Оглавление
Niels Kryger. Hvem sagde samarbejde?
Forord
KAPITEL 1. Et hverdagslivsstudie af skole-hjem-relationer
Ét forskningsbidrag blandt flere
Tre empiriske nedslag
KAPITEL 2. Skolestart
Indledende markeringer
Teoretisk tilgang
Klassebegrebet
De fem familier
Den etnografiske fortælling
Tilpasningsdygtighed. Reorganisering af hverdagen
Legitimering af skolens definitionsmagt
Kritik
Den verbaliserede og eksplicitte kritik
Den indestængte kritik
Følsomhed. Følelsesarbejde back-stage og front-stage
Afrunding
KAPITEL 3. Engagement i familien
Forventninger om passende engagement
Empiri og metode
Styring og affekt – en optik på engagement
Forældre som seismografer
En god basis og passende udfordringer
Tid til lektier – om at sætte rammer
At stå til rådighed
Børns engagement mellem ulyst og pligt
Ubesværet engagement
Skrøbeligt engagement
Uoverkommeligt engagement
(U)overkommelige engagementsbestræbelser
KAPITEL 4. Ungdomsidentitet
Den danske tradition for skole-hjem-arbejde
At skabe en ungdomsidentitet
Narrativitet
Om interviewundersøgelsen
1. Den skoleadaptive stemme
2. Den ungdomskulturelle stemme
a) At adskille skolens (ungdomskulturelle) verden fra hjemmets verden
b) At distancere sig i forhold til de voksnes indbyrdes kommunikation
c) At mobilisere forældre, når lærere intervenerer på upassende måder
3. Den generationelle stemme
a) Når mor og klasselærer er (for) tætte
Når ingen voksne vil støtte mod uretfærdigheden
Opsummerende om generationsforhandlinger med de nære voksne
Differentieringer
Forældre med lille social og kulturel kapital i forhold til skolen
Forældre med stor kapitalvolumen i forhold til skolen
Afsluttende diskussion
KAPITEL 5. Jo mere skole-hjem-samarbejde, jo bedre?
Skole-hjem-samtalen – en magtfuld og betydningsfuld begivenhed
En demokratisk inddragelse af elever og forældre?
Hverdagslivet – en udfordring af selvfølgelighedens reduktioner
Litteratur
Отрывок из книги
Karen Ida Dannesboe, Niels Kryger, Charlotte Palludan og Birte Ravn
HVEM SAGDE SAMARBEJDE?
.....
Det var ikke alle forskningsbidrag i den periode, der var optimistiske omkring demokratiets muligheder og elever og forældres plads i dette. Der var også kritiske indslag, som adresserede sociokulturelle forskelle og uligheder, der lagde sig mellem forældre og lærere (hjem og skole) og hindrede en forbedring af samarbejdet (Cederstrøm, 1991; Dreyer, 1983; Hammerich, 1977). På trods af de kritiske perspektiver i dele af forskningen synes forskningslitteraturen fra denne periode at afspejle en relativ stor og bemærkelsesværdig overensstemmelse mellem forskningens utopiprægede erkendelsesinteresse og datidens dominerende politiske visioner for udvikling af demokrati i og gennem skole-hjem-relationer (Skov, 1983, 1989).
I slutningen af 1900-tallet skete en ændring i den danske skole-hjem-forskning, som måske var affødt af, at forskningen frigjorde sig fra – eller måske blev tvunget væk fra – udviklingsarbejderne, hvilket faldt sammen med institutionelle omlægninger af dansk skoleforskning, da forskningsdelen på Danmarks Lærerhøjskole blev lagt ind under det nyoprettede Danmarks Pædagogiske Universitet. Forskningslitteraturen afspejler herefter en mere entydig kritisk og analytisk tilgang. Dels belyses autoritets- og dominansforhold i skole-hjem-samtalen (Skovgaard & Brogaard, 2006). Dels er der i det seneste årti lavet flere undersøgelser af diskurser, politiske retorikker og sociale teknologiers betydning som magtfulde mulighedsbetingelser for skole-hjem-relationer. Analyser, der ikke mindst har været inspireret af Foucault og governmentality traditionen (Knudsen, 2007 og 2010; Kryger, 2008; Kryger & Ravn, 2007b; Smits, 2010; Ravn 2004).
.....
