Steder i Europa

Оглавление

Niels Kayser Nielsen. Steder i Europa

FORORD

STEDER – MATERIALITET OG BETYDNINGSRUM

Sted, identitet og kultur

Rum og sted

Rummet som handlingstilskyndelse

Rum og politisk grænsesvækkelse

Sted som materialitet og tankefigur

Topofili

Rum og repræsentationer: tre typer

KULTURARV OG STEDSFORNEMMELSE

Forskermodel – folkemodel?

Eksistentiel brug af historien

Hvem har magten over historien?

Strategisk og taktisk tilegnelse af fortiden

Ærinde og spørgsmål

OMSTRIDTE STEDER – VILNIUS

Vilnius

En lang arv

Arven nationaliseres

Arven politiseres

Beskidt arbejde

Holocaust i Vilnius

Et homogeniseret Vilnius

OMSTRIDTE STEDER – PRZEMYSL

Galizien i mellemkrigstiden

Borgerkrig i Østpolen

Przemysl og den græsk-katolske kirke

Vilnius og Przemysl

OMSTRIDTE STEDER – CLUJ

Transsylvanien

Nationalisme i Transsylvanien

Ungarns nationale kulturarv

Iscenesættelser af den ungarske kulturarv

Cluj og Corvinus

Cluj og ad hoc-nationalismen

OMSTRIDTE STEDER – VIBORG

Viborg gennem tiderne

»At gå på fire ben« – sproget i Viborg

Social og geografisk fordeling

Kaudervælsk, segregering – eller noget helt tredje

Pragmatisk sprogbrug

Hjemme i Viborg

Hegemoni og følelser

Et sted med tab

GRÆNSEOMRÅDER – TEORETISKE BEMÆRKNINGER

Afsæt 1 – globaliseringens muligheder og umuligheder

Afsæt 2 – nationalismens muligheder og umuligheder

Afsæt 3 – Hårde eller bløde grænser?

Afsæt 4 – Fredelig kulturel udveksling eller modstridende tendenser i konflikt?

Ærinde

TO NORDISKE GRÆNSER

1. I det dansk-tyske grænseland

I dansk-tyske grænseegne – politisk set

I dansk-tyske grænseegne – pragmatisk set

I dansk-tyske grænseegne – kulturelt set

2. Ved den finsk-russiske front

Partisan, terrorist eller frihedskæmper?

Ordrer til partisanvirksomhed

Grænsen som legitimering af mord

Gamle flydende grænser

BEMÆGTIGEDE STEDER – EKSPROPRIATIONEN AF EVENTYRETS LAND I VESTJYLLAND

Eventyrets land

Kildemateriale

Militæret tager fat

Flere interessenter

Planerne konkretiseres

Synet på rummet – de eksterne

De fastboendes syn på rum og sted

Synet på egn, historie og øvrighed

Havet som erindringssted

Økonomiske motiver? – Ja, men ikke kun det

Modstand eller modvillighed? – i et nordisk perspektiv

Arbejdet

Afslutning

Den dramatiske finale

Opsamling

NATIONALISMENS RUMSDIMENSION I NORDEN – ELLER OM AT HUSKE MED KROPPEN

Rummets opbygning som hjem

Historiebevidsthed via kroppen

Nationalt symbolske landskaber

»Store steder«

Officiel nationalisme og folkelig nationalisme

Præsentative erindringsmatricer – malerkunst

Opsamling og konklusion

Efterskrift

FOLKELIG BEVÆGELSE I LANDSKAB – NORDISK NATIONALISME I MELLEMKRIGSTIDEN

Gøremåls-nationalisme

Lokal nationalisme

Det nordiske rum – fra kongerum til folkerum

Vasaløbet i Sverige

»Skir ozonluft« i Norge

»Kammerat med solen« i Danmark

Perspektivering

Note

NYTÅR I NÄMPNÄS – OM NATIONALISME OG SANSELIG FERIE I FINLAND

Habitus og præferencer

At vende tilbage til Finland – kropslig nationalisme

»Klimpsoppa« – et spørgsmål om hjemsted

At flyve til Finland – længslen efter nærhed

Modernitet og kropslig turisme

Det finske særtilfælde

Sanselig ferie i Finland i dag

Afslutning

EGNSRETTER I EU – ET POLITISK ANLIGGENDE

Afnationalisering?

Kulturel nationalisme – kulturel Europa-isme

Banal nationalisme

National madkultur – eller mad inden for nationen?

Konstruktionen af nationalretter

Mad som »lieu de mémoire«

Eksempler på mad som »lieu de mémoire«

»Heimat schmeckt man«

Appellation d’Origine Controllée

Regional Culinary Heritage – en nationalismeimitation

Opsamling

HJEMME PÅ KLITTEN?

LITTERATUR

Utrykte kilder

w.w.w

Отрывок из книги

NIELS KAYSER NIELSEN

STEDER I EUROPA

.....

Denne dobbelthed ved steder og områder er der en stigende opmærksomhed på. Som Yi-Fu Tuan har gjort gældende i bl.a. sin selvbiografi, er et sted ikke nødvendigvis en fysisk lokalitet, men nok så meget en forbindtlighed. Han er af den opfattelse, at også en plads foran pejsen eller ens favoritlænestol kan være et sted, at en damper på havet kan være det, ja, at en mor kan udgøre et sted, fx for de rollinger der vender hjem til hende efter at have leget i sandkassen (Tuan 1999: 105). I tilknytning til sådanne tanker kan man hævde, at et steds identitet formes af dets fysiske karakter, historie, socialstruktur, kultur, sprog og dialekter – og værdibaserede billeder, som det eksempelvis hedder i en studie af det folkelige arbejderkvarter Berghäll i Helsingfors (Olsson 2004: 51), og at den identitet og subjektivitet, der udvikles her og i andre lokaliserede steder netop er bestemt af stedet. Subjektiviteten går ikke forud for stedet, men er forbundet hermed, således at det ene ikke kan tænkes uden det andet. Et samfund er utænkeligt uden et sted (Cresswell 2004: 31).

Forlening af værdi og betydning til et sted bevirker, at et sted ikke kun er et sted, eller en abstrakt position i et rum, som kan angives geometrisk. Et sted bør ikke forveksles med geografiske eller kartografiske metaforer, ligesom en website ikke er et sted. Et sted er heller ikke blot en scene eller en baggrund. Stedet har magt og kraft sui generis (Gieryn 2000: 475) og fungerer som en medspiller (ibid: 466). Stedet skaber ikke interaktion, men former og påvirker handlinger (Milligan 2003: 382). Dvs. at stedet mætter vores gøren og laden og vores emotioner; dvs. at stedet fungerer som udfylder af det sociale og historiske liv. Det er den faktor, som findes mellem mennesker, handlinger og praksisser. Men netop fordi stedet er en medspiller, burde man ved siden af klasse, alder, køn også operere med sted som identitetsskaber, anbefaler Gieryn (ibid: 481).

.....