNKTER
TIDERNE SKIFTER
FRA INTET TIL INTET
MENNESKEBAD. SVÆRME, MASSER OG MYLDER
LUKKEDE SAMFUND
PLETSKUD OG MIKROTAKTIK
VANDRET OG LODRET. KORTETS MAGT
INGEN BY ER EN Ø
STOFSKIFTE I USA’S MIDTVEST
EN TREDJE NATUR?
PARIS’ RUMLIGE FIX
OP OG NED
UNDER JORDEN
OG ALT BLEV TIL BY. LYSHAVET SET FRA HIMLEN
DANMARKS KØNNESTE BY?
BYEN
TÆNKEPAUSER 1-65
Отрывок из книги
MIKKEL THELLE
Jeg var væk, og konsekvensen fik det til at svimle for mine øjne. ’Væk’ var et meget fremmed sted, og derfra så byen nærmest todimensionel ud. Alt velkendt virkede nu fremmed. Ingen kunne hjælpe mig med at komme væk fra ’væk’, undtagen min far, som også var væk.
.....
Et par årtier forinden havde Wiens bystyre påbegyndt et stort udviklingsprojekt af Die Ringstrasse. Den ældgamle befæstning, der i århundreder havde omkranset byen fra floden Donau i øst og mod vest, blev fra 1860’erne og frem erstattet af en boulevard med sporvognslinjer og prydet med storslåede byggerier – et rådhus med himmelstræbende bueporte, museer med overdådige stukdekorationer og et universitet med lange græske søjlegange. Denne blanding af fortidens stilarter kaldte arkitekter siden for historicisme eller Ringstrassestil, og den blev flittigt brugt i europæiske storbyer.
Sitte havde dog en modstander i den østrigske byplanlægger Otto Wagner. Han var begejstret for den moderne by, som han så konturerne af i begyndelsen af 1900-tallet, og han tegnede storslåede prospekter af skyskrabere og lige gader med ’luftstationer’, hvor ilten kunne blive cirkuleret ned til menneskene på gaden. Mange af tidens førende læger mente nemlig, at luften skulle være i bevægelse, så der ikke kunne opstå smitte og død. Det var, før biologer som tyske Robert Koch og franske Louis Pasteur opdagede, at bittesmå bakterier udløste sygdomme og bragte dem fra krop til krop i de tætbefolkede byer.
